Vaniljemuffins med chokolade – uden mel/gluten og uden sukker, så de tilmed er temmelig Low Carb, det er, hvad du får i denne opskrift. Hvis jeg samtidig havde bagt dem i airfryer, ville der have været fuld plade, hva?😆
De kan sagtens bages i airfryer, hvis man laver en mindre portion. Jeg bagte disse i ovnen.
Udstyr
- 12 muffinforme
Ingredienser
- 4 æg
- 70 g sukrin
- 200 g mandelmel
- 100 g smør
- 1 tsk vaniljepulver
- 100 g flødeost naturel
- 2 tsk bagepulver
- 10 g fiberhusk
- 1 knsp salt
- 100 g mørk chokolade 70-85%
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 160 grader.
- Pisk æg med Sukrin og vaniljepulver.
- Smelt smørret.
- Tilsæt smør og flødeost til æggeblandingen og pisk godt.
- Tilsæt mandelmel, fiberhusk, salt og bagepulver og pisk igen.
- Hak chokoladen groft og vend det ned i dejen.
- Fordel dejen i 10-12 muffinforme.
- Sæt formene i ovnen og bag i ca. 15-20 minutter, til de er gennembagte.
- Lad kagerne køle helt af.
- Spis og vær glad eller opbevar rester i køleskab eller fryser.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Low Carb mufins – grundopskrift
Denne opskrift på vaniljemuffins er næsten en slags grundopskrift på Low Carb muffins. Efterhånden tager jeg mere og mere udgangspunkt i den samme grundopskrift og tilpasser den lidt. Her er variationen at der er kommet lidt hakket mørk chokolade i men det kunne jo også have været en anden form for smagsgivning. Vaniljemuffins med lidt revet ingefær tænker jeg kunne være lækkert også.
Glutenfri og sukkerfri muffins
Da disse er bagt med mandelmel i stedet for hvedemel er opskriften naturligt glutenfri. At spise glutenfrit gør ikke automatisk kosten Low Carb men i min erfaring bliver kosten nemt mere Low Carb end en kost med mel og andre glutenholdige kornprodukter. Men det betyder også at en opskrift som denne kan bruges af dem, som ønsker at spise glutenfrit – også selvom de ikke har et specifikt ønske om at spare på kulhydraterne.
Samtidig er mine vaniljemuffins med chokolade uden sukker i traditionel forstand. Dog bruger jeg almindelig mørk chokolade, som jo indeholder lidt sukker. Er du mere komfortabel med sukkerfri chokolade, bruger du bare det i stedet.
Hej
Kan de fryse?
Yes❤️
Fantastisk og vel bare tøes op? Tak for hurtig svar.
Ja eller lige lunes lidt inden servering❤️