Denne vaffelsandwich byder virkelig på smagen af sommer! Samtidig giver den et godt skud grønt og mætter godt uden at falde som en bombe i maven.
Vaffelsandwich med grillede grøntsager
Føj til favoritter Føj til favoritter Print PinUdstyr
Ingredienser
- 2 løgvafler
- 150 g aubergine i aflange skiver
- 150 g squash i aflange skiver
- 50 g rød peberfrugt skåret i flade skiver
- olivenolie
- tørret timian frisk eller tørret
- salt og friskkværnet peber
- 1 spsk pesto – persillepesto eller basilikumpesto
Sådan gør du
- Lun løgvaflerne i ovn eller på brødrister.
- Pensl grøntsagerne med olivenolie, drys med salt og timian og grill dem på en grill eller grillpande – alternativt bag dem i ovnen eller steg dem på almindelig pande.
- Saml din sandwich med de grillede grøntsager i midten, dryp med en god pesto og server.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Dine egne noter
Energiberegning
PR. PORTIONI øjeblikket længes jeg efter forår – særligt i dag, hvor vi er vågnet op til sne. Som I ved, er jeg ikke vintermenneske, og de endeløse dage med gråt vejr påvirker mit humør, min energi og min livslyst havde jeg nær sagt. Det skal dog ikke tolkes så dramatisk, men jeg er i den grad en bedre version af mig selv i alle andre måneder af året end december, januar og februar.
I denne uge har jeg ellers nydt, at solen kigger frem, og at dagene allerede er blevet længere. Jeg har jo et fleksibelt arbejdsliv og prøver at komme ud og få dagslys hver dag, og det er bestemt dejligt med gåturene. Men nu glæder jeg mig altså til at kunne sidde ude og drikke min kaffe og mærke solen varme mit ansigt og bare suge strålerne til mig. Og til at gå med bare fødder – selvom der nok er lidt tid endnu.
Vaffelsandwich med smag af sommer
Efter jeg havde lavet den lækre Low Carb Lasagne fyldt med grøntsager forleden, stod jeg med lidt grillet aubergine i overskud. Jeg smed lidt squash og peberfrugt på grill-panden også og klappede dem sammen i to løgvafler sammen med lidt pesto, og så havde jeg pludselig en frokost, der smagte for vildt af sommer. Mand, hvor jeg glæder mig til at mad bliver noget, man bare lige kaster på grillen.
Well, until then…
TIP: Andre gode dressinger i sandwichen kunne være oliventapenade, broccolipesto eller grønkålspesto.
Vil du have mere lækker sandwich? Se også den lækre sandwich med grøntsagsbrød
Hej Jane
Jeg fandt denne opskrift via madplanerne, men tænkte, at kalorieangivelsen var lidt for godt til at være sand. Det er den da vist også. Både her og der, ikke? ;-) Måske den kun gælder fyldet?
Uanset, så glæder jeg mig til at prøve den.
God Påskehilsen
Bettina
Hej Bettina
Jo for pokker, det ser da helt skævt ud. Jeg fandt fejlen i mængdeberegningen på vaflerne. Den burde være rigtig nu – tak❤️