Væltede spejlæg med ost og bacon


For noget tid siden besøgte jeg en ny madblog – hvilken kan jeg desværre ikke huske – men jeg kan huske, at det rørte mig, at bloggeren spurgte: Mislykkes madbloggere aldrig med deres mad?

Jow, for pokker! Eller, det gør jeg i hvert fald. Maden bliver enten kedelig eller grim, og det er så måske ikke altid lige den ret eller opskrift, man vælger at publicere.

Jeg elsker smukke billeder af mad. Min absolutte topblog, når det kommer til smukke madbilleder er The Food Club. Ditte, som står bag bloggen, tager de mest fantastiske billeder af mad. Billederne er unikke og har et så stærkt personligt præg, at jeg fortaber mig fuldstændigt i dem og helt glemmer at læse teksten. Hvis jeg en dag skulle udgive en kogebog, ville jeg hyre Ditte til at tage billederne. Så smukke er de.

Men tilbage til at mad nogle gange bare ikke er smuk eller vellykket for den sags skyld. Min fine, lille pandekagepande, som jeg også plejer at lave mine morgenæg på, har besluttet sig til ikke længere at være slip-let og varmer nu ujævnt og brænder det meste på, uanset hvor store mængder fedtstof, jeg bruger. Det gjaldt også her til morgen, da jeg ville lave et par spejlæg, som skulle vendes på panden, inden jeg kunne putte ost på (jo, det er flødehavartien igen!). Men spejlæggene var groet fast i panden, og det endte med en mærkelig væltet forestilling. Den pande er nu dømt ude. Hvilket er irriterende, eftersom den er helt ny. Anyway, det uperfekte billede skal I ikke snydes for.

Nå ja, serveret med bacon selvfølgelig. Det er vel lørdag. Hav en god en af slagsen.

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

5 kommentarer til “Væltede spejlæg med ost og bacon”

Skriv en kommentar

  1. To meget smukke, blogs: http://www.smittenkitchen.com & http://dashandbella.blogspot.com/
    De er ikke hverken Paleo eller LCHF men udstråler begge ægte madglæde, ja glæde i det hele taget, og billederne er enormt appetitlige. Man får simpelthen lyst til at gå i køkkenet. Og selvom de ikke er specifikt noget som helst er der fokus på gode råvarer i sæson, så man kan faktisk blive inspireret – især smitten kitchen har en rigtig fin menu-sektion.

    god fornøjelse!

    // C

    Svar
    • Ej sikke nogle gode anbefalinger, tak for det. Jeg læser faktisk næsten ingen udenlandske madblogs, og det er da en uskik, kan jeg godt se. Til gengæld læser jeg mange helt almindelige madblogs. Opskrifterne er jo nemme nok at tilpasse, så de bliver lidt mere blodsukkervenlige… :)

      Svar
  2. Ja, det var så mig der undrede mig over, om ikke andre lavede koks i køkkenet ;) så tak fordi du viser et billede af, at der også kan være koks i dit køkken ;)

    Svar