Vægttab og overgangsalder er noget, der ligger mange kvinder på sinde. For de fleste kvinder er det nemlig en periode, hvor vægttab synes umuligt. Kan det overhovedet lade at tabe sig i overgangsalderen og hvad er den bedste kost til det?
Læs artiklen herunder eller hop direkte til kostplanen til vægttab i overgangsalderen.
Overgangsalder og vægttab – derfor er det sværere
Er du i overgangsalder og oplever du, at det pludselig er blevet noget nær umuligt at gå ned i vægt, vil jeg sige, at din oplevelse et langt stykke henad vejen er ægte. Det er sværere. Men sværere betyder heldigvis ikke umuligt. Det kan dog betyde et farvel til idéen om lige at tage en hurtig kur men i stedet forene sig med tanken om at vægttab i overgangsalderen kræver en mere vedholdende indsats.
At vægttab er sværere i overgangsalderen skyldes formentlig for en stor del de hormonforandringer, der foregår i denne fase i livet. Det faldende østrogenniveau eller det nye lave østrogenniveau bidrager til mindre insulinfølsomhed og øger risikoen for insulinresistens.
Hertil kan du lægge den afbrudte søvn og det mere ustabile stemningsleje, der begge driver øget appetit, så man helt enkelt spiser mere.
Søvnunderskud er jo en kendt trigger for øget appetit og faktisk viser studier, at man i gennemsnit spiser 400 kcal mere, hvis man er i søvnunderskud. Samtidig bevæger man mindre, når man er dødtræt og til sammen giver det ubalance i kalorieregnskabet.
Mindre muskelmasse og lavere forbrænding
En anden faktor er, at forbrændingen ikke er den samme, som da man var yngre. Det skyldes bl.a. det tab af muskelmasse, der pågår hvert år fra man er i 30’erne, medmindre man aktivt gør noget for at modvirke det. Det betyder, at du, hvis du er vægtstabil op igennem dine 30’ere og 40’ere, faktisk oplever stigende fedtmasse, fordi din muskelmasse svinder ind.
Muskelmasse forbrænder mere energi, end fedtmasse gør og jo mindre muskelmasse, du har på din krop, jo mindre vil du forbrænde. Den lavere forbrænding i overgangsalderen er dog nok ikke den forklaring, man skal hvile hele sin vægtopgang på. I stedet skal man se det som en del af puslespillet.
Tab fedt i overgangsalder
Mange kvinder oplever, at fedtet lagrer sig særligt på maven, og at det er svært at tabe i overgangsalderen. Fedt på maven kan være et tegn på insulinresistens, og vi ved, at både alder og overgangsalder er hyppige bidragsydere til insulinresistens.
Insulinresistens kunne også kaldes ‘kulhydrat-intolerance’ og det er et udtryk for, at kroppen ikke længere tåler kulhydrater så godt.
Mindre muskelmasse er også en af årsagerne til, at kulhydrattolerancen nedsættes. Kroppen bliver helt enkelt mindre insulinfølsom med alderen og en af grundene til dette er altså, at der er mindre muskelmasse. En anden faktor er også det faldende østrogenniveau, men der har vi at gøre med en faktor, der er sværere selv at påvirke.
Hvis man tidligere i sit liv har været vant til at tage en hurtig slankekur eller gå efter et hurtigt vægttab, når bukserne strammede, finder man hurtigt ud af, at det næppe er den rette strategi i overgangsalderen. I stedet har man brug for nogle nye og langsigtede vaner, som tager højde for den nye hormonelle situaiton, man er i.
Tilpasser man i stedet sin kost og livsstil til overgangsalder, kan man opleve, at vægten går ned og at symptomerne på overgangsalderen måske endda lindres. Om man ligefrem kan spise sin overgangsalder væk er nok meget individuelt, men mange oplever bedre velbefindende og velvære, når kosten kommer på plads.
Hvilken kost til vægttab i overgangsalder?
Jeg har stor succes med at hjælpe kvinder i overgangsalder med at tabe sig. Min strategi til at hjælpe dem består af få kulhydrater (fra grøntsager), godt med protein (fra animalske kilder) og moderat med fedt og kostplanen, vi bruger, er denne her.
Pga. den nedsatte insulinfølsomhed er Low Carb/Keto nemlig en glimrende strategi til at skabe mæthed på færre kalorier. Samtidig sikrer vi, at proteinindtaget er tilstrækkeligt og derved undgår vi at man taber værdigfuld muskelmasse sammen med fedt.
Sætter man samtidig ind med styrketræning, er man virkelig godt på vej. Kan man kun overskue én ting til en start, så start med kosten. men hvis du gerne vil vide mere om Low Carb / Keto og træning, kan du læse mere her.
Keto er jo superkulhydratfattig kost, som får kroppen til at skifte fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding.
Men for kvinder i overgangsalderen er det utroligt vigtigt, at de ikke falder i internettets mange fælder med bulletproof coffee og fatbombs. Det, du vil fokusere på her, er protein og grøntsager.
Dit behov for protein øges med alderen og det samme gælder ved kalorieunderskud. Skal du lykkes med at tabe fedtmasse, imens du bevarer din værdifulde muskelmasse, er det protein og ikke fedt, du skal fokusere på.
Læs mere om kost til kvinder i overgangsalder her >>
Hvad med træning i overgangsalderen?
Styrketræning og enhver form for træning, der fokuserer på at bygge muskelmasse på din krop vil være en ekstra bonus i overgangsalderen.
Ikke alene vil træningen give dig et øget velvære, der vil smitte af på resten af dit liv, men enhver øgning af muskelmasse vil give dig både højere forbrænding og højere kulhydrattolerance. Du får altså helt enkelt større spillerum, i takt med at du får mere muskelmasse.
Hvad siger andre kvinder i overgangsalderen?
Da jeg delte Bentes historie om overgangsalder og vægttab, skete der noget helt forunderligt. Massevis af kvinder meldte lige ind med, hvordan de også havde lykkes med store og flotte vægttab med Keto i overgangsalderen.
Læs Bentes historie her: Bente tabte 21 kg trods overgangsalder
Vægttab og overgangsalder – bliv inspireret her
Her er en række seje kvinder, der også er lykkes med vægttab i overgangsalderen:
Hjælp til vægttab
Vægttab ER muligt. Vægttab i overgangsalderen kræver dog en mindset-ændring. Det værste, du kan gøre er at gå på en skrap sultekur, som du følger op med ugers overspisning og vægtøgning.
Der skal en livsstilsændring til. Det oplever jeg heldigvis, at mange kvinder i denne aldersgruppe er meget indstillede på. De har prøvet de skrappe kure og ved godt, at de ikke holder.
Med den rette livsstilsændring og en god og vedholdende indsats (ingen perfektion påkrævet – bare en vedholdende god indsats) så slipper kiloene stille og roligt. Også i overgangsalderen.
Hej.
Jeg er kvinde på 50 år, og kun 1,55 høj. Har været i overgangsalder siden jeg var 41-42 år. Ville gerne tabe mig men jeg har desværre nikkel allergi og der er visse madvarer jeg ikke må spise. Kan man lave en kostplan ud fra det ?
Og hvad med at faste hvornår de det bedst, tidspunkt mæssigt i løbet af en dag/aften
Krydser fingre for svar
Jeg kan ikke se at det skulle være et problem at undgå nikkelholdige madvarer. Det bør du sagtens kunne. Det vigtigste på Keto er du har animalsk protein i din kost (det kan være okse, fjerkræ, gris, fisk, æg osv.), grønne grøntsager og sunde fedtstoffer som fx smør, olivenolie, kokosolie osv.
Du kan sagtens tage udgangspunkt i nogle af mine kostplaner og så evt. bare bytte nikkelholdige grøntsager ud med andre.
Du behøver ikke faste men du kan fint gøre det, hvis det er et måltidsmønster du foretrækker og trives med. Men hvis både Keto og faste er nyt for dig, vil jeg anbefale dig at starte med keto først og når du er blevet fortrolig med det, kan du inkorporere faste (hvis du stadig vil).
Hvis du vil forstå fordele og ulemper ved faste, har jeg en masse artikler om faste her: FASTE
Hej er det muligt at lave en mad plan til en veganer ? Mvh Camilla
Hej Camilla
Det kan man helt sikkert godt, men jeg vil ikke. Vegansk kost er (undskyld mig) så langt fra optimalt og jeg kan ikke stå på mål for det. Og slet ikke i forbindelse med overgangsalderen, hvor muskelmasse spiller så afgørende en rolle for at modvirke den insulinresistens, der opstår som følge af hormonforandringerne. I’m sorry😔
Kan du hjælpe med kalorieberegning?
Det kommer lidt an på, hvad du mener.
Hvis du mener at udregne hvor mange kalorier, du skal spise, så har jeg en artikel om det her:
Hvor mange kalorier skal man spise?
Hvis du mener at energiberegne en opskrift for dig, så tilbyder jeg ikke at gøre det for dig, men hvis du er PLUS-medlem, kan du se energiberegninger på alle mine opskrifter.
Hej Jane
Jeg er pescetar så jeg spiser fisk, ligesom jeg også spiser æg og ost. Vil du mene at man kan lave en madplan udfra dine opskrifter?
Jeg er i overgangs alderen og styrketræner 2-3 gange om ugen. Jeg taber mig ikke, selvom jeg er stoppet med at spise sukker( lidt sukkerfrit slik får jeg dog i weekenden)
Jeg faster over natten i ca 14-16 timer dagligt.
Hilsen Mie
Hej Mie
Ja helt bestemt. Du kan sagtens lade fisk og æg og måske til dels ost udgøre dit totale proteinindtag. Det bliver dog nok lidt dyrt med de fiskepriser, vi har🙈 men derudover er det intet problem.
Ift. kostplanen vil du selv skulle bytte proteinkilder, men du kan måske bruge den til at få afstemt mængder og portionsstørrelser til at opnå vægttab.
Du kan også overveje Sommerklar-protokollen. Måske er den faktisk bedre for dig, tænker jeg lige. Her giver jeg de overordnede retningslinjer for protein, grøntsager, fedt osv., men du bestemmer selv hvad du lægger på tallerkenen ud fra dette. Jeg tror, den vil gøre det nemmere for dig at tilpasse kosten til dine præferencer.
Kan jeg spise surdejs rugbrød på keto
Nej for på Keto skal du jo spise få kulhydrater (max 20 g om dagen).
Lær om Keto her: Begynderguide til Keto
Guide til kulhydrattælling: Sådan tæller du kulhydrater (PLUS-artikel men kan læses gratis i prøveperioden, hvis du ikke er medlem allerede.
Hvordan bliver NEAT påvirket af søvnunderskud?
NEAT påvirkes meget af søvnunderskuddet. Det kan vi næsten mærke selv. Er vi dødtrætte, søger vi stillesiddende aktiviteter og er mindre tilbøjelige til at gå en tur, lige vaske gulvet, tage cyklen ned og handle osv. I virkeligheden tror jeg, det er pga dette, at vi ser at søvnunderskud er en kæmpe faktor i udeblevent vægttab og det hænger supergodt sammen med overgangsalderen også, hvor mange oplever at søvnen forstyrres.
Hej Jane
Hvordan ser det ud med keto hvis man er kræsen?
Jeg kan ikke så godt lide salat men elsker grøntsager.
Så spiser jeg brød til alle måltider. Kan jeg mon virkelig komme dertil at kunne undvære det?
Jeg har meget svært ved at se hvad jeg skulle spise i stedet, særligt til morgenmad.
Vh
Gitte 55 år
Hej Gitte
Jeg synes ikke at kræsenhed i sig selv diskvalificerer dig til Keto men det kommer selvfølgelig ned til, hvad det er, du ikke vil spise. Vil du fx ikke spise nogen animalske proteinkilde (kød, fisk, fjerkræ, æg) er Keto nok ikke det rette for dig.
At ændre kost er en mindset-udfordring. Især til en kost, der er det modsatte af hvad man er vant til. Selvfølgelig kan du undvære brød. Det er vi tusindevis af menensker, der gør hver dag. Om du vil og om det er det rette for dig, er et andet spørgsmål. Men det ved kun du.
Her er masser af forslag til morgenmad på Keto uden brød: Keto morgenmad
Tak – bare tak fro inspiration! Er 51 år og har siden 1. maj tabt 26 kg på Keto (uden motion overhovedet!) – og er lig gået i gang med fitness mhp. at få mere muskelmasse og bedre kondi. Du skrev en gang, at kosten var vigtigst i et vægttab, og så kunne motionen komme senere – og det har i dén grad holdt stik! Det var en kæmpe lettelse for mig i starten, at jeg ikke skulle bruge krudt på at bekymre mig om motion.
Overgangsalderen har ikke været hård ved mig, men med to stofskiftesygdomme og flere knæoperationer i bagagen har det været op ad bakke altid!
Jeg er dybt taknemmelig!
Kh. Marlene
Ej så dejligt at høre, Marlene og det er nemlig så rigtigt. Motion og træning er sundt men ikke nødvendigt for vægttabet. For bevaringen af vægttabet ser vi dog bedst resultat hos dem, der har fået gode motionsvaner undervejs også. Og særligt muskelmasse er bare så vigtigt her. Hvor er det fedt for dig at du har fået det hele til at spille :)
Hejsa jeg er en ung kvinde på snart 51 år også småt på vej i overgangsalderen mit problem er bare at jeg har taget lidt på også i denne corona tid og jeg ville jo helst leve så normalt så muligt gider ikke alt det med at tælle kalorier jeg træner Max 3 gange om ugen men spiser både usundt og lidt sundt indimellem men jeg er ikke til alt det styrke træning ville det være en god idé at begynde at gå stavgang mvh Lone
Hej Lone
Der er heldigvis mange veje til Rom og det vigtigste er selvfølgelig at du finder noget, du har lyst til at leve med. I min erfaring er lavkulhydratkost som Keto i kombination med styrketræning det absolut mest effektive i din alder, men som jeg læser din besked, er du ikke interesseret i nogle af delene. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal foreslå dig så….
Hejsa Jane jeg har skrevet til dig før det jeg forestiller mig mht at tabe mig de kilo det er at når jeg træner er det efter mit eget program og jeg skal hører dig efter om det er godt at begynde at kører på mountainbike også omlægge sine kostvaner til det lidt sundere og er kommet i overgangsalderen mvh Lone
Hej Lone
Det er også svært at sige. Jeg vil dog sige først og fremmest:
– Kilo tabes ved at få kosten på plads
– sundhed fremmes af motion
– tab af muskelmasse minimeres med styrketræning (og tilstrækkeligt proteinindtag)
De tre ting er de vigtigste.
Har du set artiklen om kost til overgangsalder? Måske er der lidt inspiration at hente der også.
Hej Jane,
Jeg har 2 spørgsmål.
Det ene handler om sødestof.
Vi er ikke kommet i gang med søde ting/ dessert endnu. Mange af de opskrifter, der er på den slags, foreslår Sukrin Gold som sødestof. Det er godt beskrevet, hvordan netop dette sødemiddel bruges osv.
Mit spørgsmål går på, hvorfor Xylitol er dårligere end Sukrin?
Xylitol/ birkesød indeholder 6 kulstof-atomer, hvor øvrige sødestoffer indeholder 5 ligesom sukker. Dvs. at xylitol reagerer anderledes i kroppen end de andre sødestoffer. Xylitol har gode egenskaber i forhold til mundhygiejne, bidrager til opbygning af knogler. Det er, hvad jeg kan læse.
Er det noget, du har dyrket/ dykket ned i og kan fortælle mere om?
Det andet, jeg har et spørgsmål om, er lidt mere prekært. Det handler om peristaltik/ afføring!
Nu er vi på 3. uge med keto. Det går fint med at lave mad og efterhånden er kriserne væk – sult, hovedpine osv. Men trods 2-2,5 liter væske over en dag, er min afføring relativt hård og jeg skal på toilettet sjældnere. Jeg savner fibre tænker jeg. Eller hvad?
Min tanke går på at udbløde hørfrø natten over og spise/drikke dem om morgenen. De må gå hele vejen igennem tarmsystemet, tænker jeg. Men er det også sundt/ ok for fordøjelsen af “power-proppe-fiber-i-sig”?
Mvh Sanne W
Hej Susanne
Xylitol har en smule optageligt kulhydrat, hvilket Sukrin (erytritol)-produkterne ikke har. Derfor er de mere anvendte i Low Carb. Jeg bruger nu også Xylitol (Birkesød). Jeg synes at bismagen er mindre, hvilket jeg har det rart med. Du kan læse om sødemidlerne her: Guide til sødemidler
Forstoppelse i starten på Keto er helt normalt. Det skyldes som regel en kombination af at saltindtaget er utilstrækkeligt og at maven lige skal vænne sig til den nye kost. Nogle har glæde af ekstra fibre, andre oplever at fibre giver forstoppelse/uro i maven. Jeg selv tilhører sidstnævnte. Så der skal man forholde sig lidt nysgerrigt. Alt dette har jeg skrevet om her også: Fordøjelse og maveproblemer
Hej Jane,
Har dine ældre bøger og har brugt dem meget gennem årene.
Men jeg tåler ikke mælkeprodukter og udskifter så med det jeg tåler.
Men så er der jo ikke helt så mange proteiner i.
Er i overgangsalder er 49år og får Hydrocortison grundet skade på hypofysen.
Har taget en del på og grundet mit medicin er det svært at tabe mig.
Hvad tænker du mht din kost uden mælkeprodukter?
Kh Lone
Hej Lone
Du kan sagtens spise keto uden mælkeprodukter. Prøv at læse indlægget her: Keto uden mælkeprodukter
Mht. din medicin så ligger det desværre udenfor mit område :)
Jeg er veganer som ikke tåler soja og på ingen måde kan få linser og div bønner ned.
Kan du hjælpe og alligevel?
Hej Mette
Nej, desværre ikke. Men pas godt på dig selv. En vegansk kost uden soja og uden bønner vil gøre din kost meget, meget proteinfattig. Det kan ende med at have store konsekvenser for dit helbred.
Ohh hvor blev jeg glad for ar læse dette indslag.
Hej Jane, super profil du har of Tak for fine keto opskrifter.
Min søster har fulgt dig længe og bad mig tage fat i dig da jeg har et par spørgsmål ang keto og hypothyroidism ( lavt stofskifte)
Jeg er super bange for at tage på af alt den fedt man skal spise på keto. Da jeg grundet mit stofskifte og en general kønshormon ubalance har taget 14 kg på over de sidste 6 år. Jeg er 46 år og på hormone replacement therapy og medicin for min under aktive skjoldbrugskirtel.
Jeg har on and off spist, keto, low carb, talt calorier osv.
Jeg har altid været aktiv med sport, men grundet en skade på min rygrad kan jeg pt ikke bevæge mig særlig meget. En times langsom gå tur er Max af min motion.
Jeg vil så gerne af med mine hormon kg igen og det er bare SÅ svært.
Har du erfaring med at vægt tab også kan ske uden motion?
Mange hilsner og tak fra mig.
Hej Sascha
Motion er supersundt men bestemt ikke nødvendigt for vægttab.
Jeg synes, at ‘alt den fedt’ er en misforståelse. Jeg synes, du skal låne eller købe mine Keto-bøger, som er målrettet vægttab. Så vil du se, at fedtmængden er moderat, fordi målet netop er, at en del af det fedt, der forbrændes, skal komme fra kroppens lagre og ikke fra maden.
Men jeg har desværre ikke hjælpe ved sygdom og medicin. Det ligger udenfor mine kompetencer. Jeg ved at mange med lavt stofskifte har brugt Keto med fin succes (min type Keto – ikke fedt/bulletproof coffee keto). Men jeg kender ikke de specifikke detaljer om deres vej❤️
Hej Jane
Kan man ikke købe vægttab og overgangsaldren som fyskis bog.
Synes ikke jeg kan finde det. Mvh Lone
Hej Lone
Jeg har ikke lavet nogen bog, der specifikt hedder det, men begge mine Keto-bøger er helt i tråd med, hvad jeg vil anbefale dig til vægttab i overgangsalderen, så du kan fint vælge at bruge en af dem.
Du finder dem her: Keto bøger
Jeg har for 2 år siden tabt mig 10-12 kg ved at følge en Kick-start. Og jeg lever ret kulhydratfattigt efterfølgende.
Nu er jeg blevet 49 år. Er i overgangsalderen og har været på STRIKS i 17 dage uden at jeg taber mig synderligt (700 gr). KETO-sticks siger “ingen ketose” men jeg kan mærke på min søvn og mine tanker, at jeg er i ketose.
Kan det være min overgangsalder der spiller mig et puds? Jeg får kun kulhydrater fra ovenjords-grøntsager og har ikke snydt en eneste dag.
Kan være at jeg får lidt for meget fedt fordi jeg normalt altid får for lidt fedt og derfor er sulten. Jeg oplever stadig sult men ikke lige så krævende og jeg kan godt tænke det væk.
Hej Grethe
Jeg synes, det er to forskellige ting, du spørger til. En er ketose og en anden er vægttab. De to ting kræver jo forskellige strategier. Ketose kræver få kulhydrater. Vægttab kræver kalorieunderskud. Den effekt af ketose, der kan hjælpe dig til at opnå kalorieunderskuddet, er appetitnedsættelsen. Ikke ketosen i sig selv.
Jeg tror, det er forventningerne, du skal arbejde med. At tabe 700 g på 17 dage er ikke alle forundt og da slet ikke i overgangsalderen. Og at have urealistiske forventninger til hvor hurtigt vægten skal forsvinde, er vejen til opgivelse og der skal du helst ikke hen. Har du tilfældigvis læst min e-bog Sådan taber du dig? Jeg tror, den vil få et par ting til at falde på plads for dig❤️
Tak Jane – for altid et godt svar.
Ja – jeg har netop købt din e-bog og vil læse lidt i den.
Siden jeg skrev, har jeg kunne mærke appetitnedsættelsen, så jeg tænker der måske kan nå at ske noget. Jeg har ikke givet op :-)
Men en helt anden ting som jeg er kommet i tanke om – jeg tager collagenpulver hver morten. Der har jeg ingen idé om, hvad der kan være i af kulhydrater. Tvivler på at det kan være mange.
Og så drikker jeg ofte et glas vand, hvori der har stået en opskåret rå kartoffel natten over. Den “stivelse” drikker jeg med stor effekt på min slidgigt. Den er nok noget jeg skal droppe de perioder jeg gerne vil have effekterne af ketose.
Og tak for bemærkningen om at jeg ikke skal forvente mig for meget. Jeg har jo blot før prøvet at cm raslede af mig og kg. ligeså.
Tak som altid – for hjælpen
Velbekomme Grethe ❤️
Collagenpulver er kulhydratfrit medmindre der er tilsat smag eller andre ting, så det burde du fint kunne fortsætte med.
Hvis du mærker god effekt af kartoffelvandet på slidgigten ville jeg lade det komme i første række. Desuden tror jeg, stivelsen er resistent, dvs. at den ikke optages, så det tror jeg heller ikke influerer med ketose.
Men altså ja, tid og tålmodighed og et langt stræk med langtidsholdbare, gode vaner. Det er virkelig det vigtigste af det hele❤️
Kære Jane
Gennem årene har jeg flirtet med LCHF en del gange og med KETO et par gange. Det udløste altid en frygtelig ubehag også efter flu-perioden. Og jeg faldt tilbage. Men fulgte med. For 13 uger siden, tog jeg et nyt tiltag. KETO, men UDEN konstant hoppen op på badevægt og uden at tælle noget som helst. Kun fokus på at blive mæt gennem fedt (de første 6 uger faktisk). Og denne gang valgte jeg en tsk salt i vand HVER morgen.
Jeg er 61 år, pga ryg og kronisk migræne/hovedpine 20-25 dg pr måned er der kun meget let træning. Lette rygøvelser.
Status: vægttab på 10 kilo fra 102 til 92. Det går meget meget meget langsomt nu. De 10 kilo på 13 uger er jeg glad for?. TAK for din hjælp gennem dine bøger og blog.
Nu et lille behov for hjælp: kan det stadig være for lidt salt. Jeg føler mig ikke på nogen måder frisk om dag. Faktisk blir jeg først mere frisk efter mit aftensmåltid. Jeg spiser oftest 3 gange om dagen, da min migræne eller bliver tricket unødigt. Og må desværre ind i mellem snuppe enten en lille Bounty eller nogle flæskesvær, simpelthen fordi min krop trænger til fedt (formentlig samme tider, hvor jeg før fyldt Chips m salt på, for at minimere migrænen)
Tænker du, at jeg kan få hjælp fra mere salt?
Jeg fortsætter og har kun få gange cravings efter kulhydrater?
TAK for dit store store arbejde i mange mange år, jeg har fulgt dig i mere end 20 år
Hej Susanne
Hvor dejligt at høre om din oplevelse :)
Og ja, jeg synes i hvert fald at mere salt er værd at forsøge. Under alle omstændigheder er det ufarligt, gratis og kaloriefrit, og i så utroligt mange tilfælde retter det så mange ting at få elektrolytbalancen på plads.
Om der skal skrues på andre ting (protein/fedt) er svært for mig at sige uden at vide, hvad udgangspunktet er. Men de fleste spiser for lidt protein, så det synes jeg også kan være værd at prøve at fokusere på.
Jeg er nok en af dem – prøver med mere salt og mere protein. Tak