Undskyld krop – og tak!


Undskyld krop, at jeg gav dig tæsk i går. Undskyld at jeg hældte uhæmmet indenbords af alkohol og så lidt mere alkohol, og undskyld at jeg så sluttede af med lidt mere alkohol. Men tak, krop, fordi du holdt mig oprejst hele aftenen, og tak for at jeg ikke faldt, da direktøren svingede mig rundt på dansegulvet i en sen nattetime, og tak fordi du anstrengte dig sådan med at holde balancen, da jeg bød dig at cykle hjem. Tsk tsk…

Og mest af alt skal du have tak for, at du i dag tydeligt fortæller mig, at det bare er så meget IKKE i orden at behandle dig sådan. Og undskyld.

Virkelig kick-ass medarbejderseminar og sommerfest med arbejdet i går. Det var super tilrettelagt, en spændende dag og et brag af en fest med livemusik, DJ og smukke cocktails. Jeg drikker kun sjældent alkohol, faktisk, men et par gange om året får den så hele armen. Og det var så i går.

Min krop skriger på mere sukker i dag, men jeg fodrer den i stedet med æg og bacon. Og vand, litervis af vand. Så jeg har det anstændigt, alting til trods. Men puh, hvor kan det tydeligt mærkes, når man pludselig mishandler sin krop på den måde.

Tilbage står så udfordringen med at komme tilbage på sporet, når man først er afveget og ikke ende med at fortsætte sukkerfesten med en kæmpe pose bland-selv-slik, nu man alligevel var i Blockbuster, kiosken, supermarkedet, biografen, indsæt selv flere. Ikke min stærkeste side faktisk, det der med at rette ind, men det skal jo gøres. Derfor kommer her min Top 3 over bedste bud på at komme tilbage på sporet:

1. Skær så meget ned på kulhydraterne, som du kan. Helt ned til 20 g pr. dag, fx. Det er lynvejen til at få stabiliseret blodsukkeret og komme sukkertrangen til livs.

2. Spis nok og ofte. Lad være med at tænke, at du skal spise mindre for lissom at kompensere for, at du spiste for meget i går. De første dage handler det om ikke at falde tilbage i sukkerfælden, og det er bare nemmest, når man er mæt.

3. Spis nok fedt. Fedt stabiliserer og fjerner sukkertrang mere end noget andet. Hvis sukkertrangen viser sit grimme ansigt, så prøv at tage et olieshot med 1-2 spsk olie. Det er næsten et vidundermiddel. 

Hvad er dine bedste tips til at komme tilbage på sporet?

Er du klar til (Low Carb) jul?

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Juleopskrifter

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

5 kommentarer til “Undskyld krop – og tak!”

Skriv en kommentar

  1. Det er hårdt at komme igennem, jeg føler med dig.
    Jeg prøver at gøre følgende:
    1. undgå at have søde ting i huset, dadler og figner findes fx. i mit hjem, for det kan jeg ikke styre !
    2. spis en ordenlig spiseske mandelsmør eller tahin.
    3. holde mig selv beskæftiget. Gerne noget uden for hjemmet, som at løbe tur, kigge på tøj, drikke kaffe på en cafe med et dameblad (en cafe der ikke udstiller deres kager !)

    Svar