Ca. hvert 5. par oplever en periode med ufrivillig barnløshed, dvs. at de i mere end et år har forsøgt at blive gravide uden at lykkes. Ca. hvert 10. barn, der fødes, er undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning.
Fertilitetsproblemer er altså virkelighed for rigtig mange mennesker.
Min historie med ufrivillig barnløshed
Jeg var 26 år, da jeg gerne ville være gravid. Set med fertilitetsøjne var jeg en vårhare. Men jeg blev ikke gravid. Og det havde jeg virkelig svært ved at forstå. Jeg var ung, jeg var slank, ikke-ryger, dyrkede motion og levede rimeligt sundt. Sundt for mig betød dengang, at jeg spiste meget fedtfattigt, altid valgte lightprodukter eller fedtreducerede produkter, og at jeg spiste bunker af fuldkornsprodukter.
Men hormonelt var jeg et kaos.
Da jeg ikke var blevet gravid efter et år, satte vi gang i udredningen, som bl.a. viste, at jeg dannede cyster på æggestokkene og også havde polycystiske ovarier, hvilket måske forklarerede, at mine cykli blev længere og længere.
Cysten, som blev opereret ud, viste sig at være en endometriosecyste, og på den måde havde jeg bare ikke trukket verdens bedste kort i fertilitetslotteriet.
Jeg spiste ret meget sukker (der var jo ikke fedt i!). Jeg prøvede at begrænse det, men det gik ikke altid lige godt.
Vi startede i fertilitetsbehandling og ting som at stikke mig selv i maven med en kanyle blev hverdag. Jeg blev småskør af alle de hormoner, men Søren holdt mig ud. Vores to første forsøg med fertilitetsbehandling endte uden graviditet.
At være ufrivilligt barnløs var en kæmpe eksistentiel krise for mig, og det var en virkelig svær tid i mit liv.
Vi var trætte af det offentlige system, af de lange ventetider og af følelsen af, at behandlingen foregik som på samlebånd uden at man tog højde for årsagen til fertilitetsproblemerne.
Så vi købte ét forsøg på en privatklinik. De tilbød en anden type behandling, og jeg stoppede med at spise sukker – bare for at gøre noget aktivt.
Jeg ved ikke, om sukkerstoppet spillede ind, men det føltes rart at gøre noget aktivt i en så magtesløs situation. Og jeg blev jo så gravid. Med tvillinger oven i købet.
Og det kan godt være, jeg var dårlig til at blive gravid, men jeg var dælme god til at være gravid, og jeg havde en nem og ubesværet graviditet og fødsel og endte med to pragteksemplarer, hvis jeg selv skal sige det.
Pragteksemplarerne er jo i dag 10 år. 10 og-et-halvt retter de mig. Fordi halve år også tæller i den alder.
Bliv gravid – interview med Nanna Stigel
Jeg har i dag inviteret Nanna Ewald Stigel ind på bloggen for at tale om fertilitet. Nanna er nemlig forfatter til bogen “bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet”.
Nanna er desuden ernæringsterapeut med speciale i fertilitet og tilbyder 1:1 konsultationer, afholder kurser og underviser bl.a. på ernæringsterapeutuddannelsen.
Jeg har stillet Nanna et par spørgsmål, og svarene kan du læse herunder.
JANE: Hvilke årsager ser du til barnløshed i din klinik?
NANNA: Jeg ser en bred vifte af årsager til barnløshed hos mine klienter. Først og fremmest ser jeg rigtig mange kvinder med PCO(S). PCO(S) står for polycystisk ovarie (syndrom) og er en af de hyppigste årsager til kvindelig infertilitet. Ved denne tilstand ser man mange blærer (polycystisk) på æggestokkene (ovarierne), men ikke nogle modne follikler med æg, der kan befrugtes.
Ved PCOS forstås en samling af symptomer, som er til stede på samme tid. Når der er tale om PCOS, er der altså tale om flere metaboliske ubalancer foruden de polycystiske ovarier.
Jeg ser også en del kvinder med endometriose. Endometriose er en ubalance, hvor den særlige type af slimhinde, der ellers kun sidder på indersiden af livmoderen, vokser uden for livmoderen og sætter sig andre steder i kroppen. Det er ofte en vældig smertefuld tilstand, som også har indflydelse på fertiliteten.
Af andre årsager ser jeg fx andre hormonelle ubalancer, nedsat sædkvalitet og tidlig overgangsalder. Men der er også en stor del af de klienter, jeg ser, der ikke har fået nogle diagnose, og som ender i kategorien ’uforklarligt barnløs’.
Diagnose eller ej, så anskuer jeg fertilitetsproblemer som et resultat af ubalancer i kroppen. Mit arbejde er så – i samarbejde med klienten – at identificere ubalancerne og gøre noget ved dem. Og noget af det, der er relevant at kigge på ud fra en ernæringsterapeutisk betragtning kan bl.a. være ubalancer i fordøjelsen, uopdagede fødevarereaktioner, næringsmangler, toksiske belastninger eller hormonelle ubalancer.
JANE: Hvordan hænger kost og livsstil sammen med fertilitet?
NANNA: Uha. Nu skal jeg prøve at fatte mig i korthed.
Vi spiser i omegnen af 50 tons mad gennem et liv. Vores daglig kost udgør altså en massiv faktor i påvirkningen af vores indre signalsystemer. Hvis vi lige bliver ved faktorer med indflydelse på fertiliteten, så ved vi fx at kroppen bruger næringsstoffer fra maden til at danne hormoner samt til at reparere og danne nye celler. Harmoniske hormoner såvel som sunde og stærke æg- og sædceller er vitale for fertiliteten.
Vi ved også fra forskningen, at mangel på bestemte vitaminer, mineraler og fedtsyrer kan påvirke fertiliteten hos mand og kvinde – samt ikke mindst fosterets sundhed.
Og så er der jo efterhånden rigelig evidens for, at vores kønshormoner (og andre hormoner) er følsomme overfor et ustabilt blodsukker og højt insulin. Så det handler altså ikke bare om at få de rigtige næringsstoffer, men også at få dem i en sammensætning, der er venlig ved blodsukkeret.
JANE: Jeg hører fra mange kvinder, særligt PCO-piger, der skriver og fortæller, at de har opnået regelmæssig menstruationscyklus og måske endda naturlig graviditet efter at have lagt kosten om til LCHF. Hvad tror du, det skyldes?
NANNA: Det er jeg så glad for at høre. Og det giver rigtig god mening. PCO og PCOS er jo karakteriseret som en direkte følge af insulinresistens. Graden af PCO(S) kan derfor ofte mindskes ved at bedre insulinresistensen gennem bl.a. en afbalancering af blodsukkeret.
LCHF handler – som navnet antyder – om at skrue ned for kulhydratindtaget og op for fedtstofferne. Og begge dele ser ud til at have en stabiliserende effekt på blodsukkeret. Jeg har set mange fortolkninger af LCHF – og der er ingen tvivl om, at den version, du lægger op til på din blog med masser af grøntsager, masser af variation, masser af nydelse, fokus på de gode fedtstoffer etc., også har en lang række andre fertilitetsfremmende egenskaber. For fertilitet handler selvfølgelig ikke kun om blodsukker, insulin og hormoner, selvom det er vigtigt.
JANE: Hvis du skulle give et bud på en fertilitetsfremmende kost, hvordan ville den så se ud?
NANNA: Jeg prøver ikke at sætte labels på den kost, jeg anbefaler. Jeg lægger mig altså ikke inden for en bestemt ramme eller type af diæt. I klinikken arbejder jeg selvsagt med skræddersyede kostprogrammer, mens jeg i bogen ’bliv gravid’ præsenterer en model, der ser ud til at fungere for rigtig mange.
I virkeligheden er frugtbar mad ikke er raketvidenskab. I bund og grund er det ret enkelt: At gå efter hele, rene og friske fødevarer, variere sin kost og så vidt muligt spise efter årstiderne. Og så anbefaler jeg tallerkenfordelinger, dvs. visuelle modeller for, hvordan man kan sammensætte det enkelte måltid, så maden afbalancerer blodsukkeret, hjælper til en naturlig vægt og en sund fordøjelse og samtidig indeholder alle de frugtbare vitaminer, mineraler, aminosyrer og fedtsyrer, kroppen har brug for, når vi skal skabe liv.
Desuden anbefaler jeg at gå efter økologiske fødevarer, så vidt det er muligt. Det er jeg ikke ene om. For nylig var førende forskere indenfor miljømedicin netop ude og anbefale, at hvis du er gravid eller planlægger graviditet, bør du vælge økologiske fødevarer. Mange pesticider indeholder desværre hormonforstyrrende stoffer, som kan påvirke fertiliteten og ser ud til at være skadelige for et foster.
Som hovedregel skal det, der finder vej til en frugtbar tallerken, være noget, din oldemor kunne genkende som mad. Hvis det har været igennem alt for mange industrialiserede processer eller er sprøjtet med kemikalier, er der ingen grund til at belaste din krop med det. Derfor anbefaler jeg fx ikke raffinerede kulhydrater, junk food, alt der har været i en frituregryde, ødelagte fedtstoffer, sukker eller kunstige sødemidler.
Jeg kan også godt finde på at pille andre fødevarer ud af kosten. Mælkeprodukter og glutenholdige fødevarer er ofte under mistanke. Begge dele ser desværre ud til at volde problemer hos langt flere end dem, der får konstateret en allergi eller intolerance hos lægen. Og dette med rig mulighed for at det kan spille fertiliteten et pus.
Og så støtter jeg op med tilskud, når og hvis det er nødvendigt. Det er en individuel afvejning, hvad der kan være behov for, men zink, d-vitamin, folat, e-vitamin og selen er blandt de vigtige mikronæringsstoffer, når vi taler kvindelig fertilitet.
JANE: Og hvad med mændene? Kan de gøre noget for at øge deres fertilitet?
NANNA: Ja for søren. Fertilitet er både mandens og kvindens anliggende (hvis nogen skulle være i tvivl ;-) ). Og studier viser da også, at mandlig infertilitet eller nedsat fertilitet er ansvarlig for cirka halvdelen af alle tilfælde af infertilitet. Nedsat sædkvalitet er således en af de hyppigste årsager til infertilitet, og ser vi på det store billede, er danske mænds sædkvalitet dramatisk nedadgående.
Men hvis vi forlader dramaet, er der faktisk rigtig meget, vi kan gøre for at forbedre sædkvaliteten. En vigtig pointe her er, at sædkvaliteten (hos de fleste mænd!) er stærkt variabel og bl.a. hænger sammen med kost, livsstil og stressniveau.
Og kort sagt, kan mændene gøre meget af det samme som kvinderne, når det kommer til mad og livsstil. Mænds hormonbalance trives fx heller ikke med forhøjet insulin og derfor har de også glæde af at spise en kost, der er venlig ved blodsukkeret. Ligeledes er sædkvaliteten påvirket af næringsmangler – og her er vigtige næringsstoffer bl.a. zink, selen, Q10, D-vitamin og folat.
I øvrigt: også selvom sædkvaliteten umiddelbart ser fin ud, giver det mening at have mændene med. Alt andet lige: jo bedre sædkvaliteten er, jo større er sandsynligheden for, at en af sædcellerne finder vej til et frugtbart æg. Ofte er det kvinderne, der er opsøgende og undersøgende i forhold til hvad de kan gøre. Men det er så vigtigt at vi får mændene med på vognen. For sundheden af sædcellerne ser også ud til at have betydning for det kommende barns sundhed.
JANE: Det var Nannas ord for denne gang.
Læs med i næste uge, hvor Nanna deler sine 5 bedste tip til at fremme fertiliteten.
BLIV GRAVID
Vil du læse mere om fertilitetsfremmende livsstil, kan jeg varmt anbefale Nannas bog. Den er grundig og veludført og giver gode og konstruktive forslag til, hvordan du ved hjælp af enkle ændringer i din hverdag kan styrke din fertilitet. Bogen indeholder også en stribe nemme og lækre opskrifter på blodsukkerstabiliserende mad.
Gid, der havde fandtes sådan en bog, dengang jeg stod med håret i postkassen og ikke anede, hvorhen jeg skulle vende mig.
Du kan købe Nannas bog her: bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet (adlink)
bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet(adlink)
OG HVAD SÅ NÅR MAN ER GRAVID?
Rigtig mange af jer spørger, om man kan spise LCHF, når man er gravid eller ammer, og det mener jeg godt, man kan. Jeg ville i hvert fald ikke have nogen bekymringer med at fortsætte min nuværende kost, hvis jeg skulle blive gravid (God forbid!)
Men jeg mener, det er afgørende, at man har spist LCHF, inden man blev gravid. En graviditet er ikke det rette tidspunkt for så omfattende en kostomlægning, men det kan sagtens være det rette tidspunkt til lige at tage sine sukkervaner op til revision.
Og så er en graviditet også et glimrende tidspunkt at lære at lytte til sin krop og følge dens signaler.
Hej Jane.
Jeg lider ligesom dig både af PCOs og endometriose. Jeg er stadig ung og endnu ikke begyndt på børneprojektet. Det håber jeg dog snart sker, og jeg ved, at det kan gå hen og blive svært. For over tre år siden fik jeg konstateret forhøjet insulinniveau hos min læge, og jeg begyndte derefter på LCHF. Sådan har jeg levet lige siden, og min krop har aldrig haft det bedre! :-D Ikke længere dumme blodsukkerdyk, hovedpine og træthed. Jeg håber også det har haft en positiv indvirkning på min fertilitet, men det kan tiden kun vise. Tak fordi du har lært mig om LCHF!
Hvor er det fint at høre. Jeg kan huske, at jeg læste en bog dengang om endometriose og livsstil og prøvede at følge den så godt, jeg kunne. Den var fedtfattig, masser af fuldkorn men dog sukkerfri, såvidt jeg husker. Ret meget uden effekt i mit tilfælde… :(
Håber, du går fri af fertilitetsproblemerne. :)
Kære Jane
Hvor er det fantastisk at du sætter fokus på dette emne. For 2,5 år siden startede vi projekt at blive gravide. Måned efter måned oplevede vi skuffelsen. Heller ikke denne gang var vi heldige. Jeg blev, som du også udtrykker det, mere og mere sur på min krop. Jeg frygtede at vi kom så langt at vi måtte gå til lægen. Jeg frygtede at skulle igennem behandling ved det offentlige. Jeg læste nettet tyndt for mulige forklaringer på hvorfor det ikke lykkedes os. Nåede nok også at give mig selv et par diagnoser eller to, men intet passede helt på mig.
Min menstruation har man altid kunne sætte uret efter. Jeg har vidst næsten på klokkeslæt hvornår den startede og sluttede. Da jeg havde fået lidt ekstra kilo at slæbe rundt på, blev jeg enig med mig selv om at det sidste jeg skulle møde op hos lægen og få af vide, var at jeg var for tyk og skulle tabe mig før vi kunne starte i behandling.
Så da der faktisk er gået et år fra vi startede vores projekt begyndte jeg at leve efter LCHF. I starten var det kun kosten jeg ændrede men efter et stykke tid fik jeg sat en smule motion på. Efter 6 måneder havde jeg tabt omkring 8 kg. Det var endda samtidig med at jeg var stoppet med at ryge efter at have været fast ryger i mange år. Jeg levede bestemt ikke fuldstændig striks, men ville også nyde hverdagen. Jeg elskede det. Spiste lækkert mad mens jeg gik flere tøjstørrelser ned.
Nu var jeg klar til at møde sygehusvæsenet. Efter første undersøgelse konkluderer lægen at jeg er frisk og rask, men at min kæreste har nedsat sædkvalitet. Hvorfor ved de ikke. Nå for den!
Så starter hele projektet med daglige sprøjter (hvilket er det mest skrækkelige og dog noget af det jeg er mest stolt af at jeg gjorde). Og to måneder efter er jeg gravid i første forsøg. Jeg er lykkelig for at være så heldig, at vi ikke skulle igennem flere, og jeg er lykkelig for at min kæreste overhovedet er her endnu efter hormoner og diverse psykiske op- og nedture for mit vedkommende. Det er den største personlige situation jeg indtil videre har skulle igennem, for oveni at vores projekt mislykkede gang på gang, ja så kom min barndomsveninde gennem 20 år og fortalte at de var blevet gravide og ja du ved – de havde troet det tog lidt længere tid men det var altså i første forsøg. Aldrig har jeg haft så svært ved at finde en passende grimasse.
Jeg ville ikke bare “lade stå til”, men var nødt til at gøre noget. Der var i hvert fald ikke nogen der skulle komme og sige at jeg ikke selv havde forsøgt.
I den tid blev dine 3 bøger som mine hverdagsbibler.
Så vil nok bare sige dig tak for din blog, og at du så personligt deler ud af dine tanker og historier. Specielt omkring dette emne. Det havde jeg i hvert fald stort behov for, så man ikke følte sig fuldstændig alene i verden. Det var virkelig rart at læse om hvor mange andre der faktisk gik igennem det samme…
I dag har vi den skønneste søn på 3 måneder. Kiloene er der igen blevet for mange af, men det ved jeg jo nu at LCHF kan gøre noget ved. Så nu skal livsstilen bare på rette køl igen.
Tak for dejlig inspiration og fortsat god lørdag aften :-)
Hmm. Bare der fandtes en bog når det ikke lykkes at blive gravid. …. med den udvikling og forskning der er inden for området, så er det svært at forlige sig med den dag, hvor man må erkende, at det bare ikke lykkes, for hvis nu at det lige præcis er den næste metode der kunne hjælpe.
Forstå mig ret, jeg kan heldigvis glæde mig på andres vegne, men man læser næsten kun om dem det lykkes for… Der er også tilfælde som skal på den “anden side”. Og her kan man tale om at en ny kamp begynder, kampen om at slutte fred med sin krop. Den krop som ikke vil gennemgå den naturlige proces, som vi kvinder er skabt til. Vi kan ikke træne os gravide, havde man da bare skulle pine sig gennem 10 marathonløb og man så vidste at kroppen ville give op og makke ret – ja, så havde man gjort det. Men nej, kroppen bliver fjenden, som man bestemt ikke har tænkt sig at gøre noget som helst godt for… Det er en svær tid, hvor gode råd for diverse eksperter havde været kærkomne.
Igen- jeg glæder mig på andres vegne, men din titel på indlægget snød mig, jeg havde håbet der var en ” hvad så nu”historie ?
Det er også en virkelig vigtig historie at fortælle, men den er jo selvsagt ikke min at fortælle.
Jeg er ked af, hvis jeg har stødt dig med min tekst eller med Nannas ord og fået det til at lyde, som at man selv er skyld i sin barnløshed, hvis man ikke tager hånd om sin livsstil. Det var hverken min eller Nannas mening at pege fingre af nogen eller få det til at lyde som om der er noget som helst i infertilitetsregi, der er “bare gør sådan her”.
Jeg husker tydeligt, hvordan folks velmenende kommentarer om at “hvis jeg ikke blev gravid, så var det nok, fordi jeg stressede for meget over det, og at jeg bare skulle lade være med at tænke på det” og så ville det med et trylleslag løse alle mine fertilitetsudfordringer. For de kendte altid en, der havde prøvet alt muligt men først da hun tænkte på noget andet eller gav op, startede en adoptionsproces eller fik en kat eller andet uvedkommende blev hun gravid. Jeg havde lyst til at skyde dem. Og mig selv. For det kan da fint være, at jeg var stresset, men situationen var jo ekstremt stressende, og hvordan skulle jeg kunne lade være med at tænke på det, når det var noget nær det vigtigste i mit liv. Det var der aldrig nogen, der kunne give et svar på.
Jeg husker også tydeligt vreden. Jeg var så vred på min krop i de år. Hvorfor kunne den ikke bare blive gravid? Lortekrop.
Det, jeg savnede dengang, var konkrete input til, hvordan jeg aktivt kunne gøre noget, der måske ville forøge mine graviditetschancer, men det var der ikke rigtig noget af, dengang for 12 år siden, andet end at røg og alkohol var usmart, og at det også var smartest at være normalvægtig. Kosten var der aldrig nogen, der nævnte for mig andet end “bare spis sundt”. Her ville Nannas bog have været en gave for mig.
Du har meget på hjerte, lyder det til. Måske er det dig, der skal åbne op og fortælle historien om, hvordan man kommer “om på den anden side” og får skabt et liv uden børn. For den historie fortjener bestemt også at blive fortalt.
Kære Jane
Du har på ingen måder stødt mig. Det var slet ikke sådan ment. Min pointe er, at der findes jo også et liv efter behandling, om det lykkes eller ej og når det ikke gør, er der ingen der skriver om det eller giver gode råd til at komme videre. Kosten påvirker også psyken og tro mig, flere år efter, var jeg fuldstændig ligeglad med hvad jeg proppede i munden, der skulle jeg måske have tænkt mig om i stedet for at falde i et stort hul.
Tak for en fed blog. – fantastiske opskrifter og artikler. Og tak fordi du gav dig tid til at svare, du er, helt forståeligt, en travl og populær madbandit??