Type 1-diabetiker spiser sig (næsten) medicinfri!


Vi taler mest om, hvordan type 2-diabetikerne spiser sig raske med LCHF. Måske fordi der er flest af dem. Type 1-diabetikerne sygdom er heller ikke livsstilsbetinget. De producerer ganske enkelt ikke insulin og er derfor nødt til at have det tilført via sprøjter.

type 1 diabetes og LCHF

 

Det sker ind imellem, at jeg får mails fra type 1-diabetikere også. Og de fortæller mig om store forbedringer i livskvalitet efter de har lagt kosten om til LCHF. Det, der går igen fra deres mails er, at de oplever det som langt, langt nemmere at justere deres insulindosis, og at de er SÅ overraskede over, hvor små doser, de kan slippe afsted med at tage. Nogle af dem fortæller også om måltider eller endda hele dage, hvor de slet ikke tager noget insulin. For en person, som siden barnsben eller ungdom har været vant til at tage medicin dagligt, er det en kæmpe øjenåbner.

I 22-nyhederne på TV2 i går kunne man følge en 9-årig dreng, som havde type 1-diabetikere, som ved hjælp af en særlig diæt havde spist sig til at være næsten helt medicinfri. Diæten, han var på, var glutenfri, sukkerfri og indeholdt nærmest ingen kulhydrater. Og drengen var bare så glad! Han kunne spille fodbold med sine jævnaldrende og sagde, at han elskede sin nye kost “for maden smagte jo så godt”, og så grinte han lidt af, at han aldrig kunne spise det samme som kammeraterne om eftermiddagen på fritteren, fordi de altid fik brød, knækbrød eller kage. Men pyt. Og så slubrede han ellers sin kødsovs med squashpasta i sig med stor fornøjelse. Tænk, han har jo fået et helt nyt liv!

Herlev Hospital har indledt et forsøg, hvor de tester lavkulhydratkost til børn med type 1-diabetes, og indtil videre ser resultaterne positive ud. På en måde giver det jo rigtig fin mening. Altså at diabetikere bør spise en kost, der kræver minimalt med insulinrespons! I gamle dage – før insulin i sprøjteform blev opfundet – var det sådan, man holdt dem i live!

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Keto kostplan testimonial

Skal jeg sende dig en gratis Keto-madplan (aftensmad)?

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

45 kommentarer til “Type 1-diabetiker spiser sig (næsten) medicinfri!”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane. Jeg har en søn på 11 år han har haft Diabetes 1 i 6 år. Han har insulinpumpe og det går fint. Problemet er hans vægt, det sidste år har han taget 13 kg ! ! ! på. Nogle siger det er hormoner, andre siger det er pga. hans Diabetes. Det er rigtig meget, han træner fodbold, vi går lange ture og han går på løbebånd. Han spiser “store” portioner mad (hvis vi ikke siger stop ♥ ), da han ikke kan mærke når han er mæt.

    Mit spørgsmål er: Er det alle dine opskrifter jeg kan bruge når han har Diabetes? Jeg har din bog Spis dig mæt, for så er det virkelig værd at prøve hvis han kan tabe sig nogle kilo også.

    TAK for en inspirerendene Blog.

    Svar
    • Hej Anja
      Jeg føler mig ikke helt kvalificeret til at svare, men mine umiddelbare tanker er, at det er insulinen, der får din søn til at stige i vægt. Insulin er jo et fedtlagrende hormon og med for meget insulin i blodet kan det være næsten umuligt at gå ned i vægt. Jeg kender ikke nok til type 1 diabetes, men kunne det tænkes, at han får for meget?
      Jeg ved fra andre type 1 diabetikere, at de har stor gavn af lavkulhydratkost/LCHF i den forstand, at de får nemmere ved at regulere mængden af insulin, de skal tage + at mængden, de må tage, er markant mindre.
      Du kan bruge størstedelen af mine opskrifter, men du er stadig nødt til at være på vagt selv også. Det gælder især ved brød og -kageopskrifterne men det er jo selvfølgelig heller ikke dem, der skal fylde, når man vil ned i vægt.
      Håber, det giver lidt mening :)

      Svar
      • Hej Jane. Tusind tak for dit svar. Ja jeg tror også han har fået for meget kulhydrat selvom vi ikke syntes det var meget ♥ De sidste 2 dage har vi skåret ned på kulhydrat og spist kød, lidt fedt, masser af grøntsager, lidt kulhydrat, æg osv. og på de 2 dage har han tabt 600 gr ♥ så det hjalp og skære ned på kulhydraterne. Vh Anja

        Svar
  2. Jeg synes også det virker oplagt for diabetikere at spise LCHF, selvom mine undervisere på medicinstudiet ikke rigtigt er enige. Der er dog en ting jeg tænker der måske kan være et problem? Det må I meget gerne hjælpe mig med at belyse. Når man spiser LCHF har man vel ikke rigtig noget glykogendepot, kan det mon ikke være farligt i tilfælde af for lavt blodsukker?

    Svar
    • Det er helt rigtigt, at type 1-diabetikere har mere glæde af en liberal variant af LCHF end den strikse, ketogene. Type 1-diabetikere risikerer jo at producerer både mange ketonstoffer OG meget glukose (hvilket er umuligt for ikke-type1-diabetikere), og den tilstand er meget farlig (ketoacidose).
      Men til almen blodsukkerkontrol og til bedre at kunne vurdere mængden af insulin, hører jeg gode anekdoter om LCHF og type 1-diabetes.

      Svar
  3. Kære Britt – Jeg har lyst til at skrive en kommentar til dig :-) Jeg følger din tanke om, at det (måske især for børn) kan være et vigtigt socialt og psykologisk aspekt, at “kunne de samme som andre”. Men jeg tror, vi står over for et paradigmeskifte her. Jeg tror, at kostråd og medicinudvikling netop har hængt sammen med, tidligere og til dels stadig, tanken om livskvalitet: At det handler om at KOMPENSERE for det tab, en hvilken som helst patient har. Fx i mit tilfælde: “Her er en hurtigtvirkende insulin – tag den, hver gang du spiser.”
    Jeg er bare lykkelig for, at vi endelig er ved at få øjnene op for, at måske gør det ikke noget, at give afkald på, “at kunne som alle de andre”. At livskvalitet også kan være forbundet til større stabilitet og ro, ved at træffe nogle valg inden for netop den sygdomskategori, man er i (Jeg taler bare ud fra mig nu!) Jeg synes i hvert fald, folk skal oplyses om valget. Var jeg som 12-årig blevet spurgt, hvad jeg foretrak, jamen så foretrak jeg da måske som din søn. Men som 25-årig, vil jeg meget hellere navigere ifht. en livsstil, der giver så meget ro både ifht. det fysiske og psykiske aspekt. Jeg synes bare ikke, vi må blive så bange for “at skille os ud”, at det bliver på bekostning af ikke at inkludere andre muligheder (Læs: Det læser jeg heller ikke, at du er uenig i, men jeg tænker det stadig generelt) :-)
    – Loveloweating

    Svar
  4. Det er jo klart, at man nedsætter insulinbehov, hvis man spiser LC. Det giver jo lidt sig selv. Som mor til en T1, så kan jeg bare sige, at det ER lettere, når han ikke indtager så mange kulhydrater, men jeg synes pt, at det er vigtigere for et barn at kunne spise det samme som kammeraterne. Der sker rigeligt i hans liv lige nu. Han er også stadig i honeymoon-fasen, men for os er det vigtigere, at han har et liv så tæt på vennernes som muligt, end at han har egenproduktion længere. Og det er vel grundlæggende det, som er resultatet af forsøget på Herlev. Og vores søn har pt langtidsblodsukker på 40, så det kan lade sig gøre :-)

    Svar
  5. Det er virkelig sjovt at læse folks kommentarer og forskellige oplevelser med type 1 og LCHF. Det er tydeligvis på vej frem og jeg håber det snart bliver taget seriøst i behandlingsvæsenet.

    Jeg er selv type-1 diabetiker på 4. år og fik en åbenbaring da jeg for 2 år siden opdagede Madbanditten og LCHF (og Paleo, som jeg lystigt kombinerer med). Nu er jeg i perioder medicinfri med undtagelse af 8 enheder langtidsvirkende dagligt, med et langtidsblodsukker på 5.4 ved sidste måling.

    Svar
  6. Jeg har haft type 1 i fire år. Jeg fik at vide på sygehuset, at jeg skulle spise kulhydrat til hvert måltid. Men fordi jeg er meget madglad, var jeg simpelthen nødt til at prøve nogle LCHF opskrifter, blandt andet dine, og der fandt jeg ud af, at det sagtens kunne lade sig gør at skære kulhydrater væk, eller meget ned. Så i dag spiser jeg “LCLF”, som jeg har valgt at kalde det. Det er meget nyt, så mit blodsukker skal stadig lige finde sig selv, men jeg kan mærke en klar forskel. Så i dag er kulhydrat et tilvalg på lige fod med, når jeg en gang imellem tager et stykke kage

    Svar
  7. Ps. Beklager det meget længe indlæg!
    Men er enig med Birthe, og synes også der er et snært af “politisk korrekthed.” Jeg kan blive så ked af, at jeg først har opdaget denne måde at spise på, ifht. min sygdom. Jeg forstår netop heller ikke pointen i, at anbefale kulhydratrig mad til dem, der har mindst gavn af det. Jeg savner logikken og rationalet her..

    Svar
    • Kære Loveloweating
      Dit indlæg er absolut IKKE kedeligt, jeg sidder her med næsten tårer i øjnene, du har f…… taget både kniv og gaffel i egen hånd, sat dig ind i egen sygdom og gjort noget godt for dig selv Tillykke og KNUS

      Svar
  8. Kære Jane,
    TAK! For at bringe et indlæg om dette, og for du er med til at sætte fokus på goderne ved kostændring og type 1-diabetes. Jeg har ville sende en mail din vej et stykke tid – nu skriver jeg den her! Som type 1-diabetiker i nu snart 14 år, og med low carb / + low carb high fat kost siden ca. januar, synes jeg du virkelig har fat i noget. For det første, er det også mig en gåde, hvorfor DK er så bag ud på, om der måske var andre (gode) måder at gøre det her på. Jeg husker allerførst tydeligt, da mine forældre og jeg skulle komme os over chokket, at jeg fik diabetes, og kostændringer. “Undgå høje fedtprocenter – dit blodsukker bliver højt” og “spis primært kulhydrater” – men det gik da OK. Da det for alvor gik galt for mig, var da jeg kom på voksenafdelingen som 17-årig. Så skulle der, frem for basis insuliner, hurtigtvirkende måltidsinsulin til. “Det vil give dig større frihed”. Ja tak – nu fulgte et virvar af lave blodsukre, overspisning af juice og hurtige kulhydrater, høje blodsukre, knalde høje blodsukre i bund med hurtigtvirkende, og det hele forfra igen. Det kan næsten være mig en gåde, at jeg i de her 13 år næsten udelukkende har haft rigtig fine, velregulerede langtidsprøver. Min skepsis og overgang til low carb kost kom sig af, at det pludselig gik op for mig, at et godt langtids-gennemsnits blodsukker jo egentlig godt kan råde over mange lave og mange høje blodsukre – og vupti: Pænt gennemsnit. For svingningerne var der, dagligt ,det kunne jeg jo konstatere – og mærke, vel og mærke. For at gøre en allerede lang historie kort til det sidste :-) : En ændring i mine kostvaner har utvivlsomt resulteret i POSITIVE KONSEKVENSER – jeg går aldrig, aldrig tilbage. Ja, jeg har stadig blodsukre i “mellemlejet”, der er lidt for høje ( bare lige en tand ). Men det er også fordi, at diabetes 1 jo er en sygdom, bilder jeg mig ind, kan have blodsukkersvinginger grundet øvrige faktorer som hormoner, stress, søvn osv. Jeg har, for at teste low carb /high fats mad på mit blodsukker, undgået at tage hurtigtvirkende til måltidder i lang tid – ind til jeg har målt bagefter – for simpelthen at teste udsvinget. Her får jeg lige en top på blodsukkeret nogen gange, og min udfordring består nu i, netop at få justeret fra (ultra) høje doser til meget, meget små og næsten ubetydelige doser – men som VIL få toppen af. Selvom jeg spiser et næsten helt kulhydratfattigt måltid. Men tro mig – det sidder i krop, sind og vane, pr. automatik at stille den hurtigtvirkende ind på max dosis (lad os sige 20 enheder), frem for nu de fem, som kan være tilstrækkeligt.
    Jeg er på en basisinsulin morgen og aften, ligesom før. Før tog jeg så måltidsinsulin/hurtigtvirkende til cirka 4-5 måltidder, + det løse (høje blodsukre, og dem var der dagligt). Nu tager jeg min basisinsulin, og på en god dag 1 gang hurtigtvirkende men maks 3. (!!!!) I uger med rigeligt motion er jeg nede på den cirka 1 gang hurtigtvirkende. Men ifht. type 2’erne priser jeg mig lykkelig for, at jeg har valgmuligheden i min hurtigtvirkende, hvis der er noget specielt, jeg gerne vil tillade mig selv at spise.
    Livskvalitet – du har fat i et godt ord der. Det er livskvalitet for mig, at undgå hovedpine, mundtørhed, irritation, dunken i kroppen (nervepåvirkning – vildt, men sandt), raserende blodsukre, angst for lave / høje blodsukre (som virkelig nok er den største djævel – gæt hvor mange juice man kan nå at drikke spontant lige inden en eksamen eller jobsamtale, fordi man frygter for lave blodsukre) og en væsentlig faktor for mig: Roen i stabile blodsukre, i forhold til det langtidssigtede perspektiv i form af mulighed for følgesygdomme (av).
    Jeg følte mig underlagt “tvang” til at spise på den anden måde – kom jeg til at tage for meget hurtigtvirkende til mit måltid, så var det værsgo at drikke juice og spise igen fx en halv time efter et stort aftensmadsmåltid. SUK!
    Det er derimod livskvalitet, at kunne spise et måltid mad på en perfekt blodsukker værdi på 6 – for at måle igen to timer efter, og konstatere en blodsukker værdi på ….. 6. (!)
    Endeligt har de færre stik gjort, at min store, assymetriske bule på maven (arvvæv OG insulindepot) efter 6 års forsøg med forskellige slankekure og træning endelig er væk. Jeg var meget, meget tæt på at gå ad kirugisk vej.
    Med fare for et kedsommeligt indlæg, og en ikke-ydmyg tone(for jeg er kun ekspert på egen krop og egne erfaringer, hvis overhovedet) – så havde jeg sådan brug for at dele dette! :-) Og ikke mindst: TAK!!! Jeg synes, et sådan fokus er SÅ nødvendigt at adressere!

    Kærligst
    loveloweating

    Svar
  9. Det er rigtig fedt at kunne formindske sit insulin behov. men som type 1 diabetiker, som ikke længere er i honeymoon fasen er det jo umuligt slet ikke at tage insulin. Vi(jeg tænker alle diabetikere som ikke længere producere insulin) får vel stadig vores basal insulin, men kan måske blive fri for den hurtigvirkende/ekstra insulin man tager til maden, ved hjælp af en kost som LCHF.
    Det er egentlig bare fordi jeg undrede mig over det der blev skrevet med: Nogle af dem fortæller også om måltider eller endda hele dage, hvor de slet ikke tager noget insulin.
    Mon ikke de stadig får deres basal, men ikke rigtig tæller den med? Der er jo lidt forskel på basal og bolus/ekstra insulin. Jeg kan foreksempel godt gå en dag uden selv at tage ekstra insulin, men får automatisk insulin i løbet at hele dagen da jeg har pumpe. Men går jeg en dag uden selv at have trykket noget ind, betegner jeg det også som en dag, hvor jeg ikke har taget insulin.

    Undskyld at det er skrevet lidt kringlet, men er lidt nysgerrig omkring hvordan de andre diabetikere, der bliver skrevet om mener det. Kroppen har vel brug for insulin under alle omstændigheder?

    Svar
    • Jeg er meget enig her – jeg er selv T1’er og har rigtig god erfaring med LCHF og andre lowcarb-diæter generelt, men jeg ville aldrig kunne blive medicinfri. Simpelthen fordi jeg bruger insulin til alle mulig andre ting, end bare at dække kulhydraterne. Fx er det også insulin, som går ind og sikrer, at du ikke får forhøjet blodsukker, hvis du er i en ultrastresset periode (adrenalin og andre stresshormoner øger insulinresistensen = mere insulin) og noget så simpelt som en kop sort kaffe kan til tider stresse mit system uhensigtsmæssigt.

      Desuden er historien om Alexander en ældre historie og den oprindelige artikel understreger netop det faktum, at han er i honeymoonfasen og altså stadig har en lille produktion af betaceller, da forsøget indledes:
      “Alexander går på Herlev Hospital, hvor nydiagnosticerede børn og unge vil blive tilbudt at indgå i et projekt, hvor børnene skal spise glutenfrit.
      Som regel vil der være mellem 10-20 procent af de insulinproducerende betaceller tilbage omkringdiagnosetidspunktet, og de celler vil læger og forskere på Herlev Hospital nu forsøge at bevare.”
      (http://www.diabetes.dk/aktuelt/nyheder/nyhedsarkiv/2012/glutenfri-kost-kan-maaske-bevare-betaceller.aspx)

      Altså kan der konkluderes, at selvom det lyder rigtig godt, at lowcarb/LCHF kan gøre en diabetiker insulinfri, så er resultatet altså baseret på, at det er lykkedes at BEVARE den lille mængde betaceller, som Alexander havde i forvejen og det er desværre ikke noget, vi som forlængst har slidt de sidste betaceller, kan sætte vores håb alt for meget op efter.
      Til gengæld er det super for de børn, som bliver fanget i tide :)

      Vi andre kan så bare glæde os over, at livsstilen gør det nemmere at håndtere både insulindoser og blodsukker :)

      Svar
      • Det er helt rigtigt. Det fremgik også af TV-indslaget, hvor forskeren fra Herlev udtalte sig, men det er ikke tydeligt i artiklen.

        Svar
    • Hej Marianne,
      Jeg kan jo kun svare ud fra egen erfaring, men jeg vil mene du har helt ret i, at vi ikke kan undvære den basale langtidsvirkende insulin. Jeg bruger den i hvert fald stadig, og kan tydeligt se det på blodsukkeret hvis “den smutter”. Men mit behov er også blevet mindre. Før i tiden skulle jeg have omkring 16-17 enheder to gange om dagen, hvilket nu gradvist er nedsat til 12-13 enheder to gange om dagen, fordi jeg har oplevet at vågne med en anelse lave blodsukre på trods af ikke at have taget bolusinsulin til måltiderne dagen før. Jeg spurgte diabetessygeplejersken sidste gang, hvordan det hang sammen, og fik forklaringen at min tolerance ift kulhydrat/insulinbehov har ændret sig, bl.a. som følge af at jeg også har tabt mig lidt (7 kg, har dog aldrig været særlig stor). Ift. bolusinsulinen tager jeg af og til 2-3 enheder til et måltid, hvis jeg vil have lidt gulerødder, mandler, bær eller en dessert med mørk chokolade med. Det skal heller ikke blive for strikst vel? :-) (Før tog jeg altid over 10 til alle de store måltider). Men da jeg også træner en del er bolusinsulinen en sjælden ven i nøden efterhånden.

      Svar
  10. Jeg er selv type 1 diabetiker og siden jeg begyndte på LCHF har jeg reduceret mit insulin behov til 30% af hvad jeg brugte før. Jeg har også droppet alt anden medicin. Ved godt det ikke er videnskab, men underligt vi ikke vil lære fx af vores naboer i Sverige, men absolut skal begynde forfra og mange år efter andre. Jeg stoftrives og har også skrevet om det før her på bloggen. NB: Jeg har også tabt mig 13 kg og 16 cm i livet – alt sammen siden 2. januar ;) og mine kolesterol tal og langtidsprøver er helt i top;)

    Svar
    • Sejt gået, Michael! Jeg forstår godt, at du tager sagen i egen hånd og dine resultater taler jo for sig selv!

      Svar
  11. @Jane: jeg synes jeg har set flere steder du skelner mellem naturligt mættet fedt og unaturligt mættet fedt. Hvad ville du kalde unaturligt mættet fedt? Hvad mener du forskellen er? Og du betegner vel ikke transfedtsyrer som mættet fedt – hverken naturligt eller unaturligt?

    Svar
    • Unaturligt mættet fedt er netop fx transfedt. Altså planteolier, som man har mættet kunstigt ved høje temperaturer og tryk, så de kemisk set har ændret struktur. Når det er vigtigt at skille dem fra naturligt mættet fedt (smør, fedt fra dyr etc.) er det, fordi det kunstigt mættede fedt ofte blev brugt til at “bevise”, at mættet fedt var farligt. Og de undersøgelser hænger altså ved endnu. Så kunstigt mættet fedt er farligt (og nu jo heldigvis også forbudt herhjemme). Naturligt mættet fedt er god menneskekost :)

      Svar
      • Hej Jane. Der tror jeg desværre du har misforstået noget. Transfedtsyrer er IKKE mættede fedtsyrer. De er umættede fedtsyrer.

        Mættede fedtsyrer er fedtsyrer der ikke har dobbeltbindinger. Umættede fedtsyrer er fedtsyrer der har dobbeltbindinger (og derfor ikke er mættet med hydrogen). Normalt sidder de 2 hydrogenatomer omkring en dobbeltbinding i umættede fedtsyrer ved siden af hinanden – dette hedder cis-umættede fedtsyrer (cis betyder ved siden af hinanden). Det man så gør kemisk er at få de to hydrogenatomer til at sidde over for hinanden – dette hedder en trans-umættet fedtsyre (trans betyder overfor hinanden).

        Kemisk set betyder dette ikke at det ændrer sig fra en umættet til en mættet fedtsyre. Men det betyder noget for smeltepunktet, da de flydende cis-umættede fedtsyrer så omdannes til faste trans-umættede fedtsyrer. De er nu på fast form ligesom mættede fedtsyrer og det var det som man dengang tænkte var en god ting, fordi det så både var en umættet fedtsyre og havde de gode egenskaber som mættet fedt har.

        Mættede fedtsyrer er der ikke forskel på uanset om du skaber dem kunstigt eller i naturen. Man (kroppen) kan ikke skelne mellem syntetisk og naturligt fremstillede mættede fedtsyrer.

        Jeg synes blot at man skulle skelne mellem mættet fedt og transfedt, i stedet for at skelne mellem naturligt og unaturligt mættet fedt. Fordi transfedt er ikke unaturligt mættet fedt – det er slet ikke mættet fedt.

        Se evt. også om transfedt på http://en.wikipedia.org/wiki/Trans_fat.

        Mvh. Andreas

        Svar
  12. Jeg har flere type 1 diabetikere i omgangskredsen, som alle spiser LCHF og oplever et noget mere stabilt blodsukker end de i deres omgangskreds der IKKE spiser LCHF. Disse har INGEN problemer med fedtindholdet i kosten og kan IKKE måle udsving i blodsukkeret ved indtagelsen af kosten….
    Så mon ikke vi kan konstatere at LCHF eller lav karbo kost generelt har en virkning.
    Har en kollega, som var så venlig at introducere LCHF for mig. Hun er insulinfri type1´er nu…efter overgang til LCHF….
    En udløber af debatten må være at det da vist er individuelt hvilken virkning det har…det dersens med kosten :-)
    Men at det har en virkning….det er sikkert som amen i kirken…og det har man da haft en viden om i generationer….også FØR insulinen kom i sprøjterne….

    Svar
  13. Hej Lars, hvordan kan det være at at LCHF ikke er godt for diabetikere? Hvad er der galt med store mængder fedt, da det jo er en energikilde, der netop ikke påvirker blodsukkeret særligt meget. Jeg har også læst om store forsøg med Paleo, hvor det har haft meget gavnlig effekt for diabetikere. Du lyder meget sikker i din sag, hvad bygger du det på? Jeg er kun nysgerrig, jeg betvivler ikke dit udsang, og jeg ved ikke meget om diabetes.

    Svar
    • Problemet er at insulin også er lagringshormon for fedt, så en type 1 diabetiker der er afhængig af insulintilskud bør ikke spise High Fat.
      De fleste der får konstateret diabetes og sættes på insulin tager i snit 10 kg på.

      Svar
  14. Hej Jane

    Lighed med ovenstående kommentar mener jeg at du bør redigere din artikel. Måske blot sige at der er ligheder med LCHF-kuren. Det kan blive fatalt for en diabetiker at leve efter LCHF-kuren med alt det fedt kuren forudsætter. Det som forsøget først og fremmest går ud på er at se hvad glutenfri kost gør ved unge diabetikere diabetes. Du har et ansvar som en af Danmarks nye kostguruer ikke at vildlede – mange lytter til dig i disse dage og for mange er LCHF-kuren god. Men ikke for diabetikere.
    Fortsæt det gode arbejde som du har gang men vær opmærksom på hvad du anbefaler i din iver for markedsføre LCHF-kuren.

    Svar
    • Jeg forstår godt, hvad du mener, Lars. Men jeg har ikke skrevet at Alexander har spist LCHF. Jeg har skrevet, at han har spist lavkulhydratkost og at andre type 1-diabetikere har skrevet til mig og fortalt om deres oplevelse med type 1-diabetes og LCHF. Jeg har dog fjernet overskriften som lød: “Type 1-diabetes og LCHF” for at undgå denne type forvirring.

      Svar
    • Jeg forstår så til gengæld heller ikke at du med så stor sikkerhed kan sige at LCHF ikke er god kost for diabetikere? Det giver vel utroligt god mening at undgå at spise den type mad, som ens krop ikke længere er i stand til at håndtere? Jeg kan ikke producere insulin længere, og har derfor fundet det utroligt hjælpsomt at skifte kost. Mit blodsukker lå ved sidste undersøgelse nærmest på et normalt niveau, og det har det ikke gjort de sidste 7 år hvor jeg har levet efter de gængse kostvejledninger kan jeg godt røbe. Skiftet til LCHF har betydet at jeg nu kun skal injektere 2 gange med langtidsvirkende insulin (og har brug for mindre og mindre over tid), og kun hvis jeg bevæger mig ud af den strikse LCHF skal jeg have en minimal dosis til måltider. Det er helt absurd så lidt medicin der skal til ift. før. Det har jeg det godt med. Jeg føler at jeg styrer min sygdom, hvor det før var som om den styrede mig. Desuden skal type-1’ere til lægekontrol med blodprøver mindst 3-4 gange om året, så hvis det er kolesterolet du er bange for, bliver det nok opsnappet deri tror du ikke? Personligt er min kolesterolprofil kun blevet bedre i løbet af den tid jeg har spist LCHF.

      Svar
    • Jeg har siden Juni udelukkende levet på LCHF-kost og er gået 71 enheder dagligt ned i insulin, støtter ikke medicinalindustrien så meget mere, hvilket jeg er utrolig glad for. LCHF for the win….

      Svar
  15. Min kæreste har diabetes 1 og jeg VED hvor svært det med kulhydrater og insulin er at styre. – jeg ved der i Sverige også er lavet forsøg med diabetes 1 og low carb mad med rigtige gode resultater til følge. Det her er lidt mere radikalt men også interessant, der findes mange klip på You Tube http://m.youtube.com/watch?v=DIYdYX0U3PM

    Svar
  16. I 25 år som alternativ behandler har jeg ofte snakket kostvaner/omlægning af kost med mine klienter, og lige så ofte kommer de tilbage efter at have talt med lægen, lægens kommentar “du skal bare have en alsidig kost” og hvad er så det??? er det gris, kartofler og melklister?? grisen kalder man blot noget forskelligt, jo, jeg ved godt at flere og flere bliver bedre til at spise sundere, men spise efter sin ubalance/sygdom finder rigtig mange for besværligt (dyrt) ja, men medicin koster og har altid en bivirkning. Jeg ville ønske at læger og ikke mindst storkøkkener fik uddannelse i kost.

    Svar
    • Hvem siger at læger ikke får uddannelse i kost??? De hopper måske bare ikke på tilfældige, psudovidenskabelige undersøgelser, men kræver GOD EVIDENS for at en speciel kostretning virker, før de går ud og anbefaler den. Mange gange har forskellige “gode” idéer vist sig at have en slagside, især hvad angår kost.

      Svar
      • Det er en god pointe. Ellers kunne man jo skifte anbefalinger hver og hveranden dag! Lavkulhydratkost til diabetikere er dog godkendt af både den amerikanske Diabetes Association og den svenske Socialstyrelse, så her er vi ikke helt ude i hokus-pokus-land.

        Svar
        • Men desværre heller ikke på fast grund endnu, trods disse “godkendelser”. Man kunne også argumentere for KISS-kost, men det er heller ikke godt nok dokumenteret endnu.

          Svar
          • KISS-kost giver også fin mening. Men hvad ligger der af dokumentation for, at en fedtfattig, kulhydratrig kost er bedste valg for en diabetiker? Spørger af nysgerrighed, og fordi jeg synes, det virker fornuftstridigt at anbefale blodsukkerhøjnende kost til folk med blodsukkerproblemer.

          • Nu er den kost der anbefales til diabetikere mig bekendt ikke det mindste forskningsbaseret, det er i hovedtræk slet og ret sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger man følger! Har selv en to-årig diabetiker derhjemme, og synes det er helt tosset at få af vide af hospitalets diætist at han skal spise 60-70% kulhydrat, når det tydeligvis medfører at det er endnu sværere at regulere hans blodsukker.
            Jeg har følelsen af at det handler meget om at det hele skal være politisk korrekt. “Du behøver ikke skille dig ud, spis du som alle andre”
            Vi har modtaget 0 foldere om kost til diabetikere, men har selv opsnuset den glimrende fra sverige, med en masse gode forskningsreferencer:-)

      • Hvad ved din læge f.eks om den Ketogene diæt, eller Lorenzos Olie. Spørg næste gang du taler med ham/hende, så tager vi den derfra. Danske læger dækker sig oftest ind ved at bruge et argument som lyder “det er ikke videnskabeligt bevist”, desuden er LCHF diæten ikke en helt ny opfindelse, i 1970 erne blev Søren Jacobsen Hornbækhus stærkt kritiseret for sine kostbøger.

        Svar
        • Jeg kan blot oplyse at den ketogene diæt er med i pensum på medicinstudiet.
          Hvorfor du bringer Lorenzos olie ind i ligningen fatter jeg ikke. Den bruges i behandlingen af en ekstremt sjælden sklerose sygdom – noget en alm. praktiserende læge først af alt nok ikke støder på og mindst af alt vil komme til at behandle.
          Der er derimod overvældende videnskabeligt bevis på at animalsk protein fremmer bl.a. cancer og visse demenssygdomme. Mælkeprotein er i den sammenhæng værst.
          Jeg har selv IDDM (diabetes type 1) og lever idag af en ren vegetabilsk kost med meget lavt fedtindhold og højt stivelsesindhold. Jeg skal fortsat tage insulin, men nu kun i meget små doser. Fedt er værre end kulhydrat når det gælder diabetes, hvilket også er dokumenteret.
          Personligt mener jeg den enkelte skal vælge det der føles bedst – hvad det så end må være.

          Svar
  17. Godt med fokus på Type 1. Det er desværre stadig mest Type 2 man hører mest om da der er flere med den diabetes og dermed flere penge og interesse i det.
    Jeg har også gode oplevelser med at skulle nedsætte mit insulin forbrug når jeg laver opskrifter efter dine bøger. Har dog endnu ikke formået at få indført udelukkende LCHF retter i en travl hverdag, men det er jo en god motivator at det hjælper på ens medicinering.

    Flemming

    Svar
  18. At en type 1 diabetiker spiser jeg medicinfri synes jeg måske er lidt overfortolket. Det handler om en dreng hvor man i stedet for at give insulin har sat ham på gluten, laktose og sukkerfri kost, inden påbegyndt insulin behandling. Man har så 2 gange i forbindelse med influenza været nødt til at hjælpe hans krop, men ellers er han endnu sluppet for insulinen i en periode på 4 år.
    Men er selv type 1 og kan se en klar forskel i at spise gluten-laktosefri kost, min krop har ikke brug for den samme mængde insulin… Så det er et kæmpe skridt på vejen!! Også “bare” det at man kigger lidt dybere end kostpyramiden ;-)
    Tak for at bringe indslaget op her, det er virkelig spændende! Har fulgt familien de 4 år.

    Svar
    • Ja god pointe! Jeg havde oplevelserne fra de type 1-diabetikere, som har skrevet til mig gennem tiden, i tankerne, og det er selvfølgelig ikke helt samme sag.

      Svar