Tykke amerikanske pandekager


Disse tykke amerikanske pandekager vækker begejstring på ethvert brunchbord. De er tykke og luftige, som brunchpandekager skal være og de smager superlækkert og ikke spor sundhedsagtigt. Og så er de endda lavet uden mel.

Amerikanske pandekager- glutenfri og LCHF

Tykke amerikanske pandekager

Føj til favoritter Udskriv Pin
6 små tykke pandekager
|
10 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Pisk de to æggehvider stive i en skål. Gem blommerne og put dem i dine morgenæg i morgen.
  • Blend hytteost med de to hele æg, tilsæt krydderierne hertil og blend det godt sammen.
  • Pisk den blendede masse ind i de stive æggehvider og pisk til sidst kokosfibrene i.  
  • Steg på panden i godt med smør eller kokosolie.

Noter

Bemærk, at de ikke indeholder nogen sødning. Kokosfibrene er jo sødlige i sig selv, men hvis du vil have en lidt sødere version, kan du tilføje lidt sukrin gold

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Jagten på den gode amerianske pandekage

Jagten på den perfekte LCHF-pandekage stopper aldrig helt, vel?

Mine favoritter er de gode proteinrige pandekager (kesoplätterne) eller de gode, flade pandekager uden mel.

Men nu har de fået seriøs kamp til stregen, kan jeg godt fortælle jer. Af disse tykke amerikanske pandekager! Jeg mener, se dem lige! De ligner jo noget, du ville få serveret med ahornsirup til lækker brunch på café!

At det så samtidig er de nemmeste LCHF-pandekager, jeg hidtil har lavet, er jo bare et ekstra plus!

Jeg er ikke nogen ørn til at lave pandekager, men her lykkedes det mig i overlegen stil at lave tre på panden af gangen. Og den første mislykkedes ikke! Jeg er meget imponeret, lad mig bare sige det!

Tykke amerikanske pandekager - LCHF opskrift

Se lige en tyksak!

Hemmeligheden bag tykke pandekager ligger muligvis i de piskede æggehvider. Det er i hvert fald første gang, jeg pisker æggehvider stive til pandekager. Tip hermed givet videre.

Server dem med dit yndlingsfyld, eller som her, hvor de blev til ungernes “morgenmadsdessert”: en pandekage med en klat græsk yoghurt rørt med vanilje, lidt blendet bærsyltetøj og lidt ristede kokosflager. Jo, der er nogen, der nyder lockouten (og her mener jeg altså primært ungerne!).

Tykke amerikanske pandekager - LCHF opskrift

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

105 kommentarer til “Tykke amerikanske pandekager”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Helt igennem fantastiske pandekager! Især med en klat smør, lidt agavesirup og masser af bananskiver til! Det var ligesom at være i USA igen.

    Svar
  2. Tak for din dejlige bøger og inspirerede hjemmeside.. Har snuset lidt til LCHF den sidste tid og har bestemt at jeg vil prøve at gå ALL In selv om det er svært at smide min fedtforskrækkelse,..

    Mht til disse pandekager så smager de skønne men hvordan kan de indgå i en hvertdags morgenmad ? Kan se at der i den ene af bøgerne skelnes mellem striks LCHF og loose :-) Er de her strikse hvis man udelader frugt og istedet spiser et kogt æg til eller fx. Et spejlæg med ost og så noget grønt fx. 2 tomater? Har som sagt ikke fået det under huden endnu så derfor alle de spørgsmål..

    Jeg har også børn 5 og 7 år :-) og som jeg kan læse så er LCHF til diskusion …. Jeg vil forsøge at få hele familien med og mener du børn selv har stopklodsen for sult? Så fx. Når min ene datte på 7år kan spise 3 af de her pandekager så er det
    OK (jeg lavede 20 stk af en db portion) Hun spiste to med lidt sukrin og en med et stk hamburgerryg og bacon plus en agurk og en gulerod (tænkte børn og rodfrugter er ok)? Jeg har selv udskiftet mit frokost rugbrød med grønsagspandekagerne og tænkte man måske kunne det samme med de her? Eller er der nok protein i dem når nu der er hytteost?

    Svar
  3. HEJ nu nærmer den søde juletid sig, og her i familier er marcipan et must i julen. Så – hvordan laver jeg den selv?
    Jeg har: mandelmel- æggehvider-sukrin- og hvad gør jeg så?

    vi kommer nok til at undvære Farmors gamle Brunekger. Den opskrift er jo fuld af mel sukker og sirup.

    Svar
  4. Hej Jane.
    Jeg vil rigtig gerne prøve de lækre pandekager, men jeg har det ikke så godt med mælkeprodukter. Kan man bruge noget andet end hytteosten?

    Mvh Maria

    Svar
    • Tjah, måske et ekstra æg eller to. Jeg bruger altid en eller anden form for mejeriprodukt. Jeg synes brødet bliver lidt for “ægget” uden, men det er måske en smagssag :)

      Svar
  5. I’m so happy I cam across your website and even better that I can translate it in English. I love your recipes and have been eating LCHF for a while now. The pancakes look delicious!

    Svar
  6. Rigtig god opskrift :-)
    Jeg byttede kokosfibre ud med mandelmel og det fungerede også rigtig godt. Mums med lidt hjemmelavet rabarber marmelade lavet med sukrin.

    Svar
  7. Hej Hej. Uh jeg længes efter pandekager nu! :) er en 2 uger gammel LCHF’er, så vil gerne lige af med er spørgsmål. Måske det er stillet før, så håber jeg du bærer over med mig :). Er sukrin tilladt ift kulhydrater fordi man bruger så lidt af det? Eller hvordan styrer man at man ikke kommer over de 20 gram om dagen?

    Svar
      • Tusind tak for svar. Der er godt nok meget at lære, det lugter vist lidt af at jeg skal ha skaffet noget litteratur :) og i gang med at se dine opskrifter igennem. Synes snart mere jeg er på æggekur end kostomlægning. Synes det er svært at ændre vaner når man er vant til at leve af havrefras, morgenbrød osv. Og når man står om morgenen med to små børn, madpakker og tidspres, så er det bare nemt med røræg, ost og evt pølser.

        Svar
  8. Jeg har ellers læst det meste, du har skrevet den senere tid, men denne her havde jeg overset. Mht. de piskede æggehvider kan jeg fortælle, at der i de tykke, men lette, østrigske pandekager, Schmarrn eller Kaiserschmarrn (med rrul på r) netop vendes piskede æggehvider i dejen til sidst. Det er vigtigt, at de vendes lidt forsigtigt i og ikke piskes ind i dejen, da de ellers bliver sjaskede igen. Så behøver man faktisk ikke bagepulver.
    Skal bestemt snart prøve denne version! Elsker proteinpandekagerne fra bogen, blomkålspizza, æblekanelæg og de mange andre af dine opskrifter, jeg har nået at prøve. Og din skønne, ærlige blog!

    Svar
  9. Hej.
    Det er en virkelig fin blog, du har, og så er jeg simpelthen stor fan af denne opskrift. Jeg har ikke selv før tænkt på, at bruge hytteost eller skyr i pandekager, men hvilken god ide. De smager fantastisk og de mætter i rigtig lang tid.
    Jeg valgte ikke at bruge noget sødning i selve dejen, men puttede en smule ahornsirup på bagefter, hvilket ifølge mig gav den helt rigtige smag. :)
    Mvh. Malene

    Svar
  10. Altså…… Jeg kom egentlig til din side for lige at få et par ideer til en sundere livsstil – det skal jeg da lige love for at der er rigelig af – ja tak! Men get out jeg er også virkelig underholdt på vej rundt i siderne. Her er virkelig skægt underholdende og ret befriende at være. Nåh, det jeg, som novice her ( og jeg kan ikke engang huske bogstavssammensætningen i det der LC…..noget) blir lidt forvirret over, det er om man så skal spise 7-8 pandekager til morgenmad?

    Svar
    • Tak for det og velkommen til :-)

      Pandekagerne her ville jeg spise som morgenmadsdessert (!) eller som en del af brunchbordet. Måske sammen med en fed creme. Uhm! :-)

      Svar
  11. Hej Jane

    Vil lige høre om du har erfaringer eller tror at de kan fryses med godt resultat? Skal have hele den store familie til dobbelt fødselsdag på søndag, så der skal både laves brunch og kagebord – lchf naturligvis – så jeg kunne godt have brug for at lave noget af det i forvejen :-)

    Svar
    • Lige dem her har jeg faktisk ikke frosset endnu, men det tror jeg sagtens, de kan. Ellers kan de i hvert fald opbevares i køleskab med madpakkepapir imellem. De er meganemme og lave og også hurtige, så du kan lave dem aftenen før fx :-)

      Hvis du skal lave mange, så overvej at lave dejen i flere portioner. Når du rører fibrene i, bliver dejen tyk og og hvis den skal stå og trække, tror jeg, den vil blive for tyk til at hælde ud. Bare en tanke..

      Svar