Husker du den tunmousse med smør, man fik serveret til alle selskaber i 80’erne? Hvorfor stoppede man med at servere noget så overdådigt? Sikkert fordi smør røg i unåde og det blev for klammo med margarine. Hvad ved jeg? Uanset er der ingen grund til, at vi ikke skulle spise den i dag. Margarine skal ingen spise (der blev sagt ingen!!). Bare lige så vi har det på det rene.
Ingredienser
- 315 g tun i olivenolie eller vand (drænet vægt) 105 g = 1 dåse
- 250 g smør blødt
- 1,5 dl cremefraiche 38%
- 1 øko-citron saften herfra
- 0,5 tsk cayennepeber kan udelades
- salt og friskkværnet peber
- frisk dild kan udelades
- 150 g rejer friske
- øko-citron i både, til servering
Sådan gør du
- Dræn tunen.
- Rør alle ingredienser sammen, evt. med en elpisker.
- Smag til med salt, peber og citronsaft.
- Fordel tunmousse i en form beklædt med film.
- Stil moussen på køl i mindst et par timer.
- Server med friske rejer, citronsaft og dild.
Skal du holde Keto-selskab, er denne oplagt som forret. Folk vil elske den og mindes da de i midt-80’erne var til fest i et forsamlingshus i Jylland.
Jeg er jo vokset op i Jylland og jeg husker mange ting fra den tid. Jeg husker bl.a. cigaretter på fad, der gik rundt. I dag er det jo en skør tanke, at man skulle byde på cigaretter, endsige ryge indendørs. Jeg har i øvrigt selv været ryger, så ingen shaming. Men er du ryger, vil jeg ønske for dig at det er den ene vane, du lægger bag dig nu.
Tunmousse – også til frokost
Vil du bare gerne have nem frokost til hele ugen, er denne også oplagt. Måske ikke hver uge, men en gang imellem. Pga. indholdet af tungmetaller er tun desværre ikke noget, vi bør spise hele tiden. Og er du gravid eller ønsker du at blive det, er store mængder tun heller ikke din ven. Det er svært at være voksen, ikke?
Supper de gode produkter og ikke hysteri fed mad osv den opskrift skal jeg prøve
Hej Jane
Ikke for at nedgøre denne version, men er tun mousse lavet med creme fraiche, fløde og husblads ikke så godt ift lchf?
Kh Ditte
Jo bestemt. Det ville også være fint. Det er bare en anden variant :)
Kunne man erstatte creme fraiche med græsk youghurt?
Ja mon ikke? Måske bliver det lidt syrligere men det kan måske være dejligt også.
Det må testes, den græske øko er ikke så sur som de fra Arla. Den er meget cremet i det. ?
Hej hvor mange personer er denne til, når man får salat til??
Mvh Marianne
Åh godt spørgsmål. Måske 5-6 personer, hvis det er til frokost og måske 8-9 stykker hvis det er en forret…
Hej Jane.I mange af dine opskrifter indgår kokosflager eller kokosmel?Jeg har et anstrengt læs:kan ikke lide forhold til kokos.Kan jeg bruge noget andet.Kan du svare påhvorfor det er bedst med ovenjordsgrønsager? På forhånd tak – Kirsten.
Hmmm jeg ved ikke lige med kokos. Opskrifterne med kokos er jo så forskellige at det er svært at sige noget, der kan gælde for dem alle.
Overjordsgrøntsager indeholder færre kulhydrater end underjords. Derfor prioriteres de på lchf/keto??
Hej Jane.
Hvor store er tundåserne? Jeg er tvivl om, hvad størrelse standard er?
Og godt nytår til dig?
Venligst Susanne
Åh jeg mener umiddelbart at der er ca. 100 g tun (drænet vægt) pr. dåse.