Tunpizza – pizza med tunbund


Tun-pizza, altså pizza med tunbund? Ej, det er sgu for mærkeligt, tænker du måske, men hør lige på mig her. Det smager ikke mærkeligt! I promise!

Tunpizza

Tun-pizza

5 fra 2 stemmer
Føj til favoritter Udskriv Pin
Ny opskrift på low carb pizza!
1
|
30 minutter

Ingredienser

Bund

Fyld (brug din egen favorit – her er, hvad jeg brugte):

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 170 grader.
  • Dræn vandet fra tunen og hæld kødet i en skål. Rør det igennem med en gaffel, så det bliver findelt. Rør æg og loppefrøskaller i og rør godt rundt.
  • Klat tundejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir og form den rund. Jeg brugte en dejskraber.
  • Forbag bunden i 20 minutter, eller indtil den er fin gylden.
  • Tag den ud og løft den fra bagepapiret med en bagespatel. Smør tomatsovsen på bunden og fordel revet ost ud over. Fordel cherrytomaterne, oliven og drys med oregano. Bag i ovnen, til osten er smeltet. Ca. 10 minutter, fik min.
  • Drys med finthakket basilikum inden servering og dryp lidt pesto over.

Noter

NB: Tun er noget, man skal være varsom med, hvis man er gravid, gerne vil være gravid eller hvis man er barn. Læs om Fødevarestyrelsens anbefalinger HER.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Det smager faktisk rigtig godt!

Bunden bliver fast og mulig at håndholde og nærmest sprød sgu, og tunsmagen er slet ikke så gennemtrængende.

Vegas reaktion var: Uhm mor, den smager som RIGTIG pizza! Indrømmet, det er meget, meget længe siden hun har smagt en rigtig pizza, men denne gik altså bare rent hjem. Og herefter spiste den lille dame hele pizzaen rub og stub, imens jeg skrev det her indlæg, og jeg nåede kun lige at få en smagsprøve. Typisk!

Low Carb tun-pizza

Idéen til tun-pizza har jeg nappet fra de tyske low carbere.

Jeg er ind imellem lidt i kontakt med dem, fordi Spis dig mæt & glad jo er udkommet dernede, og de er altså ret begejstrede for bogen. Tjek lige de überpositive anmeldelser bogen får på tyske Amazon.

En enkelt giver bogen bundkarakter, fordi hun ikke synes, morgenmadsopskrifterne egner sig til at tage med på kontor, men ellers siger de allesammen ting som “bedste LCHF-bog” , “lækre og nemme opskrifter” og “smukke billeder”. Og så kan jeg egentlig godt leve med det med kontoret.

Nå men tyskerne lavede tun-pizza forleden, og jeg kopiererede straks idéen. Genialt altså! Virkelig lækker og mættende frokostpizza med utroligt få kulhydrater. Desuden er bunden mælkefri, hvilket jeg ved, at flere af jer har efterspurgt også!

NB: Tun er noget, man skal være varsom med, hvis man er gravid, gerne vil være gravid eller hvis man er barn. Er du ude efter en opskrift med blomkål i stedet for tun, vil jeg anbefale dig den gode opskrift på Fast og næsten sprød blomkålspizza.

Tunpizza Keto pizza

Sommerabat på Keto kostplan ‘den fleksible’

Få et superfleksibelt værktøj til at spise Keto med henblik på vægttab.

Læs alt om kostplanen her >>
(og spar 18%)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

39 kommentarer til “Tunpizza – pizza med tunbund”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Tak for lækker opskrift!
    Jeg har også lavet den med makrel i tomat, og det fungerede super godt! Så undlader man bare tomatpastaen fra opskriften og tilføjer ost direkte på, og hvad man nu ellers har lyst til af toppings.
    Mums!
    Tak Jane

    Svar
  2. 5 stars
    Lige så godt den smager fra den alm. ovn lige så godt smager den fra airfryer(med samme antal grader som i ovnen) opdagede jeg her til aften.

    Svar