Tróia var sidste stop på vores sommerferie i år. Hvis du ikke kender Tróia, er det en lang halvø syd for Lissabon, som byder på noget så magisk som en 13 km lang øde sandstrand og vilde delfiner, som kan ses med det blotte øje fra kysten.
Nu gav jeg jo Cascais en lidt hård medfart, da jeg skrev om det forleden, så jeg vil så skynde mig at sige, at Tróia virkelig kan noget. Tænk at finde en 13 km lang øde sandstrand i Europa!
Hvis der er nogen, der ligger inde med tip til, hvor man ellers kan det, så hit med dem. Det var jo virkelig fantastisk.
Stranden
Stranden i nærheden af hotellet/’byen’ var selvfølgelig fyldt godt op, men gjorde man bare den lille ulejlighed at gå 400-500 m væk, havde man hele stranden for sig selv så langt øje rakte.
Vi havde ingen strandhåndklæder med, så vi gik bare en lang tur i strandkanten, dyppede os et par gange og gik derefter tilbage. Solbadning og daseriet tog vi ved hotellets pool.
Men tjek lige hvor skønt det her er:
Man kan ikke helt se det på billederne, men der var endda en sandbanke ude i vandet, som man kunne lade sig sejle ud til, hvis man ville have helt øde-ø-oplevelse. Vi sprang dog den del over.
Hotellet
Vi skulle slutte ferien af med tre dage med luksuriøs afslapning og havde booket et stort familieværelse/lejlighed på det 5-stjernede design-hotel, der ligger helt ude i spidsen af Tróia. Blue&Green, hed det, eller noget i den retning.
Hotellets placering var eminent og vi havde en fænomenal udsigt over havet og Marinaen. Hotellet havde et virkelig dejligt poolområde men derved hører roserne også op.
Nuvel, vi er kræsne hotelgængere. Søren er trods alt direktør for Danmarks største hotelkæde, men det her var bare slet ikke godt nok.
Da vi tjekkede ind på værelset fandt vi en dåse cola i køleskabet, som var halvt drukket (ad!), der var køkken, dvs. ovn og kogeplade men ikke så meget som en teske, der var kun to glas til trods for at vi boede fire på værelset og i det ene badeværelse lugtede der grumt af cigaretrøg fra udsugningen. Morgenmadsbuffeten… don’t get me started.
Ikke lige det, man forventer, når man tjekker ind på et 5-stjernet hotel.
Heldigvis skulle vi jo ikke opholde os på værelset, men det er mere for at sige, at hvis du vil besøge Tróia, så lad være med at bruge penge på at bo der.
Byen, marinaen og maden
Ved marinaen var en lille strækning med restauranter og (turist)butikker, som var fin og hyggelig. Vi spiste utroligt godt en dag, utroligt dårligt en anden dag og spiste derfor igen på det gode sted på vores sidste aften.
Her er det havtaske i hummersauce – og den lækre portugisiske vinho verde (‘grøn vin’), en virkelig, dejlig, frisk, tør vin.
Tróia bæres helt sikkert igennem på de fantastiske strande og det var virkelig en dejlig overraskelse at møde så fin og lang og øde en strand i sydeuropa.
Vil du gerne besøge Tróia, vil jeg anbefale dig at gøre på en endagstur. Tag færgen over fra Setubal, der er både en bilfærge og en fodgængerfærge, gå ud til stranden, nyd livet og tag så tilbage til fastlandet.
Læs også:
Lissabon – oplevelser, kultur og god mad
0 kommentarer til “Tróia – kilometerlange, øde sandstrande og vilde delfiner”