Åååh, hektisk liv i øjeblikket. Stress og uafklarede forhold (=dobbelt stress) på arbejdspladsen, en mand, der er bortrejst, et hjem, der er eksploderet i vasketøj og legetøj og et blodsukker i frit fald pga. af frokost er noget, der indtages løbende fra det ene møde til det andet. Alt sammen med til at en almindelig travl dag kan synes fuldstændig uoverkommelig. Og alt sammen med til at give mig en følelse af ubalance og mistrivsel.
Boeuf Stroganoff fra fryseren
Og på sådan en dag magter jeg bare slet ikke at stå og kreere lækre ting i køkkenet, og ugemenuens kalkunnuggets blev derfor udsat til i morgen.
Jeg havde nemlig været en smule forudseende og havde taget en rest Boeuf Stroganoff ud af fryseren. Lavet efter Price-brødrenes opskrift og med specialhentet laktosefri fløde fra vores tur over Øresund. Retten er jo fantastisk og består jo primært af fløde tilsat en smule kød, og det kan man jo ikke andet end at elske.
Der er altså gluten i lakrids
Jeg havde ellers en pudsig oplevelse i dag, som vidner om, at hjernen nogle gange lukker ned for fornuften og sætter primære behov først. Jeg sad til et 3 timer langt møde i eftermiddags. Det var varmt, og jeg var træt og i underskud af væske og næring.
Så sætter nogen en skål lakrids foran mig, og jeg begynder stille og roligt at spise af dem. Det er selvfølgelig i sig selv dumt, måske særligt med tanke på dødsangstoplevelsen forleden, men det er såmænd, hvad det er.
Efter mødet er der en af mine kolleger, som spørger mig direkte: Sig mig, er der egentlig ikke gluten i lakrids? Øøøøhm, JOV for pokker! Det er der da sådan set næsten altid. Det ved jeg da udmærket. Jeg spiser af samme grund aldrig lakrids. Men tanken havde ikke så meget som strejfet mig. Det er sgu da lidt langt ude…
Tak for linket. Det ser spændende ud!
Jeg har lige set denne hjemmeside om stress og mindfulness: http://www.psykisksundhed.dk/stress
Jeg tror det kan være noget relevant.
Møder, der varer mere end en time, burde forbydes, for det er spild af tid! Argh… ups, der blev lige trykket på en knap. Jeg har kun alt for frisk i erindring, hvor hårdt det kan være nogle gange (selv uden tvillinger). Nu er det snart weekend, og må du få en fab af slagsen :)
Kram lyder dejlig den Price mad.
Min hjernenedsmeltning= drak en halv cola fordi mit blodsukker kl. 11 var så lavt at jeg var bange for at besvime.
Var eksamensvagt -havde været oppe siden 5 og siddet i tog og bus i 2 timer… ville først ha adgang til frokost kl. 12.30- jeg skulle ha husket noget mad men tasken lå i lærerværelset.
Vild oplevelse… men nøj hvor manglede jeg en mere fedt/proteinholdig frokost da jeg nåede til det.