Toscanske rejer i tomatsovs er inspireret af retten ‘Tuscan shrimp’. Det var faktisk ret svært at finde et godt navn til retten … Rejer à la Toscana? Toscansk rejepande? Rejepande lyder alligevel lidt mærkeligt, ikke? Rejer i toscansk krydret flødesauce måske?
Uanset er det, du får her, en virkelig lækker og cremet tomatsovs med både store rejer, artiskok, soltørrede tomater og spinat. Krydret med paprika og italienske krydderier og rundet af med fløde og hvidvinseddike. Superlækker italiensk ret med rejer.

Toscanske rejer i tomatsovs
Føj til favoritter Print PinIngredienser
- 400 g store rejer rå
- 2 spsk paprika
- 1 tsk italiensk krydderi
- 0,5 tsk røget paprika
- 1 spsk olivenolie
- 3 dl tomatsauce
- 2 dl fløde
- 4 fed hvidløg
- 1 løg
- 100 g soltørrede tomater
- 100 g artiskok marineret eller grillet
- 75 g spinat
- 20 g parmesan revet
- 1 tsk chiliflager
- 1 spsk hvidvinseddike
- evt. en smule sødning
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Tø rejerne langsomt op i køleskabet.
- Pil skallen af rejerne og krydr dem med paprika, italiensk krydderi, røget paprika samt salt og peber.
- Skær løget i både og hak hvidløget.
- Hak de soltørrede tomater groft.
- Kom olivenolie i sauterpande eller gryde og sauter løg og hvidløg til det bliver klart i farven. Kom rejerne på og lad dem stege med lidt til de ændre farve.
- Tilsæt tomatsauce, fløde, chiliflager og soltørrede tomater. Lad det koge op og tykne lidt.
- Smag til med eddike, evt. sødning, salt og peber.
- Tilsæt artiskok og spinat til saucen sammen med parmesan og lad det simre i saucen i 5 minutter.
- Server fx med dampede aspargesbroccoli eller se de andre forslag i teksten.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Tilbehør til rejer i tomatsovs
Det oprindelige tilbehør til de toscanske rejer er vist pasta. Du kan vælge at gå med grøntsagspasta af fx squash, som er helt oplagt her, eller du kan også servere det med letdampet aspargesbroccoli eller grønne bønner.
Der er naturligvis også den mulighed at lave Proteinpasta – Low Carb pasta og vende det i sovsen. Men så ville jeg nok alligevel vælge også at servere lidt ekstra grøntsagstilbehør.
0 kommentarer til “Toscanske rejer i tomatsovs”