Forleden fik jeg den idé, at jeg ville lave low carb tortillas med flæskesvær. Keto-tortillas kan vi kalde også dem – haha! Tanken var at erstatte mandelmel med flæskesvær for at give færre kulhydrater, mere protein og derved mere mæthed.

Ingredienser
- 200 g poppede flæskesvær
- 200 g flødeost naturel
- 8 æg
- 1 dl vand for en lidt tyndere dej
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk stødt spidskommen
- 3 spsk pofiber
- salt
- smør eller kokosolie til stegning
Sådan gør du
- Kom flæskesværrene i en foodprocessor og blend til det er helt fint støv. Alternativt kan du bruge en pose med flæskesvær og pulverisere dem ved at hamre på dem med en kagerulle eller lignende. Aggressioner ud og madlavning samtidig. Smart!
- Pisk de resterende ingredienser godt sammen til en homogen masse.
- Tilsæt de knuste flæskesvær og rør det hele godt sammen.
- Steg dejen i en smule smør eller kokosolie på en lille pande, til de er gyldne på begge sider.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
En lidt skør idé kan jeg godt se her bagefter, men ikke desto mindre blev det til et lækkert måltid mad.
Vi spiser mange forskellige varianter af low carb tortillas eller madpandekager herhjemme. Rodfrugt-tortillaerne er meget populære, og det samme er tortillaer lavet af blomkålspizzabunden. En helt enkelt omelet-wrap synes jeg også fungerer godt, og det er nemt og dejligt og hverdagsagtigt.
Men nu har januar jo været striks LCHF måned herhjemme, og selvom jeg her i den sidste uges tid er begyndt så småt at øge kulhydratindtaget lidt igen, er Søren superstriks stadig. Og respekt for det jo!
Disse lw carb tortillas med flæskesvær er en opgraderet version af omelet-wrappen. Der er stadig lidt æggefølelse, men de fungerede godt med fyld, synes jeg. Og de har fungeret fint til en hurtig frokost i hverdagene også.
Og så fik vi jo tilføjet endnu en tortilla-variant til repertoiret.
Som fyld ville jeg bruge det vanlige texmex-agtige fyld: krydret kylling eller kød, salat, tomat, rødløg, revet ost, salsa, guacamole, jalapenos og evt. cremefraiche
Børn og madlavning
En af de ting, jeg ikke er så stolt af er, at jeg ikke har været god til at have mine børn med i køkkenet.
Altså jeg havde dem med, da de var helt små, men jeg har aldrig fået givet dem nogle basale madlavningsfærdigheder. Trods utallige gode intentioner. Men vejen har været brolagt med undskyldninger som at dagene flyver med venner, fodbold, dans etc.
Men det er sgu for dårligt.
Men lidt er som bekendt bedre end ingenting, så jeg kan stolt fortælle, at vi er begyndt at have onsdag som børnemaddag, og så skiftes Silas og Vega.
De må selv bestemme menuen inden for rimelighedens grænser (det skal være sund/rigtig mad og ikke fx nachos, som Silas ellers foreslår hver gang, det er hans tur), og de skal selv lave indkøbsliste osv.
Silas’ livret er madpandekager med mexikødsovs og guacamole, så det skal han og jeg lave sammen i aften. Ungerne får en almindelige tortilla til deres fyld, og de voksne kan jo så passende spise disse.
Opskriften indeholder reklamelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik
Hej kan de fryses ?
Det tror jeg såmænd fint – bare læg noget imellem dem så de ikke klistrer sammen.
Jeg tænker at lægge madpapir i mellem, det kunne være rart at lave en stor portion man lige kunne tage op og varme 😃
Kan man bruge majsmel istedet for pofiber
Det ved jeg desværre ikke. Jeg spiser jo Low Carb så jeg har ingen erfaring med at bruge high carb meltyper…🤷🏻♀️
Kan man evt. stege dem i et vaffeljern, er det prøvet?
Kærlig hilsen Mette
Godt spørgsmål, det har jeg ikke prøvet. Men de er ret svære på panden så det kan da egentlig godt være at vaffeljernet er en nemmere løsning.
Meld gerne tilbage hvis du tester det :))
Jeg har prøvet at lave dem i vaffeljernet. Det fungerede uovertruffent! :-)
Hej Jane
Kan man erstatte flæskesvær med andet?
Åh det er altid svært at tage hovedingrediensen ud af en opskrift. Jeg tror, det er nemmere helt enkelt at finde en anden og mere passende opskrift. Det kunne måske være denne: https://www.madbanditten.dk/easy-peasy-pancakes-nemme-madpandekager/
Eller også synes jeg også at opskrifterne med grøntsager bliver utroligt vellykkede, fx denne med rodfrugter: https://www.madbanditten.dk/rodfrugt-tortillas-sunde-madpandekager/
Hej Jane
Brugte du de luftige svær. Altså ikke gammeldags?
ja netop. De er nemmere at blende og klumper ikke så nemt :)
Hej Jane.
Jeg vil høre Om hvor mange kalorier og kulhydrater der er pr pandekage?
Hilsen Lene
Hej Lene
Se her hvordan du nemt regner det ud selv: https://www.madbanditten.dk/energiberegninger/
Jeg synes desværre de er for nemme til at gå i stykker. Måske man skal øve sig mere men mit gik helt i kage ?
Jeg synes, at dejen blev meget tyk, så jeg puttede 5 gange så meget vand i, som opskriften foreskriver. Jeg syntes nemlig ikke, at dejen flød ud på panden, og jeg tænkte, at de skulle være tynde og ikke tykke … Er din dej meget tyk, når du laver disse tortillaer?
Jeg stod med nøjagtig det samme problem……. Mon der skulle stå 1 L vand istedet for 1 dl?
Hej Jane,
Har du erfaring med at fryse nogle af dine tortillaer ned?
Pft.
Mvh
Julie
Ja det kan du sagtens. Men læg madpakkepapir imellem så de ikke klistrer sammen :)
Hej Jane
De 15 Tortilla – hvor mange personer er det til ?
Det er svært at sige. Det afhænger jo af appetit, køn, hvor mange måltider, man har spist, hvad man spiser til etc. Som kvinde ville jeg nok spise en enkelt og så fylde godt med kød/grønt i. Måske to, hvis jeg kun spiste to måltider den dag.
Går det mon an at lave dem uden flæskesvær
Hej Jane
Jeg tåler ikke mælkeprotein særlig godt. Har du et godt alternativ til mælen og de lækre fede oste? (og nej soyaerstatningerne er ikke lækre :-(
Vh Christina
Jeg plejer at anbefale kokosmælk og i nogle tilfælde kun den fede kokoscreme (den fede del fra en dåse kokosmælk, der har været i køleskabet). Det tror jeg er bedste bud…
Tak uhhh her er koldt, men vi var også umanerlig heldig med vejret så det føles slemt.
Dem kender jeg godt de har lidt bacon tingeling over dem og er vist delikatesse fra Spanien
Også tak Stella altid dejligt med ideer, jeg er dog så heldig at have en Irma i nærheden men ingen Lidl, men man kan vel heller ikke få det hele ?
Nu kan jeg klare at være hjemme igen efter to dejlige uger i solen, for der ligger jo lige skøn skøn inspiration til at komme tilbage på sporet igen, det er dejligt og nu skal køleskabet fyldes op. Tænker i den forbindelse om du kender produktet Rømme som de sælger i Irma? En slags cremefraise som nordmændene har forskellige varianter af. Kan ikke helt finde ud af om det er et godt lchf produkt.
Hvilke flæskesvær bruger du når du laver disse og for den sags skyld også kylling paneret i flæskesvær? Syntes det bliver meget snasket og vådt når man bruger slagter flæskesvær men har ikke lyst til de mærkelige syntetiske.
Velkommen hjem til kulden :)
Og ja, Rømme er super. Jeg har kun brugt det en enkelt gang. Af vane tror jeg, at jeg altid bare køber cremefraiche i stedet.
Her har jeg brugt nogle spanske flæskesvær i sådan en oval rulle fra Irma. De er lidt mere “puffede” end dem fra slagteren og derfor nemmere at pulverisere :)
Hvis man ikke lige kan nå i Irma – eller bor et sted uden, så har Lidl gode flæskesvær uden den der fedtkant, der får det hele til at klistre sammen. Men vær obs; der er to forskellige slags hos dem.