Tør du? Syv dage uden alle slags korn? Dvs. uden hvede, rug, havre, byg, spelt, emmer, kamut, durum og hvad de ellers hedder og også uden boghvede, ris og hirse?
Jeg er bare nysgerrig. Også efter at finde ud af, hvorfor du ikke tør…
Selv husker jeg hvor stort et indgreb, det var i mit liv, da jeg stoppede med at spise korn. Eller gluten i starten, hvilket kraftigt reducerer mængden af korn i ens kost. Jeg var næsten ved at græde, da de på Nordic Clinic fortalte mig, at jeg ikke kunne tåle gluten. Forinden havde jeg været på skrap eliminationsdiæt i seks uger, hvor jeg havde udelukket al sukker, mælk, gær og al korn – på nær rug, for det mente jeg BESTEMT godt, at jeg kunne tåle. Hvis bare jeg kunne få lov at spise et par stykker rugknækbrød hver dag, så kunne jeg sagtens klare det. Men tanken om at skulle leve helt uden korn var næsten ubærlig…
Men jeg skal love for at det gjorde en forskel at fjerne den sidste rest af korn fra min kost. Og for mit vedkommende blev den nye livsstil jo så hurtigt opvejet af, hvor godt jeg fik det i kroppen herefter. Den lange version af historien har jeg skrevet om her. Men det interessante, synes jeg, er, hvordan vi kan have de her meget stærke følelser for mad. Bare tanken om at skulle undvære vores yndlingsmad kan virke helt uoveskuelig. Selv kan jeg næsten ikke overskue tanken om at skulle leve helt uden (ko-)mælkeprodukter. Selvom jeg godt ved, at jeg får det markant bedre.
Men hvad nu hvis det bare er 7 dage. Og ikke for resten af livet. Tør du så? Hvis du tør, tager jeg 7 dage uden mælkeprodukter. Bare lige for at blive mindet om, hvor godt det føles :-)
Hej. Jeg har læst dine indlæg,og det andre har skrevet. Jeg har store problemer med min mave. Jeg ligner tit en spærreballon,og hold op hvor gør det ondt. Jeg har sclerose og ved at den gør noget så tarmene ikke fungere som før. Jeg går i øjeblikket ved en tarm kirug, for at finde ud f hvad det er. Han har anbefalet noget til at bage brød af der hedder finax,men lige den ha siger jeg skal prøve kan jeg ikke få nogle steder i Haderslev. Jeg er blevet undersøgt både nedefra og oppefra,og det ser fint ud. Men han er ikke tilfreds. Hvad skal jeg da gøre. Det er iriterende og gør ondt. Håber du har et forslgg. På forhånd tak. Venlig hilsen Bente Kusch.
Det lyder ikke rart! Hvis jeg var dig, ville jeg prøve en periode uden alle kornprodukter, mælkeprodukter og holde igen med fibre. Det er et stort indgreb i den normale kost, det ved jeg godt, men det er et liv med smerter også. Giv det et forsøg i fx 3 uger og se om ikke du oplever bedring. Held og lykke med det!
Jeg er på! Går ind til projektet med bævende hjerte, men håber det bedste. Jeg har købt en lydbog (Wheatbelly”) og efter bare 38 minutter indså jeg at jeg må prøve det. Jeg elsker ellers brød, rugbrød, havregryn-og grød, ris, pasta i enhver form…kort sagt: der er ikke et menneske på denne jord som bliver ramt “hårdere” en mig, synes jeg :-) Glæder mig til at se om min oppuffede mave forsvinder. Tror ikke jeg kan slippe mælken også, prøve først alle whole grains. Whish me luck!
Good luck! Jeg vil sige, at jeg elskede brød og kornprodukter højere end livet selv, hvis jeg kigger 3½ år tilbage. I dag savner jeg det på ingen måde. Så sådan kan det også gå ;-)
Jeg ved godt det her er et gammelt indlæg. Men eftersom jeg har brugt hele weekenden på at have influenza, og ellers brugt alle mine vågne timer på at læse alle dine indlæg (arh okay, ikke helt! Jeg startede på side 183 og er nu kommet til side 73 – men de andre 73 sider havde jeg allerede læst), så synes jeg lige jeg ville kommentere alligevel. For selvom den er gammel er den jo slet ikke outdated :)
I november tog jeg et kæmpe skridt: jeg stoppede med at spise korn, og prøvede i stedet at følge Paleo. Det er underligt jeg ikke startede før, for jeg har altid haft lidt eller meget ondt i maven. Og synes egentlig jeg har prøvet alt i mod det: medicinering, undgået komælk, levet efter underlige diæter o.l. Grunden til jeg ikke faldt for paleo til at starte med, skyldes helt sikkert, at jeg tænkte: “Det kan da umuligt være korn, der er skyld i det. Det er bare endnu en “vidunder-diet”.” Tryghed, I know. Men jeg vil skyde på, at 50% af mine arbejdskollegaer lever efter paleo-principperne, så jeg blev jo tudet ørene fulde. Men det var først da jeg læste en utrolig positiv anmeldelse på Politiken af Thomas Rhodes kogebog, at jeg tænkte, at jeg måske alligevel skulle prøve det (haha, ja, jeg tror åbenbart ikke på hvad mine venner/kollegaer fortæller, men mere på hvad en eller anden fremmed skriver!). Så det gjorde jeg. Og jeg gjorde som du her skriver, jeg prøvede det en uge af gangen. Og hold da op hvor det virkede! Utroligt, at man skal gå med ondt i maven hele sit liv, og efter bare en sølle uge, kan man mærke tydeligt forskel i sin livskvalitet.
Sidenhen er jeg dog gået mere over til LCHF – og det vil jeg gerne takke dig for, for det er faktisk 100% din fortjeneste :) Jeg faldt over din blog ved en tilfældighed, men blev hooked med det samme. Dine opskrifter er lækre, lette og de virker! Jeg kendte slet ikke til LCHF før jeg faldt over din blog. Og selvom jeg ikke er heeeelt sikker på, at jeg kan se den kæmpe store forskel i Paleo 2.0 eller 3.0 og LCHF, så er det i hvert fald oftere dine opskrifter, der ender på bordet, end paleo-opskrifter.
Efter en uge med utrolige mængder sukker og korn igennem julen, prøvede jeg noget som du så smukt allerede har skrevet om: at blive et sukkermonster! Jeg var chokeret over, hvor cwazy afhængig man bliver af sukker – og hvor hurtigt! Det har taget lidt en kamp den sidste uges tid, at komme tilbage på sporet, men tilbage er jeg! Og jeg har det allerede meeeeget bedre :)
Undskyld den utrolig lange smørre. Jeg kunne slet ikke stoppe mig selv, da jeg først kom i gang. Ville egentlig bare have sagt: jeg prøvede det, det fungerede! Af hjertet tak :)
Årh, dagens bedste kommentar! Tusind tak for det, Carina! :-)
Kostmæssigt er jeg også ofte mere paleo end lchf, fordi jeg har så liberalt et forhold til rodfrugter og frugt, men da fedtdelen er så afgørende for alting i mig, syntes jeg i sin tid, at det var vigtigt at læne mig op af LCHF :-)
Det var så lidt! Jeg kan da godt lide, at være den, der kommer med dagens bedste kommentar :D
Jamen, så er det nok fordi jeg gør som dig, at jeg ikke kan se den store forskel på paleo og LCHF. For jeg har slet ikke undersøgt LCHF nærmere, kun læst din blog (jeg skulle jo liiiige have læst det hele). Men nu hvor jeg har læst alt, ser jeg da endnu mere frem til din bog! Hav en skøn søndag :)
Der bliver da gået til den med krum hals her. Det er dejligt at se, at man kan inspirere hinanden og bakke op. En masse seje kvinder, som vil det bedste for dem selv og deres krop. Og GØR det!!! Godt gået, skal der lyde her fra. Selv er jeg “lille kylling”, som tager meget små skridt (men oftest i den rigtige retning). Har siden tirsdag indtaget minimalt med glutenholdige produkter. Når jeg så har indtaget glutenholdigt, har det overvejende været rug – desværre også lidt hvedemel, som er tilsat i det rurbrød, som er i hjemmet for tiden. Ellers har det heddet nul brød til frokosten, ingen sammenkogt eller -rodet i kantinen. Ej heller kød med panering eller andre ting i den retning. Morgenmaden har været en skive lavkarbo-brød. Sidste skive blev spist i dag.
Bilder mig selv ind, at jeg kan mærke forskel på min mave – meeeen jeg tror nu lige, jeg skal holde stien noget tid endnu. Skal så lige sige, at jeg ikke har forsaget de søde sager – det må komme senere…..
God week-end her fra.
Mia
Små skridt i den rigtige retning er sørme da også bedre end store skridt i den forkerte retning. Så det kan du da sagtens være stolt af, Mia. Og det er da ikke utænkeligt, at du mærker forskel på maven, når du minimerer gluten. Resten kan følge senere. En ting af gangen :-)
Så er jeg (næsten) igennem første dag uden korn. Det sværeste er faktisk at give mig selv “lov” til at spise fedt. Spiste blandt andet en GOD klat smør til mine baconasparges til aftensmad. Og en skive fuldfed ost uden noget til i eftermiddags. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft sådan en ost i mit køleskab:-) Og jeg er helt overbevist om, jeg bliver en tyksak.
Men fristen på de syv dage hjælper også i dét henseende…
Nå, men jeg skrev egentlig for at høre om, man må spise:
Majs? Kikærter? Linser? Bønner? Elsker majs i min hjemmerørte Tunsalat og har linsekødsauce i fryseren:)
Hej Trine
Lyder som en dejlig første dag :-)
Jeg synes, det vigtigste i første omgang er ikke at spise korn. Fokuser på det og tag resten i anden ombæring. Jeg spiser hverken linser eller bønner, men det handler lige så meget om at jeg ikke kan lide det. Majs spiser jeg sjældent. Mest på grillen om sommeren med smeltet smør :-)
Jeg er nu i gang med min 3. uge uden korn. Jeg har gjort det i kortere perioder før, men er altid faldet tilbage, da
1. det er svært, når man spiser hos andre
2. jeg rejser en del ifm arbejde, og her er brød tit det “sikre” og nemme valg.
3. Jeg elsker smagen af hvidt brød (og kager…)
Men på grund af en kronisk autoimmun sygdom, har jeg sat mig for at prøve igen. Bedste resultat vil være at jeg kunne undvære medicin, men mindre kan også gøre det :)
Jeg har prøvet at bage dit kernebrød – dejligt at det ikke er baseret på kokus, som de kornfri brødopskrifter, jeg tidligere har prøvet.
– Det tror jeg bliver redningen i forhold til morgenmad og frokoster hos andre.
Forresten tabte jeg 2 kilo den første uge uden korn, og fik en noget fladere mave, på trods af indtag af flødesauce, feta og dressinger. Skønt
Jeg er helt enig i dine tre grunde til hvorfor det er så svært. Min familie (ja, tilsyneladende bortset fra min mor) og min omgangskreds ved godt, at jeg ikke kan tåle gluten, så de serverer altid noget, hvor der er taget hensyn til det. Rejserne synes jeg også er svære. Det er dog blevet lidt lettere efter 7eleven er rykket ind på togstationerne rundt i landet. Deres kyllingespyd har reddet mig mange gange.
Jeg oplevede også et stort vægttab, da jeg stoppede med gluten og mælk. Jeg vejede mig ikke før, men jeg vil tro, jeg tabte fem kilo de første par uger. Og jeg er/var normalvægtig, men havde ophobet en masse væske fra at fylde mad i mig, som min krop ikke kunne kapere.
Det er der ophobede væsker og andet kroppen holder på, som jeg virkelig gerne vil af med.
For mig spænder den tryghed, der er i brød, kager, sukker ben gang på gang. Øget fokus på stabilt blodsukker håber jeg kan hjælpe mig igennem de i første omgang 7 dage, som du udfordrer med.
– frk. sveske
Jeg er på fra torsdag til torsdag. Så du får en tilbagemelding næste torsdag
– skal have noget at holde mig op på:-)
Jeg synes, du er enormt inspirerende, og jeg bliver helt glad, hver gang Bloglovin’ sir’, der er et indlæg fra dig:-)
Jeg har lige et spørgsmål: Har du fundet øko past. æggehvider? Jeg hat endnu ikke her i Aarhus nemlig:(
/Trine
Sejt Trine! Jeg satser på mælkefrit i næste uge. Skal lige have spist de sidste lækre oste og den gode creme fraiche fra køleskabet ;-)
Og tak for din søde kommentar. Det er dejligt at høre, at du finder noget, du kan lide :-)
Og desværre nej, til pasteuriserede æggehvider. Måske andre af læserne har?
Har hørt at man kan købe øko past. æggehvider i Metro, dog i 1 liters kartoner ;)
Hej Jane
Jeg har næsten gjort det!! Dog har jeg ikke sluppet min havregrød om morgenen endnu. Jeg har fået konstateret diabetes type 1 for ca. 6 måneder siden og begyndte allerede der at skære ned på korn. Jeg faldt over din hjemmeside i onsdags og har faktisk levet uden korn siden. Værd at notere sig er, at jeg kun tager 1/10 af den insulin jeg ellers plejer!! Jubiii, jeg er fri for at stikke mig til hvert måltid. Tak for inspiration og super gode opskrifter.
Hej Signe – læste lige dit indlæg og hallo; det er jo vildt at du har skåret så meget ned på din insulin! Får mig til at fundere lidt over, at vores kroppe da VIRKELIG arbejder på højtryk så snart vi indtager kornprodukter og stivelse.. Det er værd at overveje om brød overhovedet er så sundt som de siger – groft eller ej? Ét eller andet sted, er det jo en menneskelig opfindelse og ikke “naturlig” mad..
Men pøj med det brød-frie fremover :-)
Det er godt funderet, Sheila! Min holdning er, at brød ikke nødvendigvis er menneskeføde. Men det lyder jo lige vel radikalt i manges ører. Skal man spise brød, kan vi vel hurtigt blive enige om at rugbrød er det “mindst dårlige”.
Jeg bruger nogle gange mine børn som eksempel. De har jo stadig næsten rene og uspolerede kroppe. Og når de -særligt min søn- får serveret hvidt brød, så er det som om, at noget kupper hans hjerne og han kan rask væk spise fire bløde boller, hvis ingen stopper ham. Det samme gælder i øvrigt med den ellers så “sunde” portion havregryn. Han elsker det højere end livet selv, men det mætter ham overhovedet ikke. Han ville spise 100-150 g havregryn uden at blinke en eneste gang. Og han er altså bare seks år. Får han et olieshot og et æg, spiser han en halv til en hel rugbrødsmad med ost ved siden af, og så er han mæt.
Hej Signe – Wauw, sikke en historie, du fortæller der. Hvor er det vildt. Tillykke med det. Det må være en kæmpe lettelse for dig at slippe for al det medicin.
Det står ikke noe om øklogisk på boksene,men hva de ellers har,vet jeg ikke.Adressene er:www.valio.se og http://www..arla.se
Kan fortelle at Arla har flere veldig fine laktosefrie produkter.Crème fraiche 34 prosent fett.Greddfil 10prosent fett,Smetana,naturell syrad greddfil 42 prosent fett,Keso Cottage Chees naturell 4 prosent fett.Og fra Valio finnes det smøreost,naturell eller med hvitløk 13 prosent fett.,også Crème Fraiche lett,12 prosent fett.Det finnes sikkert flere produkter enn dett,men det er det jeg finner i butikken rett over grensen.
Åh, det lyder rigtig godt. Vi kører af og til over broen for at handle, men det er noget tid siden sidst. Hvordan ser det mon ud med kombinationen af laktosefrie OG økologiske produkter? Herhjemme bliver det laktosefrie valg som regel på bekostning af økologien (og fedtprocenten), og det er lidt ærgerligt…
Jeg har snart været kornfri i et år, og savner det ikke, laver brød og kager med kerner og frø i stedet, bla kraftigt insprireret af dig Jane :)
Det er rart at have noget under pålægget og osten, og specielt til sociale sammenhænge for der bliver godt nok kigget skævt til hende der fravælger brødet og tilvælger fedtet, når man er ude.. men jeg har aldrig haft det så godt som efter at korn, og alle de andre stivelsesholdige produkter forlod køkkenet.. Så jeg kan kun tilslutte mig koret af begejstrede ikke-korn-spisende mennesker :) Har forresten lige købt en juicer og skal til at have gang i at finde nogle skønne smagskombinationer..
Jeg synes det store problem er at gryn er så meget en del af sociale liv.
Det er brød/gryn/sukker baseret når du skal ha hurtig mad
– når du bliver inviteret til kaffe hos folk og til frokst etc.
Det er ufatteligt svært at sige nej tak.
I hvertfald for mig- så jeg prøver at agere høfligt og kun spsie små mængder men nogen gange skrider jeg også i svinget,
Jeg har lige overstået en påske hvor der sneg sig en del gryn ind- ikke store mængder – men nok til at de samme med dårlig mælkechokolade ( himler lidt) og alt for rigeligt mængder rosevin( rødmer) efterlod mig træt og rigtig sur :( -så jeg er igang med clean it out inden jeg i weekenden skal agere til endnu et par frokoster hvor det er svært at undgå helt.
Det er helt rigtigt. Det kan være en social hæmsko ikke at spise (blødt) brød. Mine nej-takker accepteres, fordi jeg ikke kan tåle gluten. Men jeg kan godt forestille mig, hvordan et nej tak til brød kan opfattes som en kritik, hvis man ikke har en “gyldig” årsag til sit fravalg. Det er virkelig åndsvagt, men der er jo, som vi har været inde på før, enorme mængder følelser på spil i det med mad.
Jeg er klar! Et indlæg som sendt fra himlen ;) Jeg har været seriøst useriøs den sidste tid og det kan mærkes… :( Min krop skriger på genopretning og det bedste sted at starte for mig er kornet. Jeg er kornfri fra i morgen :)
Du er sej! Jeg er nødt til at vente en uges tid med den mælkefrie kost. Middagsfred har lige leveret fem gange aftensmad til os og det inkluderer retter med den lækre västerbotten ost og saucer af den gode crème fraìche…
Yes yes :) Dag 1 er indtil videre forløbet uden problemer! Du er til gengæld sejere, synes jeg. En uge uden mælkeprodukter kan jeg slet ikke overskue, så jeg vil glæde mig til at følge med i det fra sidelinjen ;)
Sejt, tillykke med det! Jeg har levet uden mælkeprodukter i lange perioder, så det kan sagtens lade sig gøre. Problemet er bare at netop mad som ost, smør og fløde er så enorme smagsgivere i maden. Og derfor bliver jeg også ved med at vende tilbage til mælkeprodukterne. Uden mælkeprodukter synes jeg faktisk, det bliver lidt asketisk. Og askese er bare ikke lige mit game… ;-)
Hej Jane,
Fristende udfordring… men jeg er ikke klar på den lige i nu (mentalt). Må se om jeg ikke kan tage den op snarest – min krop vil ret sikkert takke mig. Har i hvert fald kunne mærke en forskel oven på påskedagene med påskefrokoster og ekstra brød.
Forsøger at begrænse kornindtaget i hverdagene, men jeg elsker godt brød med smør og ost, så det sniger sig ind. Øver mig i at nyde osten uden brød og det er klart blevet et hit på spejlæg – tak for det tip ;-)
KH
– frk. sveske
Helt ok, Sveske. Når du er klar, kvitterer jeg med mælkefri uge ;-)
min kæreste og jeg har også været korn frie i over et halvt år nu og er godt tilfredse med det ikke at vi er fanatiske eller noget er vi ude spiser vi hvad der bliver serveret i påsken var vi over hos svigermekanikken et par dage og der bliver spist meget brød og de dage vi var der kunne jeg også bare mærke at jeg blev vildt hurtigt sulten igen i forhold til når vi får mad herhjemme.
En ting er i hverfald helt sikkert det er at vi bliver ved med at springe brødhylden over i supermarkedet når vi handler ind ( selvom det er en noget dyr livstil at leve øko og af frilands kød) :-)
uhh men jeg ville også blive ked af at undvære mælkeprodukter :-(
Jeg oplever også øget sult, hvis jeg spiser korn/stivelse. Og ja, det er dyrt, for pokker det er dyrt! Hvede er jo verdens billigste fødevare. Hvilket forklarer hvorfor den findes så mange forskellige varer…
Det er sørme da svært at give helt slip på kornet. Jeg har længe gjort den øvelse at lade det hvide brød være, når det serveres som tilbehør til varm mad. OG jeg spiser stort set kun rugbrød. Mén så er der også, at jeg liiiige spiser lidt hjemmebagt kage/småkage en gang imellem. Også helt almindelige kager med hvedemel. Synes dog, det er vældig spændende, når jeg støder på en kage uden mel. Det kan der gå helt sport i. Selv om jeg ikke har problemer med at spise lidt kage en gang imellem, så føler jeg, at min mave er ganske glad for ikke at blive bombarderet med hveden i massivt omfang. Synes i hvert fald, at jeg kan have ondt i maven i flere dage, hvis jeg f.eks. en søndag ikke kan holde mig fra bagerens morgenbrød og derfor indtager en fedtet (og klæg) tebirkes.
Men altså bare tanken om at skulle undvære kornet HELT, giver mig tvangstanker om, at jeg skal spise havregrød kogt på vand og mandelmælk til morgenmad.
Mvh. Mia
Jeg tror, at fra et sundhedsperspektiv, så når man langt ved at fravælge det hvide og holde sig til godt rugbrød. Men jeg synes stadig, det er en god øvelse at prøve at undvære kornet helt i en periode. Også selvom det kun er 7 dage. Man kan blive overrasket over effekten af det. Og hvis man ingen forskel mærker, jamen så ved man jo bare, at man ikke har et problem med korn. Men jeg havde det som dig: Jeg var angst – egentlig mest for at finde ud af at jeg havde det bedre uden. Det er skørt, egentligt!
Og PS: Hvis du er kornfri, er havregrød nok ikke den bedste morgenmad ;-)
Ja, du har ret. HVAD nu HVIS det viste sig, at jeg fik det fantastisk uden korn…….så ville det være dumt at vende tilbage. Så ja, du har ret – det er noget med at slippe det trygheden ved det kendte mønster. MÅ prøve at kaste mig ud i det. Det er bare så dejligt med rugbrød og ost (det jeg plejer = trygt og godt). Og jeg véd, hvor langt jeg kan køre på det. Hvad skal man så lige spise? Jeg kan lade mig inspirere af din blog – men her til aften blev jeg lige inspireret af Price-brødrene, som lavede omelet. Det kan jo varieres i en uendelighed…..
Mia
Jeg ved godt, det er dødsvært at forlade sine trygge vaner. Det er også derfor jeg foreslår en test på 7 dage og ikke et helt liv. Men angsten går jo nok netop på, at det risikerer at blive permanent ;-)
Det tør jeg gerne, men det ville være snyd, da jeg jo i forvejen lever helt fint uden korn/gluten produkter. Okay, der sniger sig lidt rismel ind, men det er sjældent og ikke af særlig betydning.
Jeg aner faktisk ikke, om jeg er gluten intolerant eller ej, men har det bare bedst uden kornprodukterne. Well, ind imellem kan jeg savne rugbrød, men jeg kan jo bare spise det, hvis ellers jeg vil ;) Jeg droppede korn/gluten fordi jeg havde mavebøvl og ville sikre mig, at det ikke opstod deraf. Desværre, havde det ikke den helt stor effekt på mave problemet, men nu har jeg faktisk slet ikke lyst til at ændre om igen. Det er blevet en livsstil og jeg guffer med stor fornøjelse frøbrød i stedet for.
Men ko-produkter! Av, den var værre, også for mig! Ost, smør, yoghurt, creme fraice, fløde! Det ville falde mig umådeligt svært og undvære! Mælk drikker jeg ikke, men de andre produkter … årh, de er go’e!
Findes der overhovedet rimelige erstatninger for de go’e ko-produkter?
Ja, udfordringen er nok størst for dem, som ikke har lagt brødet på hylden ;-)
Findes der gode erstatninger for ko-produkter? Det synes jeg ikke. Ikke for dem allesammen. Crème fraîche har jeg fx ikke fundet en god erstatning for. Kokosmælk kan af og til gøre det ud for fløden. Håber Arla snart udvider deres laktosefrie sortiment ;-) Mange mælkeerstatningsprodukter ender også tit med at være soyabaserede og så ved jeg ikke rigtigt, om man har gjort sin sundhed en tjeneste.
I det kæmpe udvalg der findes af blogs, synes jeg du har en rigtig interessant og sjov én af slagsen!
Jeg vil gerne smide et par kilo om taljen, og har derfor kraftigt reduceret mit brød-indtag. I årevis har jeg døjet med irritabel tyktarm og tænk sig; jeg har fået rigtig meget ro i min sarte mave efter jeg er stoppet med at indtage brød – særligt det hvide! Men også almindelig pasta (hvilket jo også bare er mel og vand, hmm..)Man kan sagtens undvære, hvilket jeg dog tror er en STOR udfordring for de fleste danskere. Men spændende er det
:-)
Tak for din fine kommentar, Sheila! Jeg havde også afsindige maveproblemer, da jeg spiste korn/gluten, og det var helt vildt at opdage, at de nærmest forsvandt fra den ene dag til den anden, da jeg stoppede med gluten. Det er 2½ år siden nu og jeg går aldrig tilbage. Men du har ret, det er en stor udfordring i at undvære brødet. Ikke mindst pga. den tryghed, der ligger i det. For når vi skal hygge os, skal der jo brød på bordet, ikke?
-Præcis.. Og specielt i Danmark. Vi kan jo ikke engang bestille en uskyldig lille skål suppe på en restaurant, uden at halvdelen på pladsen af bordet er optaget af en brødkurv dynget op med hvide baguettes. Ved ikke lige hvad der sker og det lyder måske liiige vel overdrevent i nogles ører; men jeg er sikker på, at man bliver både fysisk og psykisk afhængig af brød.. Jeg kan ihvertfald have mine problemer, hvis jeg fx bare smager en hvedebolle eller almindelig kage. Kan slet ikke stoppe igen og bliver ved og ved, indtil min mave gør ondt og jeg er totalt stimuleret – faktisk ligesom dengang jeg var ryger. Skræmmende.. Men tror desværre at flere har det sådan :-/
Jep, me too! Min kommentar til din anden kommentar (he he) giver også et eksempel på det samme…
Da jeg omlagde min kost tænkte jeg “jeg tror ikke på at jeg kan undvære rugbrød”. Men det gik. Endda uden afsavn. Da min kæreste derefter omlagde kosten havde han samme indvending – brøddet, der kommer til at mangle. Men her er vi – 4 måneder senere, tilsammen 17 kilo lettere og meget gladere. Og vi savner ikke brød ;-)
Hvor er det godt gået! Jeg tror, jeg vil udfordre min mand! Han mangler lige det sidste puf for at blive helt kornfri… :-)
Jeg sluttet med korn for ca.18mnd. siden,det har vært et par ganger jeg har vært nødt til og innta kornprodukter,da annet ikke fantes,men det kjentes dagen etterpå.Har en laktoseinntleranse,men kan godt spise lagrede oster,bruker ellers laktosefrie produkter,som jeg stort sett kjøper i Sverige,da utvalget er mye bedre der.Prisene er også snillere.Har ikke noe problemer lenger,men i starten var det vanskelig og la brødet være,har alltid vært glad i brødmat.Nå baker jeg mitt eget bød av nøtter og egg,også knekkebrød.Ønsker deg lykke til med prosjektet.
Åh, jeg må snart en tur til Sverige og shoppe! Jeg har også problemer med laktosen og kan bedst spise smør, ost og fløde uden mavepine.