Børnemad er en sag, der ligger mig meget på sinde. Nogle gange kan jeg gå helt kold, hvis vi spiser ude, og voksenmenuen består af god og rigtig mad, mens børnemenuen består af røde pølser og pomfritter og friturestegt kylling. Hvorfor skal børn spises af med det allertarveligste? Samtidig ved jeg også godt, at gulerodsstænger bare ikke er i lige høj kurs som pomfritter, når turen går på restaurant.
Jeg vil dog skynde mig at sige, at jeg også synes, vi har mange gode madtrends herhjemme. Også inden for børnemad. Mange restauranter tilbyder at lave “voksen-mad” i halve portioner til børn, hvilket er så fint! Det giver mig lyst til at spise ude med mine børn oftere.
HVERT 3. AMERIKANSKE BARN ER OVERVÆGTIGT
Forleden læste jeg en artikel fra det amerikanske magasin “Restaurant News”. Artiklen handlede om trends indenfor børnemad, altså børnemad serveret på restauranter. De fleste trends gik i retning af sundere børnemad, og det er virkelig glædeligt. Iflg. artiklen er mere end hver 3. amerikansk barn nu overvægtigt. At hver 3 barn er overvægtigt er uhyggeligt at tænke på og en hastigt tikkende bombe for det amerikanske samfund. Heldigvis er trenden dog angiveligt faldende for de små børn på mellem 2 og 5 år. Det er jo godt, selvom det samtidig er trist, at der overhovedet findes et overvægtsproblem blandt så små børn.
Hvor meget jeg end bifalder trenden med sundere børnemad på restauranter, handlede de fem trends helt overordnet om at spare på kalorierne, hvilket jeg har det lidt blandet med. Hvis det betyder, at man reducerer sukker og junkfood i barnets kost af hensyn til kalorierne, synes jeg, det er glimrende. Hvis det derimod betyder, at man portionskontrollerer barnets mad eller sparer på fedtet og lader barnet gå sultent fra bordet, synes jeg, man er på vildspor. Alle børn, også overvægtige børn, skal have lov til at spise sig mætte. Og hvis de gør det i rigtig mad, vil kalorierne automatisk blive reduceret.
Nå men uanset er det positivt, at trenden går imod sundere børnemad på restauranter. Her er de:
TOP 5 AMERIKANSKE TRENDS INDENFOR BØRNEMAD
- Sunde børneretter på menuen
Den største tendens, som de adspurgte kokke rapporterede, var ønsket om sundere børnemad på menuen. Med tanke på, hvor mange måltider, amerikanske familier/børn indtager på restauranter, er det bestemt positivt.
- Mere fuldkorn på menuen
Ønsket om flere grove kulhydrater som fuldkorn blev også rapporteret som en stigende tendens. I artiklen illustreret med en kæmpe tallerken fuldkornsspaghetti med tomatsovs og et stort glas iste. Nu er jeg jo ikke fuldkornsfortaler, så selvom jeg godt kan tolke det positivt ift. selve holdningsændringen, tror jeg stadig, det er helt andre ting, der skal på tallerkenen, hvis man også skal have de overvægtige børn i kikkerten. Vi kan jo passende starte med at fjerne istéen.
- Frugt og grøntsager som tilbehør
En anden positiv trend var den stigende efterspørgsel på frugt og grønt som tilbehør til maden. Det er jo bestemt positivt, men i artiklen er det desværre illustreret ved, at den fedtfattige kylling har fået selskab af en farvestrålende færdigpakket æblemos. Ej vel…?
- Salat på børnemenuen
En rigtig positiv trend var, at de så en stigende efterspørgsel på salater på børnemenuer. Kæmpe thumbs up for det!
- Ovnbagt mad
Den sidste trend handler om at stege maden i ovnen – i stedet for i frituregryden, formoder jeg, hvilket bestemt også er et skridt i rette retning. Desværre illustreres denne trend med en børneservering inkl. et kæmpe glas cola.
Læs hele artiklen og se billederne her: Top 5 kids’ menu trends in 2015
DANMARK ER IKKE USA
Amerikanske tilstande og danske tilstande er endnu langt fra hinanden, men der er stadig ting herhjemme, der får mig til at spærre øjnene lidt ekstra op. Som når der fx hænger Nøglehulscertifikat udenfor en McDonald’s restaurant. Jeg er ikke tilhænger af Nøglehulsmærket (snarere det modsatte, vil jeg sige), og bestemt heller ikke af McDonald’s, men at en fastfood-restaurant af så tarvelig kvalitet kan få Nøglehulsmærket er i mine øjne en kæmpe advarselslampe, der blinker. Og det kan godt være, at de har både Caesarsalat og gulerodstænger på menuen, men det er næppe det, flertallet forbinder med en tur på McD. Gætter jeg mig til. Jeg har ikke sat fod på deres restauranter i over 10 år (ja, jeg er virkelig gammel), så det kan være, jeg tager helt fejl her. Men det er hverken salaten eller gulerødderne, der er på lokkeskiltet udenfor.
Forleden var der også historien om, at Coca-Cola betaler diætister for at anbefale sodavand. Det er jo helt hen i vejret. Og det gør det jo ikke spor bedre, at den slags historier popper op med jævne mellemrum.
Hvad tænker I? Her mener jeg mest om de amerikanske børnemadstrends. Og hvordan tror I, at trenden ser ud i Danmark?
Jeg vil starte med at sige at jeg kun har skimmet få af kommentarerne inden jeg skriver :$
Nu har vi tilbragt lidt tid i USA (over 8 gange, ialt ca ½ år igennem de sidste 5 år), dette inkl at have boet hos en ‘fornuftig’ familie (I deres øjne ;))…..
Vi har også spist på steder hvor portionerne var ‘monster’, men ikke ret ofte – yderst sjældent på buffet-steder. Det er både i DK og USA noget jeg ikke bryder mig om….
De fleste gange har portionerne for vores spisesteder været meget som i DK – men med den store forskel at de fleste stedet også har genopfyldning af drikkelse…. Tager folk så en 3-4 store glas som vi desværre ofte ser, så ryger der en del ind i kcal (i form af sukker).
Vi ser derimod rigtigt ofte også at doggy bags benyttes..
Børnemenuer er alt for ofte noget grimt noget, både i DK og i USA. Få reklamerer med at man kan købe mindre versioner til ungerne…
Flere af kæderne i USA har 55+ menuer. Mindre portioner, mindre fedt (nogle gange), mere grønt (indimellem). Dette prøver jeg at gøre nytte af indimellem. Når der er noget jeg gider på dem :$
Når det kommer til familien vi har boet hos nogle gange, så er det sjovt..
*lavt blodsukker’ ‘kureres’ med at spise mange Hi-carbs snacks.
‘Cereal er sund’ – aha… mja.. 10g fiber, men også 9g sukker + 31g ‘udef. kulh’ som ud fra ingredienslisten vist mest bestod af alt det der ikke var ‘sukker’ men sirup, sødemiddel og andre sukker typer med kcal. (så mindst 6 ingredienser som var sukker i en eller anden form).
Kun æggehviden spises, for blommen er ikke god…
Brød er selvfølgeligt hvidt (og selv toastbrødet er underligt sødt).
Frokost består for hans vedkommende af sandwich og snack (chips eller lign).. sødt brød igen..
Kage og is…
Har lige nu desværre glemt nogle af de sjovere eksempler som jeg ellers burde kunne huske (er lige vendt hjem efter 1½ uge hos dem)..
De er derimod fra sidste gang stoppet med sodavand (kan ikke huske om de drak med eller uden sukker), og mere på vand og “pink limonade” (så desværre ikke bøtten og dermed hvor meget den indeholder af hvad)…
De spiser ikke meget anderledes end mange danske familier – mjoew, måske lidt mindre grønt (og dog?)… Til deres aftensmad var der ofte ud over ris/pasta/kartofler en grøn salat (med MASSER af købedressing), når den står på BBQ ved vi også alle hvad der gør det sødt – han laver dog sin egen rub (frisk og ikke noget salt ca – det har de også cuttet ned, så meget at jeg gik ‘kold’ en dag og endte med at spise verdens bedste salt-karamel (kun mig der kunne lide den) og chips bagefter for at få det bedre :( ) og ved siden af en BBQ sauce (smagte ikke, da jeg ikke er så god til at dynge mit kød det)…
Deres hverdag er ikke helt som når vi er der.
Aftensmaden er dog, de (han) spiser mere snacks/mellemmåltider (‘pga lavt blodsukker’ ;)) og morgenmaden er normalt ‘cereal’ ud over lørdag hvor de laver noget med æg (omelet, pandekager, vafler eller lign). Så en familie der vist ikke skiller sig meget ud i forhold til mange danskere, hvis man ser på portionerne og de hurtige kulh.
Landet er meget forskelligt, både med hvad de spiser og hvad der er normalt synes jeg.
Der er områder hvor de fleste er overvægtige, og andre områder hvor man næsten kun ser folk der er normale at se på.
Denne gang tog jeg billeder af alle pånær 1-2 måltider hos dem. Store portioner generelt hos dem, men med holdningen ‘det er mere end ok at efterlade’ (ihvertfald når vi er der). Tror de ikke gør det til hverdag, men laver mindre (håber jeg da), men da vi er gæster og alt serveres på tallerken, så hellere for meget end for lidt – holdningen.
Det bedste til morgenmad var skillets (støbejernspande, hvor der er kød, grøntsager, æg mm når det serveres), det værste var nok…. de hvide ‘boller’, overdænget med gravy (hvid sovs) hvori der var smuldret pølse/canadisk bacon). Omelet og morgenmads burrito var også en af de gode ting :)
Aftensmad var blandet – bla BBQ, kylling / fisk med kartoffelmos – overdænget med sovs (jeg spiser ca ingen sovs normalt)…
Har desværre ikke tjek på hvad deres søn får i skolen, men formoder at det er noget ‘underlødigt’ snask.
Men værre end DK? Hmm ikke meget, men kommer an på den enkelte familie.
(og jeg vil ikke forsvare at dansk rugbrød er det eneste rigtige til frokost, men der er da fiber og mæthed i det).
En sjov tilføjelse….
De går meget op i at æggeblomme, sødemiddel (uanset type) og salt er grimme ting.
De tænker dog ikke på det ‘skjulte’ sødemiddel og salt der er i de fødevarer de køber.
Ej hellere på hvor meget sukker produkterne indeholder – og her er tale om rørsukker, majssirup, sødemidler, honning mv.
Det gør de færreste mennesker, USA, DK eller hvor du er… men den med 10g fiber – uhh så er det godt ;)
Jeg og min familie bor i USA pt, og jeg kan alt for godt nikke genkendende til din beskrivelse. Maden i min datters preschool laves fx af et pizzeria, og lederen af daginstitutionen har sendt en nyhedsbrev ud, hvori hun forsvarer peanutbutter-jelly-sandwichen som en “good, nutrious meal!”.
Samtidig undrer jeg mig over, at når vi er ude og spise selv på forholdsvis dyre restauranter med ernæringsrigtig og avanceret voksenmad, består børnemenuen af den evindelige mac’n’cheese eller friturestegte kyllingestykker. Underligt for et folkefærd, der ellers går meget op i deres børn.
Puha, det er da godt nok skræmmende, hva? :-/
Inden vi går helt i selvsving over McDonald’s, kan vi lige kigge på, hvad det kræver at blive nøglehulscertificeret. Der er standardiserede krav til indhold af salt, sukker, fedt og fiber i fødevarerne. Hvis McDonald’s har mad på menuen, som kan leve op til disse krav, så kan fastfood-kæden bliver certificeret på lige fod med Café Grundtvis i Birkerød, Kai Thor Catering i Odense og kantinen på Struer Statsgymnaisum. Selvom vi ikke bryder os om mad fra McDonald’s (det er flere år siden, jeg sidst spiste en Mickey D burger), så er kvaliteten faktisk ikke så ringe, hvis blot man vælger de rette ting på menuen. Der langes også fuldkornsburgere og gulerødder over disken.
Skal vi kritisere noget, kan vi tale om værdien af nøglehulsmærket. Kravene er blevet til som et kompromis blandt mange interessenter, og mærket siger intet om fødevarekvalitet eller dyrevelfærd. Hatten af for McDonald’s samarbejde med Danpo på dette område.
Skulle jeg på et tidspunkt ende på McDonald’s med en skrigende mave, så ville jeg vælge fuldkornswrappen med kylling af ovennævnte årsager. Men sandsynligheden for at det skulle ske, er meget ringe :-)
Vi boede i USA 2011-2014. Noget af det første jeg lagde mærke til var en gruppe børn der havde været ude at dyrke sport – og så skulle de da have low-fat yoghurt på nogle af de der youghurt barer. En af dem, en lille overvægtigt knægt, tog en enorm skål (alle skålene kunne snildt rumme 3/4 liter, om ikke mere – og de fandtes ikke mindre) med youghurt (low fat men fyldt med sukker), han tog ca 4 bær på og proklamerede højlydt at nu var det jo sundt.
Min søn fik på et tidspunkt en enorm småkage af en fra mødregruppen, og da jeg faktisk sagde nej, sagde hun ‘oh, but it’s just a snack’ . Enorm småkage, sagde jeg. Holdningen til pop-tarts, bagels, donuts, pomfritter, popcorn, sukkeryoughurt etc etc i USA er desværre ‘it’s just a snack’. En af pædagogerne i min søns pre-school troede vitterligt, at pomfritter var en grøntsag. Jeg laver ikke sjov. En dag havde de lavet chokolademousse, og jeg sagde ‘nej hvor spændende, fra bunden?’ ‘Fra bunden? Kan man det? Hvordan?. Så de havde ladet børnene røre en pulvermousse ud.. Rigtigt mange spiser ude og laver ikke mad selv (mange gør dog og vil gerne have at deres børn spiser sundt). I min mødregruppe (den amerikanske) var der arrangementer der hed ‘hvordan smugler vi grøntsager i vores børns mad’. Nogle lavede fx muffins med sweet potatoes, eller zucchini bread (‘bread’ er kage. Brød som vi kender det, er toast eller rolls, som også ofte er søde). Ja, kagen er jo meget sundere, fordi du putter zucchini i. Amerikanere har en idé om at børn ikke kan lide grøntsager og gør derfor alt for at forklæde dem. De var meget overraskede over at mine bare spiste dem. Men jeg har jo aldrig fortalt dem at de ikke kan lide grøntsager… Jeg kunne blive ved. Maden i skolen og pre-school var under al kritik, jeg pakkede selv. Og hele holdningen ‘oh, it’s just a snack’ gennemsyrer kulturen. Jeg fik at vide at det er fordi amerikanere mener, at kulhydrater er sunde. Uanset form. Det skal dog siges at omtrent hvor vi rejste tilbage, var der begyndt – langsomt – at komme modbevægelser, dog primært hos den mere veluddannede del af befolkningen. Vi boede i det sydlige CA, hvor frugt og grønt er superlækkert og kan fåes hele året – og alligevel spiste mange færdigretter mv. Mac and cheese, adr! Men fedmeepedemien er ikke så slem der som andre steder i USA – hver gang vi tog et turiststed hen så vi amerikanere fra resten af landet, og ja, det var sørme trist! Der er mange gode ting ved USA – men madkulturen og ‘vi kører allevegne’ kulturen var ikke til at holde ud. Jeg gik med min datter 2 km til skole (og hentede hende i klapvogn) 3 gange om ugen, og jeg var lige ved at blive meldt til børneværnet ‘den lille pige! Skal hun virkeligt GÅ!’. Skal siges, jeg havde lige født nr 3 som var med i slynge. ‘OMG- she’s just had a baby and she’s walking! Do you want a ride?’. De kunne slet ikke forstå det, heller ikke at vi valgte ‘kun’ at have en bil. Jeg blev kendt som ‘the mom who walks’. Mange andre tog bilen, selvom de boede 500 m fra skolen. Vi spiste sjældent ude, lod børnene få pomfritter når vi endeligt var ude, og delte ellers vores mad med dem (de spiser gerne sushi og græsk mad..)Men det er ikke usædvanligt at der kommer en overivrig tjener med enorme cookies til ungerne inden man får flygtet. Vi gav ekstra drikkepenge når de spurgte ‘do you want d-e-s-s-e-r-t (stavet)?) for så kunne vi sige no, please!
Det med at diætister eller såkaldte “sundhedeksperter” er blevet betalt for at reklamere for Coca-cola vil heldigvis aldrig finde sted i Danmark – hvertfald ikke hvis man går til en autoriseret klinisk diætist. Her er helt faste rammer for, hvad man må gå ud og vejlede i som er underlagt Sundhedsstyrelsen.
– Dermed ikke sagt, at det ikke er skræmmende hvis det er sket i USA…! Ikke meget tiltro man kan have til de såkaldte diætister/sundhedseksperter derovre så… :o
Det er desværre ikke kun USA der har forfærdelige madvaner. Prøv engang at se udsendelsen ” verdens sundestes mad” på DR1, hvor man ser 50 madkulturer gennemgået startende med de værste. Det er meget skræmmende!
Vi har 3 børn i alderen 3-9 år og det er så trist at gå på restaurant og selv få lækker mad, mens de får friture el pasta. Kan nogen anbefale gode steder i Kbh’s området?
Her hjemme prøver vi at servere rigtig mad på gode råvarer og begrænse sukkeret. Det er nemt nok m LCHF kager, men de er ikke vilde m en skål nødder i stedet for slik… Og blomkålspizza glider heller ikke ned endnu. Men jeg vil gerne sige en stor tak til dig Jane, for med din blog og 2 første kogebøger, at have fået mig ud af næsten et livs sukkerafhængighed!
Det er dejlig inspiration at følge med her og kom gerne med flere børnevenlige opskrifter hen ad vejen. Mange hilsner Anne
Hej Anne.
Jeg har heller aldrig været facineret at det der blokkålspizza. Men prøv lige Janes seneste pizza (med ost på ost)… selv min mand og mine teenagedrenge synes, at den smager bedre end almindelig pizza.
Jeg er læser ofte din blog, ikke at jeg er lchf-fan. Jeg elsker dog god gedigen mad, gerne lavet fra bunden og gerne med masser af grøntsager. Jeg er dybt forarget / forundret over de amerikanske madvaner uanset om det er til voksne eller børn.
-Og meget bekymret!
Rigtig mange ting / vaner bliver med 10-15 års forsinkelse ” importeret ” fra amerika og vi kan blot konstatere at også her i landet stiger andelen af overvægtige ( og svært overvægtige) alt for meget.
Fokus på gode madvaner kan ikke understreges nok. Desværre er det også sværest at nå dem, der har allermest brug for det.
God søndag til alle i blog landet :-)
Fra det virkelige liv, som dansk mor i USA…. Vi boede i USA i en periode fra 2007-2009. Jeg var dybt rystet over det “mad” som mine børn blev tilbudt i skolens cafeteria. Alt der kunne klare mosten blev friturestegt, der var “grøntsager” på menuen hver dag – men altid med en spiseskefuld dressing overpå salaten (som i øvrigt var en mikro portion). Hvis der var gulerodsstave som grønt tilbehør var det f. eks. to stk mini-stave. Masser af pommes frites, fede sovse, udkogte grønne bønner, friturestegte corndogs. Det interessante var, at staten Arkansas rent faktisk havde en madpolitik ifht. skolemaden – og de brystede sig af at det var af “nutritional value”. De ved simpelthen ikke noget om kvalitet, og det rystede mig at finde ud af, at rigtig mange kvinder/mænd i alderen 25-45 ikke havde noget begreb om madlavning. Det at jeg lavede mad fra bunden i vores hjem, gjorde mig til noget særligt og mange spurgte til, hvordan jeg dog bar mig ad, hvordan jeg fandt tid til det???
Ja, virkelig mange børn og voksne er EKSTREMT overvægtige. Og det er derfor ikke engang noget man studser over, når der kommer et barn, der vejer 60 kg, og det burde veje 35 kg. Sørgeligt.
Jeg har også tit undret mig over, hvorfor børnemenukortet skal være så tarveligt.
Vi har ofte vores børn med ud at spise, og de fleste steder er jeg langt fra imponeret over, hvad der er til børnene.
Hvorfor skal børne “altid” have fiskefilet eller pasta? Og hvis de skal, hvorfor så ikke gøre måltidet lækkert. Børn kan lige så vel som voksne lide mad, som ser indbydende ud.
Mine børn får utrolig god mad i deres institution. Hjemmelavet, økologisk og grønt. Nu starter min ældste søn snart i skole, og han skal til at have madpakke med. Jeg er faktisk lidt spændt på at høre, hvad børn får i madpakkerne i dag? Jeg ved at de på en del skoler har forbud mod sodavand, yoghurt, slik osv i madpakken.
Der kommer nok en dag hvor de gerne vil prøve en toast i kantinen, hvis man stadig kan få den slags i skolerne? Det har jeg det ok med, så længe det ikke er deres faste frokost.
Herhjemme er sodavand eller andre sukkerdrikke ok. Men det er i weekenden eller til fødselsdag og bestemt ikke en del af frokosten.
Jeg håber ikke, at de amerikanske madtrends kommer til Danmark. Dem må de godt beholde ;-)
Hej Jane! Det er en meget relevant debat at tage. Jeg glæder mig meget til at du skriver en bog fyldt med gode børneopskrifter
hehe, ja, nu må vi se… ;-)
Hov
Hov, klipper den i dine kommentarer? Jeg ved ikke hvorfor det sker men det er simpelthen så irriterende…
Ja. Den har klippet en stor del væk af begge mine beskeder. Nu har jeg sat mig til min computer i stedet. (Jeg skrev via min tlf på de to tidligere beskeder) Jeg har oplevet problemet før. Æv :( Nå men det jeg ville sige var blot, at jeg ville købe dén bog lige med det samme ;) God dag! :)
Hvordan kan det være at du ikke går ind for nøglehulsmærket? Gælder det også kødpålæg og sådan noget?
Det er en lang snak som kræver et helt blogindlæg for sig. Overordnet set handler det jo om at nøglehullet vægter madvarer med lidt fedt, salt etc. Det betyder at low fat yoghurter loadet med sukker får et sundhedsstempel fx. Jeg ser det ikke sådan, at alle nøglehulsmærkede madvarer er dårlige, men snarere at der findes mange (utroligt) mange madvarer, som fejlagtigt får et “sundhedsstempel” fra officiel side og det synes jeg er megaproblematisk.
Hej Jane
Jeg kom lige til at tænke på denne artikel, da jeg læste dit indlæg:
http://politiken.dk/mad/ECE2572060/nye-restauranter-rettet-mod-boernefamilier-paa-vej/
Den siger måske lidt om trenden, i hvert fald visse steder :)
“Generation lad-os-gå-ud-og-spise får børn”
Mvh Lea
Jeg er meget enig med dig i, at børnemenuer kan være en trist oplevelse på restauranter. Har også tit undret mig over at dyre- og forlystelsesparker på spisestederne primært har pommes frites, pølser mm på menuen. Heldigvis er der mange der efterhånden også tilbyder et sundere alternativ. Har iøvrigt meget svært ved at se, hvad det egocentrerede er i at tage et ansvar for sine valg for sig selv og sine børn – om de valg så er det ene eller andet ;-). Rigtig god weekend. Kh Dorte
Jeg har også tit undret mig over hvorfor børnene skal ha serveret så “tarveligt mad” eller ikke nærende mad på restauranter. Der er som regel kun pomfritter, kyllingenuggets, en pølse med brød eller pizza at vælge imellem. Sidst vi var ude og spise bestilte min ene dreng en pizza, den bestod faktisk kun tør brød, med meget lidt tomat og ost. Han rørte den ikke! Jeg kan også nikke genkendende til at folk syntes at jeg er hellig og underlig fordi jeg vælger at give mine børn sunde madvaner :-). Jeg har 4 børn og ja det koster, men jeg vælger at investere i vores sundhed/helbred. Derudover drikker mine børn kun vand, og der bliver jeg ofte kikket underligt på. Jeg har endda fået af vide at det er synd for mine børn, at de kun drikker vand ;-). Min søn på 3 år fik tilbudt en Cola til en familiefest, hvor jeg siger, den må han ikke få, og vedkommende vender øjne af mig! Sjovt, så forskellige vi er som mennesker.
Tak, fordi du bringer dette spændende emne på banen, Jane :-).
Arbejde på et tidspunkt på et julemærkehjem. Mange af forældre forstod ikke hvorfor deres børn var overvægtige, de spiste jo kun light produkter og nøglehuls mærket. De blev faktisk overrasket når jeg ‘breakede’ at en forårsrulle jo ikke var sund bare fordi den var nøglehuls mærket. Måske lidt mere sund end nabo forårsrullen, men stadig friturestegt. Det handler om sund fornuft og ikke at handle ind, eller bestille mad, med skyklapper på.
Mht amerikansk madkultur, så kan jeg kun sige at jeg også er blevet forarget over størrelsen af portionerne i USA….hvis det er kæmpe portioner der er normalen, så bliver det svært at få et forhold til mad hvor man mærker efter hvornår man er mæt.
Synes det er dejligt at du tage sådan et relevant emne op.
Kære Jane.
Jeg vil gerne skrive det her til dig, uden at det skal virke hverken anklagende eller dømmende.
Jeg har fulgt din blog længe og jeg synes at du ofte kommer med gode forklaringer, pointer, ideer samt holdninger omkring mad.
Her det sidste stykke tid synes jeg bare at alt dette nærmest har udviklet sig til en form for “religion,” hvor du næsten ikke kan acceptere andres måde at spise/leve på. Jeg synes det er så vildt at man kan have sådan et snævertsynet forhold til mad og sundhed, i en verden hvor ekstremt mange mennesker dør af sult HVER dag og en kæmpe andel af jordens befolkning slet ikke har muligheden for som sådan at “vælge” hvad de skal servere til aftensmad.
Selvfølgelig er der en masse privilligerede mennesker som aktivt kan tage et valg omkring deres sundhed, men for nogle mennesker er der altså bare andre ting der er vigtigere i livet. For mig virker alt dette som en ekstrem form for egoisme.
Folk spiser ris, kartofler, pasta og brød hver evig eneste dag rundt omkring i på kloden, og bliver da næppe overvægtige eller “usunde” af det. Folk bliver fede og syge af den enorme EGOISME og forbruger kultur vi har udviklet, for at tilfredsstille vores eget ego. Du kan brokke dig over at dine børn ikke får “ok” mad i fritidshjemmet (ja undskyld, men du deler jo meget store dele af dit privatliv offentligt), men hvorfor ikke vende den om og se på hvor mange børn der ville ØNSKE at de var i dine børns sko?
Håber ikke du bliver alt for stødt af det jeg har skrevet, men synes bare virkelig at nærmest ALLE debatter er så enormt ego centrerede i disse tider.
God weekend! :-)
Mvh Annie
Nu ved jeg så ikke helt, hvordan jeg skal undgå at blive stødt af at du oplever mig som religiøs og snæversynet og uden forståelse og rummelighed for andres måde at leve på. Det er da hårde ord bare at skulle sluge. Men jeg kan beklage, at det er det indtryk, du har fået, for det er ikke tilfældet. Men det er rigtigt, at jeg er priviligeret og at mine valg og holdninger afspejler min situation.
Men jeg kan godt rumme og leve med, at det er din oplevelse af mig, og jeg må gøre mig ekstra umage fremover med at få præciseret mit udgangspunkt.
Hej, nu vil jeg lige sige at jeg da bestemt ikke læser Janes indlæg som fordømmende, og at jeg heller ikke føler hun er snæversynet og prædiker hvordan jeg skal spise. Hun fortæller hvad der virker for hende og hvorfor hun og hendes familie har taget de valg de har, da der netop bliver stillet spørgsmålstegn til om det nu ikke er synd for hendes børn at de spiser som de gør…. (Men Synes nu det ser ud til hendes børn er glade og trives…)
Det hører jeg tit fordi vi har valgt at skære ned på kulhydrater og det gælder også min datter på 10.. Hun er heldigvis en der spiser alt og er slet ikke kræsen, det gør det jo lidt nemmere… og vi har det klart bedre når vi spiser sådan…
Havde faktisk en samtale med en som synes det var forfærdeligt at min datter ikke får sodavand og slik oftere end hun gør. (hun får stadig fredagssnold, men begrænsede mængder, hvorfor skal de æde til de blir dårlige, hun har fået et sundt forhold til det) At jeg kan finde på at servere grønsager til kødsovsen, som er spækket med grønsager oven i købet.. at jeg serverer god grønsagsjuice om morgenen så hun får et skud vitaminer og en god start på dagen (ad var kommentaren fra damen jeg snakkede med)
Jeg forsøgte at fortælle hende at vi mener vi spiser god og lækker mad og vi er nu ikke fanatiske, men at jeg helst vil servere god naturlig og frisk mad uden E numre og andre tilsætningsstoffer og andet gejl i kommer i madvarene i dag som fyld..
Hun antydede at det var på grænsen til børnemishandling!!!
Var chokeret…. men fik den vendt om… fik sagt at jeg synes det var synd hun fyldte sine børn med junk, cola og færdigmad, men at det jo var hendes valg, og det blander jeg mig ikke i… Så sluttede samtalen…
Nå men det jeg egentlig ville sige var, TAK JANE for din skønne blog med så mange gode råd og opskrifter, keep up the good work ;-)
Alle mennesker er egoistiske, det skal vi være til en vis grænse. Men jeg syntes da bestemt ikke at Jane hverken fremstår egocentreret eller dikterende på denne blog. Jeg syntes da lige netop, at hun skriver om egne erfaringer og vaner på et meget menneskeligt plan. Hun skriver jo ikke hvad du skal spise, men hvad der virker for hende. Og så kan man jo vælge til og fra.
mvh
Ditte
Hej Annie.
Jeg tillader mig lige at forsøge at kommentere konstruktivt på din kommentar.
Sagen er nemlig den, at du har ret i, at der er så mange mennesker på kloden der sulter. Og der er også masser af mennesker der lever fint på kulhydratrig kost, jeg er i perioder en af dem. Alle de observationer tvivler jeg på at nogen ville være uenig med dig i.
Heldigvis lever vi i et samfund hvor få, nærmest ingen, mennesker rent faktisk sulter. Vi har et velfungerende demokrati, og en velfærdsstat, som er misundt af rigtig mange. Det bør ikke være ensbetydende med at vi ikke må ønske et bedre samfund, et sundere samfund, og et mere rummeligt samfund. Fordi der er diktatur i mange tredjeverdenslande, betyder det ikke at vi ikke må forsøge at forbedre vores demokrati. Fordi der er mange mennesker der sulter, betyder det altså ikke at vi ikke må forsøge at forbedre vores egen madkultur. Det svarer til at trøste en for nyligt forladt kvinde med at hun ikke må være ked af det, fordi der et-eller-andet sted i verden er kvinder som bliver holdt som slaver.
At du mener at Jane er religiøs i sine udtalelser, må du om. Men jeg vil alligevel opfordre dig til at overveje dine egne holdninger, og om du måske ikke i virkeligheden er på samme måde med ting du brænder for? Der er stor forskel på religiøs besættelse og passion, og jeg synes at Jane udtrykker voldsom passion for sine madholdninger, og forsøger at skabe en meget relevant politisk debat, om netop vores madvaner. Det er jo for pokker vores børns fremtid det handler om…
Handler det ikke også om, at børnene skal lære at spise, det samme som os voksne, også når de er ude…?
Hold nu op da! At MD har fået nøglehulsmærket er jo helt hen i vejret! Siger lidt om hvor meget på vildspor den danske madkultur er! Gik en tur gennem et af vore store supermarkeder i går! Lidt af en øjenåbner! For enden af en laaang reol med alverdens pasta, mel og sukker stod der et lille bord med LCHF venlige ting ( husk, pofiber etc.) derud over bugnede forretningen med ” nu er det påske, nu skal vi hygge os ting ” slik, øl, mere slik med påskriften ” påskehygge ” ! Jeg lever på tredie måned fri af det tyranni , og blev faktisk lidt forskrækket! Og Mega lettet! For ja vi SKAL hygge, men nu med fødevarer vi rent faktisk kan stå inde for!
Ja eller i hvert fald at sundhedsmærkaterne har spillet helt fallit!
Og ja, supermarkederne bugner nu igen. Nu skal igen hygge os, “for det er jo påske”. Suk.
Sjovt du tager emnet op. I går sad mine børn og så en eller anden amerikansk serie i tv. Sådan noget ret overgearet noget med skingre dansk-synkroniserede stemmer, som man bare ikke magter høre eller se på, og derfor heller ikke hverken bifalder eller tillader, i hvert fald mit vedkommende, at de ser alt for meget af. Nå, men jeg bemærkede en scene, hvor 6-8 børn sidder omkring et bord i skolens kantine og spiser. Samtlige børn har toast, burger eller hotdogs på tallerknen, og som tilbehør har de enten pomfritter eller chips. Tørsten slukker de i sodavand :) Så slår det mig bare, at sådan er det altid i alle de der amerikanske crap-serier for børn og unge, og det må jo være fordi den amerikanske madkultur virkelig er helt elendig.
Men samtidig er de amerikanske tv-seriepersoner smukke og sjove og populære, og bliver på den måde gode forbilleder. det er jo også skævt. Eller ærgerligt måske mere. Åh, jeg skal vist lige gå mine ungers netflix-forbrug efter i sømmene, for de sluger også de der serier.
Så for nogle år siden Jamie Oliver i USA, som skulle prøve at indfører bedre mad på amerikanske skoler. I stedet for nuggets og pomfritter lavede han wok med friske grønsager, kylling og nudler fra bunden. Men Inspektøren sagde at der ikke var nok grønsager i i forhold til amerikansk lov på skoler. Og da pomfritter tæller som en grønsag, blev det taget for bedre og mere nærende mad. Var helt paf. Det er jo helt sort.
Madkulturen i USA er helt, helt hen i vejret. Jeg var dybt (!) rysten, da jeg var på en rundrejse i USA for nogle år siden. I sær i Florida har det HELT slemt. At se et overvægtigt barn køre samme mængde mad ind som min veninde og jeg tilsammen (og vi holdt os altså ikke tilbage…), for derefter at slutte af med et kæmpe stykke brownie. Kan helt miste appetitten af den slags.
Herhjemme er det bestemt bedre – og nemmere ikke at spise sig helt i sænk, synes jeg. Vores supermarkeder er noget mere indbydende i forhold til at handle sundt ind, fx.
Mht. McDonalds: Årets joke, at de er har fået nøglehulsmærket. Jeg besøger jævnligt “restauranten” (på vej hjem fra byen, selvfølgelig), og det har jeg ingen kvaler over. Vi bestiller sjældent take-away ala. pizza herhjemme, så mine to hamburgere kl. 4 om natten er hellige ;)
Puha, scary shit! Jeg har faktisk ikke opholdt mig i USA på andet end gennemrejse, så jeg har ikke set det. Men det lyder uhyggeligt!
Og spis du bare dine burgere! Jeg har taget min fair share af det, vil jeg tro! ;-)