Top 3 oplevelser i går – eller: at tage det sure med det søde

I går havde jeg tre mindeværdige oplevelser, og dem vil jeg gerne dele med jer. En god, en dårlig og en tankevækkende. Vi starter med den gode først.

1. Jeg bestod min eksamen!
Nogle af jer kan sikkert huske, hvor max stresset, jeg var i foråret og forsommeren, da jeg pludselig fik muligheden for at jonglere med et MBA-modul i projektledelse ved siden af alt det andet. Sagen var, at min arbejdsplads har et samarbejde med Edinburgh Business School/Herriot Watt University, og ad den vej kunne tilbyde en gruppe medarbejdere at tage et af MBA-modulerne, nemlig Project Management. Modulet var normeret til 220 timer med undervisning på lørdage og helligdage og forberedelse, som skulle finde sted udenfor arbejdstiden. Bogen var så tyk som en bunke mursten og fuld af modeller og helt sikkert skrevet af nogle, der syntes, at matematik var deres idea of a fun time. Lad mig bare afsløre, at jeg var en anelse lettet over ikke at have fået tilbudt en plads på dette kursus. Skæbnen ville så, at en af deltagerne blev langtidssygemeldt og måtte opgive sin plads. Og den plads blev tilbudt til mig, som ikke syntes, at det var noget, man kunne takke nej til, når nu chancen alligevel bød sig. Kurset var på det tidspunkt halvvejs igennem undervisningsforløbet, så jeg havde en “mindre” opgave i at få læst op på stoffet. Og så startede ellers det hektiske forår, hvor jeg læste, hver gang jeg havde et ledigt øjeblik og gik til undervisning, når jeg burde holde fri. Og det var pisse hårdt. Det var det virkelig. Men jeg fik alletiders studiegruppe, som hjalp mig med at forstå stoffet, for det lå altså ikke lige til højrebenet for en humanist som mig. Men jeg fik lært en masse nyttige og unyttige ting, og op til eksamen brugte jeg hardcore cramming eksamensteknikker for at lagre alle de mange informationer. Eksamen var nemlig en 3-timers lang skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Helloooo udenadslære. Også en ny oplevelse for mig, som er skolet i det danske uddannelsessystem og som har lært at læse, forstå og analysere.

Men min oplevelse af eksamen var, at den gik godt, og i går kom endelig resultatet. Og jeg bestod. Med et A. Og jeg er simpelthen så happy og damn proud, at I slet ikke drømmer om det. Hele min krop boblede af eufori og stolthed, mit hjerte bankede og jeg havde svedige hænder og sommerfugle i maven. Fandme ja! Jeg gjorde det!

2. Smertefuld yogaskade
Så ja, jeg kunne næsten gå på vandet i går. Hvis jeg altså havde kunne gå. Og det kunne jeg ikke, for jeg har beskadiget min ene hofte eller en muskel inde i hoften til yoga. Hold. Nu. Op! Jeg har holdt tre ugers yogapause og startede med en dobbelttime i onsdags. Og det var simpelthen så dejligt, men åbenbart ikke så smart. Fokus var på hofteåbnere. Det chakra, som er omkring hofterne, bærer på vores vrede og frustrationer, forklarede yndlingssinstruktøren, så jeg syntes da, at det var et glimrende valg. Så jeg lavede den ene hofteåbnende pose efter den anden og syntes, at det gik fint. Jeg lytter til kroppen, når jeg laver yoga, og jeg tvinger ikke mig selv ud i stillinger, som min krop ikke vil. Men måske var det varmen, der gjorde, at jeg kunne gå længere ud i stillingerne end jeg burde, for allerede senere om aftenen, begyndte det at gøre ondt i den ene hofte/balde. Dagen forinden havde jeg også lavet styrketræning, som også var uvant for mig, så lidt muskelømhed var at forvente. Men smerterne tog til, og i går kunne jeg knap gå. Eller sidde ned eller ligge ned eller bøje mig ned eller nogen som helst andet, der havde med bevægelse at gøre. Shit mand, hvor gjorde det ondt. Så jeg humpede mig igennem dagen som en gammel dame, og det var dødærgerligt, for vi var jo på endagstur i sommerlandet. Da vi kom hjem i går aftes, og der ikke var tegn på bedre, fik jeg booket en akut tid til fysioterapi i dag, for det her er vist noget, som der skal kigges på. I nat har jeg knap sovet, fordi det gjorde ondt, men i dag synes jeg, det går en mikrolillesmule bedre. Men jeg glæder mig dog fortsat til lige at få en fys til at se på det. Så jeg har beholdt ungerne hjemme. Efter at have passet og plejet dem i snart 7 år, er det i dag deres tur til at betale lidt af det tilbage. Jeg kan sgu ikke klare mig selv. Virkelig mærkelig oplevelse!

Øj, og hvor ærgerlig er jeg lige? Jeg håber saftsuseme, det er noget kortvarigt, for ellers kan jeg vinke farvel til alle typer bevægelse, og det er sgu da ironisk. Men det var altså punkt 2.

3. En dag på fedtfattig kost
Og nu springer jeg så lidt i emnet til det tredje punkt, for i går havde jeg fornøjelsen af at spise fedtfattigt det meste af dagen. Jeg havde loadet godt op med solid morgenmad, for jeg vidste godt, at dem, vi skulle besøge i sommerlandet, tror fast på den fedtfattige livsstil, og den slags behøver vi jo heller ikke være enige om for at holde af hinanden. Til frokost fik jeg således serveret en lækker minibuffet med magert kyllingebryst grillet på spyd, grillet roastbeef, salat uden dressing, lidt pesto, kartofler og brød. På bordet stod en pakke Kærgården Mini, som for de af jer, der ikke kender den (ja, jeg gjorde altså ikke) er skridtet videre end Kærgården Fedtreduceret. Kærgården Mini indeholder 43% mindre fedt end den normale Kærgården. Hvad pokker indeholder den så, kan man spørge sig selv! Hvor almindeligt smør indeholder fløde og salt, indeholder denne vand, smør, uhærdet rapsolie, mælkesyrekultur, mælkeprotein, salt (1%), uhærdet vegetabilsk olie, konserveringsmiddel: kaliumsorbat.

Det er jo et frit valg, om man vil spise den type produkter, og jeg valgte at lade den stå. Heldigvis havde jeg taget en af de gode kerneboller med, så jeg fik en smule fedt indenbords, men dog langt fra i de mængder, jeg plejer.

Ikke overraskende blev jeg hurtigt sulten igen, og til eftermiddag fik vi serveret et overdådigt frugtbord. Friske frugter skåret ud i tern. Og koldskål med hjemmebagte kammerjunkere til dem, som kan tåle det.

Lad mig bare sige, at det altsammen var virkelig lækkert og veltilberedt, men jeg fik straks den gamle, genkendelige følelse af indre uro og rastløshed indeni. Og min pointe er her, at den følelse savner jeg bare slet ikke. Og det var sådan set da egentlig dejligt at få det bekræftet.

Dagen bød også på en tur på stranden. Det var jo pragtfuldt vejr. Her så jeg noget, jeg ikke har set i årevis. En flyreklame. For 3-stjernet salami. Hvor retro kan det lige blive?