Tomatsauce i aifryer er en virkelig nem måde, at lave en smagfuld og dyb tomatsauce med smag af bagte tomater. Både tomater, løg og hvidløg får en lidt mere intens smag, når de bages, frem for at blive kogt sammen.
Her har jeg simpelthen bare kommet alle ingredienserne til en klassisk tomatsauce ned i airfryeren og bagt det, inden det er blendet sammen til en cremet tomatsovs.
Du kan selvfølgelig også lave en lækker hjemmelavet tomatsauce uden airfryer.
Få 30 nye Keto-opskrifter til airfryer her >>
En lille urelateret men vigtig note
Facebook er begyndt at slette mine opslag med begrundelsen ‘spam’ og truer med at lukke min side på FB, hvis jeg fortsætter med at bryde deres fællesskabsregler. Men jeg bryder dem absolut ikke. Jeg spammer ikke, jeg snyder ikke. Jeg gør intet andet end at dele mit indhold og svare på folks kommentarer så godt jeg kan.
Hvis det fortsætter, bliver min side sikkert snart fjernet. Hvis du vil være sikker på, at jeg kan komme i kontakt med dig, når/hvis det sker, så sørg for at du har skrevet dig på min emailliste. Tak for din forståelse❤️
Ingredienser
- 500 g tomat fx San Manzano
- 2 fed hvidløg
- 0,5 løg
- 1 spsk koncentreret tomatpuré
- 1 spsk smør
- 1 tsk italiensk krydderi (rosmarin, oregano, timian, hvisløgspulver)
- 2 tsk salt
- 1 spsk rød balsamico
- evt. en smule sødning fx Sukrin
Sådan gør du
- Skær tomaterne i både, pil hvidløget og skær løget i grove stykker.
- Vend grøntsagerne med olivenolie og kom det hele i en ovnfast beholder, der passer til din airfryer.
- Kom beholderen i airfryeren og tilbered grøntsagerne ved 170 grader i 35-40 min. Ryst/vend grøntsagerne lidt undervejs så de ikke bliver brændt.
- Kom alle grønsagerne ned i et stavblenderglas sammen med, tomatpuré, smør og italiensk krydderi og blend det hele sammen til en sauce med stavblenderen.
- Smag til med salt, balsamico og sødning.
- Denne sauce bliver ret "våd", så hvis den skal bruges til fx pizza vil det være en god ide, at koge den lidt ind i en gryde ved middel varme i 15-20 minutter.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Italiensk tomatsauce
Den klassisk italienske tomatsovs er jo grundlaget for virkelig mange lækre retter. Tomatsovsen kan både bruges til kødboller i tomatsauce, spaghetti bolognese, pizza eller melanzane alla parmigiana. Eller stort set alle andre retter, hvor du ville bruge hakkede tomater eller tomatpassata.
Hvis den skal bruges til pizza, fx blomkålspizza eller kyllingepizza, kan det være en fordel at koge den lidt ind, efter den er blendet. Eller kan den godt blive lidt for vandet til pizzaen. Du kan også vælge at sigte den, men det har jeg valgt at undlade for nemhedens skyld. Hvis du har sauce tilovers kan den sagtens fryses og gemmes til en anden god gang.
Grøntsager i tomatsauce = grøntsagssauce
Hvis du har nogle slatne grøntsager i køleskabet, som trænger til at blive brugt, kan du sagtens komme dem i aifryeren sammen med resten af ingredienserne. Det kunne fx være blegselleri, gulerod, broccoli, knoldselleri eller squash. På den måde får sovsen mere smag og du får brugt grøntsagsresterne som ellers måske bare var blevet smidt ud.
Jeg tror egentlig også den metode er et velkendt tricks til at få flere grøntsager i børn? Jeg har i hvert fald lavet tomatsovs med rigtig mange skjulte grøntsager, da mine børn var små.
Kan denne laves i crockpot mon?
Jeg er helt ny på crockpot fronten😅
Ja det tror jeg såmænd sagtens. Men her tror jeg, jeg ville synes, at crockpotten var lidt stor. Medmindre selvfølgelig du laver et kæmpe batch :)