Hjemmelavet mayo er jo en herlig ting. Her i huset har vi særligt to favoritter: aioli med persille og chilimayo. De kan bruges til dip eller smørelse til nærmest hvad som helst.
Hjemmelavet mayo har jeg tidligere skrevet om her men jeg tager den gerne igen. Det vigtigste, når man laver mayo er, at æggeblommerne og olien har samme temperatur, så tag dem ud af køleskabet og lad dem stå ude et par timer, før du starter.
Dagens to gode glas mayo blev lavet af flg. ingredienser:
Ingredienser
- 4 æggeblommer
- 4-5 dl olivenolie (jeg bruger den fra Urtekram)
- 1 tsk sennep
- 2 tsk hvidvinseddike
- 1 spsk citronsaft
- 1 tsk urtesalt fx fra Herbamare
- lidt hvid peber
Sådan gør du
- Først piskes æggeblommerne lyse med salt.
- Herefter tilsættes olien i en tynd stråle, imens man stadig rører. Det tager lidt tid. Jo mere olie, man hælder i, jo mere cremet bliver mayoen.
- Jeg delte portionen i to og rørte den ene med 4 fed hvidløg og hakket persille og den anden med 3 tsk sambal oelek.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Normalt vil man bruge solsikkeolie eller rapsolie til at lave mayo, men jeg vælger at bruge olivenolie, selvom den smager lidt igennem. Rapsolie bryder jeg mig ikke om smagen på, og solsikkeolie sparer jeg på af hensyn til det høje indhold af omega 6, som de fleste af os får alt for meget af i forvejen.
Mayo lavet på olivenolie har en lidt anderledes smag, men hvis man godt kan lide smagen af olivenolie generelt, kan man jo også leve med, at den smager lidt igennem i mayoen.
Jeg er helt vild med peanutolien fra Svansø. Men vil den være mærkelig heri?
Ja, det tror jeg vil smage for mærkeligt..
Hej
Okay a nu har jeg så forsøgt mig men min første hjemmelavede Mayo, men pyh hvor er den bitter :( Står den til at rede, eller er det bare, at starte forfra og prøve med andre olier ?
Smagen afhænger jo af olierne og deres smag og kvalitet, så det gælder om at bruge den/de olier, du kan lide smagen af…(og som stadig er sunde).
Forresten, er knoldselleri et godt alternativ for kartofler? Eller er det det samme ? :)
Jeg spiser gerne knoldselleri. Det smager jo sygt godt! Det er dog en rodfrugt og indeholder derfor mere kulhydrat og stivelse end de anbefalede ovenjordsgrønt. Her må man jo så finde ud af, hvor striks man vil være med kulhydraterne ;-)
Ja, det smager fantastisk :) Pyt med kylhydraterne lige der så ;)
Hej Jane :)
Er nu i LCHF verdenen, men næste projekt bliver at lave min egen mayo, men syntes jeg har læst et sted på LCHF blog, hvor der blev snakket om at der var nogle olier som var mere hensigtsmæssige i LCHF sammenhæng end andre olier, passer det??
Jeg har noget vindruekerneolie derhjemme, kan jeg bruge den til mayoen?
Mange hilsner Line :)
Nej, det vil jeg ikke anbefale. Gode olier her kan være olivenolie, avokado-olie eller alternativt rapsolie. Alle koldpressede af hensyn til fedtsyrerne. Samtidig bør du undgå de meget raffinerede olier som netop vindruekerneolie, majsolie, solsikkeolie, tidselsolie etc.
Tusind tak for dit svar :)
Så må jeg have handlet en advokado olie i morgen :)
Hejsa – Nylig læser af din blog og jeg er godt nok fan!
Normalt spiser jeg ikke mayonaise, for jeg kan faktisk ikke lide smagen af dem, men køber i butikkerne – de provokere lidt min brækmuskel desværre.
Men jeg vil egentlig gerne kunne spise det, da det bare er i så mange ting.
Nu du laver dine egne, må jeg lige høre om du synes, at de hjemmerørte har en anderledes smag end dem man kan købe. Så tør jeg nemlig godt at kaste mig ud i processen. :)
Jeg har det på samme måde med de købeversioner, der indeholder solsikkeolie. Når jeg laver selv, bruger jeg olivenolie eller avokado-olie. Olivenolien smager rimelig meget igennem, men jeg kan godt lide smagen. Avokado-olien er mere mild, men her bliver mayoen grøn :-) Du kan købe udmærkede mayoer lavet på rapsolie, som har en bedre smag (jeg lukker så øjnene for, hvad de har gjort for at fjerne den grimme raps-smag). Men fx Irmas økologiske mayo er et godt bud og ellers Hellman’s Real mayo :-)
Hej Jane, hvor længe kan sådan et glas mayo holde sig? (hvis man da ikke spiser det hele inden, hihi)
Det ved jeg faktisk ikke. Et par uger vil jeg tro… :-/
Hej Jane.
Tak for en vildt fed blog :) jeg har selv pco, så det er fedt med nye ideer!
Men her må jeg rette dig, for æggeblommerne skal piskes luftige med salt, eddike og en lille smule vand (1spsk) før man tilsætter olien. Dette gøres for at nedbringe overflade spændingen på æggeblommerne, dermed er lettere at få æggeblommer og olie at binde sammen.
Nå da med vand? Det må jeg prøve næste gang! :-)
Jeg lavede hjemmelavet moyo for første gang i går. Den blev vældig vellykket. Jeg brugte olivenolie salt og citron. Jeg elsker den karakteristiske olivenolie smag. Næste gang tror jeg det skal være med krydderurter.
Ja, den kan jeg faktisk også godt lide. Andre foretrækker en mildere olie :-)
…mente mayoen…
Kan man evt lave makoen med nogle af de i forvejen ‘krydrede’ olier? Her tænker jeg på f.eks. Hvidløgs- eller chiliolie?
Det har jeg aldrig prøvet, men det tror jeg da godt, du kan. I hvert fald smagsmæssigt. Kvalitetsmæssigt synes jeg, at de krydrede olier, man kan købe, har lidt tilbage at ønske ;-)
Hejsa
Jeg har virkelig forsøgt mig med mange “mayoer” og jeg bliver aldrig helt tilfreds. Jeg tror at det er senenpen der smager for meget igennem. Hvilken sennep bruger du?
Hej Jane
Nu har jeg efterhånden prøvet at lave mayo mange gange og halvdelen af gangene går det bare ikke – og det bliver noget tyndt sjask:-( Men så faldt jeg over denne video, og den vil jeg altså prøve at følge. Det ser jo easy-peasy ud…
http://www.kvalimad.dk/opskrifter/mayonaise-majonaese-i-blender
Godt nytår
KH
Helle
Gad vide, hvad der gør den tynd? Det har jeg aldrig prøvet… Men det er altid en god idé at blende ting, der skal røres godt sammen. Gælder også bearnaisesaucen ;-)
Denne bearnaise fra Politiken er supernem og det går stærkt. Den kan passende blendes sammen mens bøfferne hviler.
http://politiken.dk/poltv/tjek_dk/tvmad/ECE1899164/klar-til-roed-boef-bliv-kongen-af-bearnaise/
Ihh, har også fået lavet en super TYND mayo – men brugte metoden, som i denne video – rigtig ærgerligt – må bruges som sauce så. Men ihh, altså- godt nok underligt
Hvor lang tid kan det holde sig på køl?
Hov, vi krydsede hinanden, Henriette. Macadamia-olie lyder superlækkert. Jeg vil have flere nøddeolier ind i mit køkken. Det giver jo skøn smag til alverdens ting.
Jeg har nu prøvet at lave mayo på både valnøddeolie, mandelolie og avocadoolie og de fungerer alle super, da jeg ikke selv er så meget til mayo lavet på olivenolie :)
Avokado-olie kunne også give en god smag, tænker jeg. God idé, Rikke.
Budzinski, jeg kender ikke umiddelbart til nogle lyse olivenolier, men det kan jeg da levende forestille mig findes. Olivenolie er jo for nogle, hvad vin er for andre. Jeg har fx en fra Il Fornaio hvorpå der står at “smagen udfolder sig i en rejse som går fra friskklippet græs og ender i en fløjlsblød eftersmag af artiskok og mandel”. Hold da fast! Her bliver olien da sørme taget alvorligt! ;-)
Jeg bruger ofte en blandning af oliven og macadamia olie – så synes jeg smagen er rimelig Og macadamiaolie er rigtig sundt ingen grimme omega 6 er ;)
Nogen gange når jeg er extra fattig 1/3 macadamia , 1/3 olivenolie og 1/3 vindruekerne olie – Jeg ved godt det sidste slet ikke er optimalt…. men så smager den ok- og det er i hvertfald bedre end ren solsikkeolie.
Jeg har også prøvet at blande lidt flydende ghee i mayoen – det gjorde faktisk at smagen var mere smør agtig og ikke så bitter,
Det ser lækkert ud og godt set med solsikkeolien. I de amerikanske mayo-opskrifter anbefaler de altid en ‘light olive oil’, som skulle smage mindre igennem. Har du en idé om det er noget, vi har her i DK?
Og ‘light’ henviser naturligvis ikke til kaloriereduceret, men ‘lys’.
Føtex har en koldpresset ekstra jomfru olivenolie i mærket Levevis som hedder “mild” :)
Det er en rigtig lækker olie de har i USA.
Jeg plejer altid at den den med hjem derovre fra, når jeg har besøgt familien, for jeg kan ikke finde en herhjemme.
Jeg har dog ikke prøvet den fra levevis. Men den skal da prøves, for jeg er ikke så tosset med smagen af olivenolie :)
Hvad med avokado-olie?
Jeg har aldrig har helt til selv at lave mayo. Måske man skulle prøve igen..
Jeg har brugt avocado olie flere gange, den er neutral og klart min favorit:-)
Selvfølgelig! Det skal jeg prøve næste gang!
Hvad med mandelolie?
Det kunne også være et bud. Jeg har dog ikke prøvet!