For noget tid siden fik jeg tilbudt at skrive et sponsoreret indlæg om nogle Thiseprodukter. Det takkede jeg af forskellige årsager nej til, men det var bestemt ikke, fordi jeg ikke er glad for Thises produkter. For det er jeg, og jeg bruger masser af dem. Særligt taknemmelig er jeg for deres laktosefrie yoghurter, som bedre halvdel i øjeblikket har hjembragt for at teste til anden sammenhæng. Den sødede frugtversion er ikke noget for mig, men det er rart at kunne lave en hurtig smoothie med en yoghurt naturel uden mavepine til følge.
I modsætning til andre laktosefrie produkter på markedet, er Thises økologiske. Og det er skønt, at det at købe laktosefrit ikke behøver være ensbetydende med, at man skal gå på kompromis med økologien. Til gengæld går jeg så på kompromis med fedtprocenten. Så Thise, hvis I læser med her, så ønsker vi os en lækker, cremet, økologisk græsk yoghurt 10 % – laktosefri, forstås. Det var bare det, jeg ville sige. Hej.
Hej :)
Jeg er altså lidt forvirret omkring det dér laktose. Du har skrevet i et andet indlæg at fx laktosefri mælk ikke er bedre end en normal mælk,da det bare er tilsat laktase, men hvorfor er laktosefri surmælksprodukter så bedre ? (det jo ikke noget du har sagt det er, men det går jeg ud fra når du blogger om dem)
:)
Håber du har haft en god påske (og tak for påskeæg-opskrift!!)
Venlig hilsen Rose Abel. :)
Laktosefrie produkter er kun bedre for dig, hvis du ikke tåler laktose. Ellers er der ingen grund til at købe dem. Selv får jeg ondt i maven af laktoseholdige mejeriprodukter og bruger (brugte er nok mere korrekt – indlægget her er fra 2012) laktosefrie produkter, hvis jeg gerne ville spise yoghurt. Nu har jeg bare indset at yoghurt ikke er godt for mig.
Ok mange tak :)
Jeg synes der er mange ting at hitte rede i. dejligt at blive klogere :)
Men med hensyn til mælk (som jeg bare virkelig nødigt vil undgå i min kaffe) ville gedemælk eller mandelmælk være en god løsning? eller har det samme påvirkning på kroppen som fx sødmælk? (-på sådan en arbejdsdag, kan jeg nemlig snilt få tømt en halv liter sødmælk ned i min kaffe..)
jeg smagte gedemælk for første gang i dag, og det var virkelig lækkert!
Rigtig god weekend! :)
Venlig hilsen Rose.
Du ville falde i svime over vores økologiske supermarked hernede i Tyskland, Jane.
Et helt afsnit KUN med økologiske laktosefrie produkter. Over 30 forskellige oste, mælk, fløde og sumælksprodukter i alle afskygninger og alle fedtprocenter.
Vi må alle sammen flytte til Tyskland 😊.
Jeg er også helt vild med dine hjemmeside og bloggen.
Er starte med LCHF for 2 mdr. siden, tror næsten ikke jeg kan overleve uden de mange gode tips og tricks fra dig.
Har i øvrigt fået det meget bedre, har haft problemer med lav blodprocent og svimmelhed, men det er helt slut efter jeg har omlagt min kost til LCHF tror min krop optager vitaminerne i min kost meget bedre nu.
Tak for din søde kommentar, Tina. Hvor er det dejligt at høre, at du har fået det meget bedre efter omlægning af kosten :-)
Jane, du skriver helt fantastisk.
Nå ja, hej forresten, jeg er din nye trofaste følgesvend her på bloggen. Finder din blog super inspirerende, og ikke mindst som en lifesaver, da jeg lige er startet på LCHF. :)
Mange tak for det, Jennie, og rigtigt varmt velkommen til. Jeg er glad for at du finder noget, du kan bruge :-)
Hihi… Sidder og smiler – elsker bare din måde at skrive på – altid :-)
Og jeg elsker dine søde kommentarer! :-)
Hørt! :) og også hej, hej herfra ;)
enig det er så ærgeligt at man ikke kan få ret meget fuldfede ting mere :(
Den græske yoghurt 10 % fra thise kan jeg heller ikke mere få :( og så synes jeg det er noget tyndt ret surt sjask imo- men jeg er jo også vant til mild tyk hjemelavet yoghurt.