Thai blomkålssuppe med masser af smag og skøn konsistens. Blomkålen er en skøn base i en suppe som denne og giver en dejlig, fyldig konsistens. Den gode smag kommer fra, at min thai blomkålssuppe er krydret med rød karrypasta, citrongræs og ingefær som giver den skønneste smag sammen med kokosmælken. Simpelthen alle de smage, jeg elsker fra det thailandske køkken.
Til sidst har jeg toppet den med frisk koriander, cashewnødder og frisk limesaft. Det er en uhørt lækker måde at spise blomkål på. Af en eller anden grund får jeg altid lyst til smage som ingefær, gurkemeje og citrongræs om efteråret. Andre, der har det sådan?
Se flere opskrifter på suppe her >>
Ingredienser
- 400 g blomkål
- 4 fed hvidløg
- 2 stængler citrongræs
- 1 spsk frisk ingefær revet
- 2 spsk kokosolie
- 2 tsk rød karrypasta eller gul (afhængigt af styrke)
- 1 tsk gurkemeje
- 8 dl kokosmælk
- 2 spsk sojasauce eller glutenfri tamari
- 0,5 lime saften herfra
- havsalt
Drys
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1 håndfuld usaltede cashewnødder
- 1 lime saften herfra
Sådan gør du
- Skær blomkålen i små buketter.
- Hak hvidløget fint.
- Fjern det yderste lag af citrongræsstænglerne og skær resten i fine skiver.
- Opvarm kokosolien i en suppegryde og steg hvidløg, ingefær, citrongræs og karrypasta, så karrypastaen bliver ristet, og den gode smag træder frem.
- Tilsæt blomkålsstykkerne og vend dem godt rundt i karryblandingen.
- Tilsæt resten af ingredienserne og lad suppen koge op. Lad den simre i ca. 20-25 minutter eller indtil blomkålen er mør. Tilsæt vand eller bouillon, hvis du synes, den bliver for tyk.
- Blend suppen godt med en stavblender direkte i gryden. Smag til og juster smage med salt, tamari/soja og limesaft.
- Hak koriander og cashewnødder inden servering og pres lidt frisk limesaft over også.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Tilbehør til thai blomkålssuppe
Du skal have noget protein i suppen for at gøre den til et komplet måltid. Kylling er helt oplagt, synes jeg, og vil passe rigtig godt. Jeg ville bare skære kylling i tern og lynstege det på en pande ved siden af, og så putte det i suppen ved servering.
Nogle gange har jeg tilberedt kyllinge direkte i suppen, men jeg synes, det andet fungerer bedre.
Denne opskrift på Thai blomkålssuppe er fra min bog Madglad. I den finder du masser af opskrifter med kreativ brug af grøntsager for en sundere og grønnere kost.
Umådelig lækker, velsmagende og mættende suppe 🤤 Fik mulighed for at afprøve den både med kylling og jomfruhummere i. Det var bare SÅ godt 🤗
Fantastisk og hvor lækkert med jomfruhummere i!
Lækker