I sidste uge var der temauge på fritteren om sund mad. Udover at de klistrede billeder af gulerødder på plancher, betød det, at der tirsdag eftermiddag blev serveret Cheasy yoghurt med cornflakes, onsdag var der “fest”, fordi de genåbnede deres tumlesal, som har været lukket pga. renovering. Det fejrede de med ½ liter sodavand til hvert barn. Jeg fandt således mit ene barn grædende med en halv liter hindbærbrus i hånden, da jeg hentede. Hun græd, fordi hun ikke kunne lide sodavand, og da hun havde sagt det til de voksne, havde de prøvet at ryste den, så brusen gik ud, og hun kunne drikke den alligevel. Og nu turde hun ikke sige, at hun stadig ikke kunne lide den. Fredag var der fællesfødselsdag med kanelsnegle og saftevand. Light saftevand, selvfølgelig!
Hvis der lige er nogen, der gider forklare mig, hvornår disse ting sidst har været opfattet som sunde, så enlighten me, please! Og hvis det er “sund uge”, så tør jeg slet ikke tænke på, hvad de har tænkt sig at servere i denne uge. Så hånden på hjertet, Fritter! Du har endnu til gode at imponere mig på madfronten. Æv :-(
Jeg synes virkelig, at jeg prøver at være rummelig omkring, at min opfattelse af sundhed ikke deles af Sundhedsstyrelsen de fleste, men jeg synes, vi har et problem, når man kigger henover gruppen af førskolebørn og ser, hvor mange af dem, der stadig er “børnebuttede”. Runde ballonmaver, dobbelthager og tykke kinder. På børn, der er 5 og 6 år gamle. Jamen, det bliver man da virkelig ked af at se. Eller det gør jeg i hvert fald. Jeg synes ikke, de børn får en reel chance. Og som vi også har været inde på tidligere, er der med garanti ingen, der handler i ond vilje, når de har med børn at gøre. Ikke engang personalet i vuggestuesagen. Alle handler i bedste fald ud fra uvidenhed. Eller ud fra bedste overbevisning, nok snarere. Og så er det jo bare virkelig tragisk, hvis den overbevisning viser sig at være forkert.
Så godmorgen mandag. Jeg starter ugen med en klagesang. Det kan da kun gå fremad herfra.
Jeg kan godt lide mandag morgen også
Her er lidt hjælp hvis du skulle møde fedtforskrækkede pædagoger
http://ing.dk/artikel/106974-danske-kostraad-farligere-end-fedt-og-flaeskesteg
Det er helt sikkert uvidenhed, jeg er selv pædagog og man lærer ikke noget om ernæring, med mindre det er blevet indført siden jeg blev uddannet, og så ville det sandsynligvis være med ungangspunkt i de officielle kostråd.
Ikke engang ernæringsuddannede ved jo hvordan man holder blodsukkeret stabilt, de tror stadig det er nok med et drys fuldkorn her og der.
Hvis du vil gå ind i debatten som forælder kunne det måske netop være med det stabile blodsukker som udgangspunkt, og så komme med ideer til alternative lækkerier, så det ikke kommer til at handle om at børnene skal spise fuldkorn eller gulerødder i stedet for lækker kage, for det er det de fleste tror er alternativet.
Angående vuggestuenundersøgelsen har han desværre ret, men heldigvis er der også undtagelser.
Du har ret i, Inger, at det ville være den gode vinkel den med bodsukkeret. Så slipper vi helt for at anfægte andres syn på sundhed.
Jeg er helt enig med dig i, at det er uvidenhed og ikke ond vilje, der er årsagen til, at børnene får usund mad i institutionerne.
Ingen af os har lyst til at være den stride mokke (i særdeleshed ikke når vores børn kun har gået i institutionen 1 måned ;-)), men der er jo ikke rigtig andre end os forældre til at råbe vagt i gevær, og det skylder vi da vores børn at gøre.
Kommunen har en kostpolitik, som institutionerne skal leve op til, så hvis ikke det ligger lige for at tage en snak med institutionens leder, kan man faktiak henvende sig til kommunen. Det gjorde jeg i forbindelse med en skitur med fritidsklubben, hvor børnene måtte købe og spise en slikpose om dagen og derudover ville få serveret kage om eftermiddagen og is og vafler om aftenen – 5 dage i træk! Efter min (og et par andre forældres) henvendelse, blev det reguleret ti et tåleligt niveau, og til sommer når de skal på koloni igen, er udmeldingen om slik og usunde sager helt anderledes.
Det er ikke fedt at være den, der starter, men nogen skal jo gøre det, og det er altså bedst for børnene i længden.
Jeg ved, du har ret, Tatjana, og det er sejt, at du tog kampen op. Og især sejt, at du fik noget ud af din indsats!
ENIG
Jeg er på en eller anden måde lykkelig for at jeg ikke skal stå model til samfundets opfattelse af HVAD et godt sundt børneliv er :(( lidt godt er det ved at ha en 18 årig lige om lidt)
og når jeg bliver bedstemor- håber jeg at jeg kan hjælpe min datter med at ikke være nødt til at passe ind i samfundets politiske korrekte holdning til det gode børneliv.
Barndommen kan ikke leves om og vi spiller russisk roulette pt ….
Det værste er at da E var lille( for 17 år siden) var min stedfar chokeret over den manglende professionalisme og mangle på personale til de helt små.
Manglende omsorg og voksenkontakt bliver i stigende grad suppleret med misforstået omsorg i form af fredags kage,” light “saftevand/sodavand….
Jeg har veninder der har måtte holde deres vs børn hjemme fordi de ikke ønskede at Bebse på 10-12 måneder skulle ha flødeboller og sodavand i forbndelse med fødeslesdage… var absurt er det lige.???
Absurd. Lige så absurd som at mine børn smagte slik, flødeboller og kage for første gang i institution…
Åh, det gør helt ondt i mig. Og det må virkelig også have gjort ondt i dig :(
Og for pokker altså!! Men helt ærlig, så tror jeg, der er mange, der ikke mener, at det er specielt usundt. Jeg har selv været på light bølgen for mange år siden (bortset lige fra min cola light, den gav jeg først slip på for et halvt år siden). Det er lidt det der med frøen der bliver kogt. Hvis den kommer i kogende vand, så springer den sgu op igen, men sætter man den i koldt vand og vandet langsomt begynder at koge, så accepterer den sin skæbne.
Og så handler det også lidt, om det du har skrevet i et gammelt indlæg om xl-s medical, der jo må være godt nok, når de forhandles på apoteket. De her varer kan jo for pokker købes i vores fødevarebutikker, og hvorfor i alverden skulle produkter godkendt som fødevarer, og solgt som fødevarer, være giftige? Det i sig selv virker jo også en smule absurd. Det må være nogle klaphatte af rang, der styrer det system.
Og folk sætter alt for få spørgstegn til de produkter, der findes i butikkerne. Men det gør det bare ikke nemmere, når det kommer dertil, hvor det er ens egne børn, der udsættes for det. Når det kommer dertil, hvor man ikke længere kan skærme dem og beskytte dem. Man kan bare krydse fingrer og håbe, at de har fået lidt viden med i bagagen. Puha, jeg kan godt forstå, du starter med en klagesang!!
Ja, jeg er ikke specielt fan af situationen, hvor mine børn siger fra og deres grænser ikke respekteres :-( Min søn har engang tudbrølet til en børnefødselsdag, fordi han ikke turde sige, han ikke kan lide chokoladekage. Hvad sker der lige for det? Jeg kan godt mærke, at jeg skal give slip på mine børn (til en vis grad), for de spiser jo også hos venner i tide og utide og mange steder består aftensmaden altså af røde pølser og kuvertflutes. Jamen man bliver sgu overrasket!
Jamen det er da fantastisk, som begrebet sundhed gribes an på “fritten”. Pædagogerne har ikke været særlig kreative, når de ikke hark kunne finde alternativer til hindbærbrusen. Og yoghurt med cornflakes – lige til en tur i blodsukker-rutchebanen……så forstår man, hvis der er meget støj i institutionerne. I det mindste har de (forhåbentlig) skånet ungerne for aspartam.
God mandag.
Jeg tror ikke, ret mig hvis jeg tager fejl, at jeg har mødt en cheasy yoghurt uden aspartam, så nej, det er de ikke blevet skånet for :(