Jeg bliver sandsynligvis aldrig vegetar. Jeg kan bare virkelig godt lide kød, og jeg trives rigtig godt på det. Men jeg kan også sagtens blive ramt af noget, jeg bedst kan beskrive som “kød-lede”.
Chiagrød med mandelmælk, bær og søde valnødder
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 2,5-3 spsk chiafrø
- 1 spsk hampefrø kan muligvis udelades
- 1,5 dl usødet mandelmælk jeg brugte hjemmelavet
- 0,5 dl Extra Creamy kokosmælk fra Santa Maria
- 0,5 tsk vaniljepulver
- 0,5-1 dl bær jeg brugte frosne blåbær og hindbær
- 6 skiver banan – tynde skiver
- 6 valnødder udblødt i vand i 10-12 timer
- lidt blåbær
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne i en skål, læg låg på og lad den overnatte i køleskabet.
- Næste morgen rører du grøden godt igennem og fordeler den i et serveringsglas. Jeg lavede et lag ca. i midten med halvdelen af bananerne og valnødderne, og den anden halvdel brugte jeg til at toppe den med.
- Sørg for, at du har udblødt valnødderne ved at lægge dem i koldt vand i 8-10 timer. Det giver de sødeste valnødder uden bitterstoffer -. og så bliver de desuden nemmere for maven at fordøje!
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Når jeg står og stirrer ned i supermarkedernes kølediske har jeg det tit sådan, at jeg hellere vil undvære kød end spise noget af det, de byder på. Og så er det, jeg ville ønske, at jeg kunne trives bedre på en plantebaseret kost.
Det er muligvis madromantikeren i mig, der taler, men jeg er altid fuldstændig overvældet af, hvad det lykkes de dygtige kokke at trylle frem i fx raw food køkkenet.
Kød eller ej?
Retorikken bliver hurtig grov, når snakken falder på, om vi som art skal spise kød eller ej. Den diskussion vil jeg gerne blande mig udenom.
I stedet synes jeg, at man fint kan lege med de forskellige køkkener inden for det, man stadig kan kalde liberal LCHF. Altså en korn- og sukkerfri kost af naturlige råvarer uden fedtforskrækkelse.
Men det er klart, at man, når man skærer de store proteinkilder fra, må sætte noget andet til. Og det bliver jo altså kulhydrater. Ellers ender man jo på en ren fedt-diæt, og det lyder alligevel ikke alt for tiltalende.
Raw veganer-inspireret morgenmad
I dag lavede jeg denne raw veganer-inspirerede morgenmad, som simpelthen var så überlækker. En variant af den gode chiagrød men her lavet på hjemmelavet mandelmælk og med bær og banan og søde udblødte valnødder.
Jeg siger jer, det smagte godt!! Det er jo helt vildt så meget sødme, man kan få ud af ganske få skiver banan!
Sammen med denne morgenmad tog jeg 1 spsk fiskeolie og drak en grøn juice (bladselleri, broccoli, kål af ukendt navn, persille, ingefær og agurk). Jeg har endnu til gode at se, om jeg bliver lige så sulten resten af dagen, som dengang jeg spiste skyr til morgenmad.
Men virkelig lækker og delikat morgenmad og det er ikke sidste gang jeg har kastet mig ud i at lege med plantebaserede måltider.
Indlægget indeholder affiliatelinks.
Hej Jane.
Har rørt hele herligheden sammen nu, umiddelbart kan jeg tælle 20 g. Kulhydrat – kan det virkelig passe?
Nej det tror jeg ikke. De fleste kulhydratangivelser på chiafrø er fejlbehæftede fordi producenten bare har overført den udenlandske næringsdeklaration og ikke taget højde for at vi i Danmark deklarerer kulhydrat i tilgængelige kulhydrater.
Med det sagt ville jeg ikke vælge chiagrød, hvis Keto eller vægttab er målet.
Tak for svar – jeg prøver en masse blandet fra dine opskrifter, men vægttab er helt klart målet – og et sundere indre .
Tænker jeg holder mig til æg og bacon, det bliver jeg aldrig træt af!
Hej
Stort tillykke med dine bog – har netop læst den.
Super god – jeg ønsker. At tabe de her 5 kg som sidder her og der Forkert på kroppen.
Jeg har desværre fået voldsom atopisk eksem i ansigtet og de “kloge” mener ikke at jeg tåler mælkeprodukter.
Det gælder alle mælkeprodukter – så hvad gør jeg her – jeg kommer jo til at mangle noget fedt – Når jeg ikke tåler ost, mælk, smør m.m
Mvh. Pia
Hej Pia
Du kan fint spise Keto uden mælkeprodukter. Prøv at læse her: https://www.madbanditten.dk/keto/keto-uden-maelkeprodukter/
Hej
Jeg oplever at min chia-grød bliver tynd – hvad er trickset til at få den cremet?
Tricket er at bruge fuldfed kokosmælk. Det smager 100 gange bedre. Se fx denne i stedet: Chiagrød med kokosmælk
Hej Jane
Jeg er relativt ny på siden, så jeg skal lige lære at finde rundt. Jeg synes ikke jeg kan se andet end chiagrøden blive beskrevet? Hvor kan jeg finde opskriften på den grønne juice du har på billedet? Når jeg søger grøn juice på din blog, så kommer der forskellige slags frem.
Jeg er i øvrigt meget begejstret for din side, og jeg har endda langt om længe købt en (længe manglet) food processor for at kunne komme til at lave en masse af dine lækkerier ;-)
Åh det kan jeg ikke lige huske. Men bare kast dig ud i det. Jeg juicer grønne drinks af hvad jeg lige har. Tag evt. udgangspunkt i en af mine og smag dig frem til hvilken slags du kan lide. Så lærer du hurtigt, hvad der smager godt sammen. Jeg bruger som udgangspunkt en bladgrøntsag, en grov grøntsag og en våd grøntsag (agurk, squash) og så tilsætter jeg en lille mængde frugt for sødme. Just do it!