Er avocado en frugt?

Avocado er en frugt. Faktisk er det en stenfrugt fordi den har en kerne omgivet af frugtkød. Avocadoen bruges dog som oftest som en grøntsag og spises også oftest sammen med andre grøntsager.

Hvis du gemmer din avocadosten og sætter den i vand, kan du faktisk gro dit eget lille avocadotræ hjemme i stuen.

Hvor mange kalorier er der i en avocado?

Der er 155 kalorier i 100 g avocado. En avocado vejer ca. 100-200 g uden sten og skal.

Er avocado sundt?

En avocado indeholder rigtig mange vitaminer, mineraler og fibre. Blandt andet er det en rigtig god kilde til kalium.

Hvor kommer avocado fra?

Avocado vokser på et lille træ der oprindeligt stammer fra det sydlige Mexico og Mellemamerika. I dag dyrkes avocado i hele verden blandt andet i Californien, Spanien og Tyrkiet.

Hvordan modner man avocado?

Hvis du opbevarer din avocado ved stuetemperatur vil den langsomt modnes af sig selv. Hvis du lægger den i frugtskålen med fx et æble eller en tomat, vil du kunne modne den hurtigere. Både æbler og tomater afgiver ethylen som fremskynder modningsprocessen. Hvis du derimod lægger den i køleskabet, vil modningen tage længere tid.

Avocado og KETO

Jeg får ofte en masse spørgsmål om avocado og opskrifter og ift. KETO. Derfor har jeg faktisk skrevet et helt indlæg om netop dette: Alt om avocado og KETO