Aubergine

Den skønne lilla grøntsag som mange sikkert kender fra klassikeren Moussaka.

Aubergine smager virkelig dejligt og er super lækkert tilbehør eller som fyld i diverse gryderetter. Prøv fx Klassisk ratatouille. 

Aubergine kan dog også hurtigt blive en dårlig oplevelse hvis den ikke tilberedes nok eller forkert. Tidligere skulle auberginer saltes for at trække bitterstoffer ud af grøntsagen, men det er ikke nødvendigt med de auberginer der produceres i dag.

Hvordan spiser man en aubergine?

Aubergine kan ikke spises rå man skal steges, bage, grilles eller på anden måde tilberedes.

Min foretrukne måde er blandt andet i retten Melanzane alla parmigiana eller som Aubergineruller med ricotta og parmesan. Mums!

Er en aubergine sund?

En aubergine består af ca. 94% vand. Aubergine er en både kalorie- og kulhydratsfattig grøntsag og kan derfor sagtens gå hånd i hånd med både Low Carb kost og vægttab.

En aubergine indeholder særligt vitaminerne B- og C-vitamin og derudover blandt andet mineralerne calcium, fosfor, jern, kalium, magnesium, mangan og zink.

Kan man spise skindet på en aubergine?

Ja, du kan sagtens spise skindet på auberginen. Skindet indeholder blandt andet en masse fibre.

I nogen retter vil det dog være en fordel at tage skindet af. Det gælder blandt andet for retten baba ganoush som er en slags auberginecreme.