Denne tærte med chokolademousse og saltkaramel har tårnhøj imponeringsfaktor – både på smag og udseende. Men du kan være helt rolig, for den ser langt mere avanceret ud, end den er. Faktisk er den super nem.
Tærte med chokolademousse og saltkaramel
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
Bund
Saltkaramel
- ½ portion karamelsauce med havsalt
Chokolademousse
- 100 g mørk chokolade 70-85% gerne fx fra Valhrona
- 2 æg delt i blommer og hvider
- 1 spsk Sukrin Gold eller sukker
- 1 knsp salt
Sådan gør du
Bund
- Kom alle ingredienser til tærtebunden i en foodprocessor og kør til dejen er akkurat sammenhængende. Du kan også ælte den godt sammen med hænderne.
- Form den til en kugle, pak den ind i bagepapir og lad den hvile på køl i en times tid.
- Rul dejen ud imellem to stykker bagepapir og skær stykker ud, der er lidt større end formene.
- Kom dejen i forme på 5,5 cm i diameter (perforerede tærteringe) og skær overskydende dej væk, så du får en jævn overflade.
- Læg et lille ekstra stykke bagepapir i bunden af formen og læg tørrede bønner eller lignende deri og bag bundene i 13-15 minutter ved 160 grader, til de er gyldne.
- Lad bundene køle helt af og fjern bønnerne.
Chokolademousse
- Hak chokoladen og smelt den over vandbad.
- Pisk æggehviderne stive.
- Pisk blommerne med sukrin og salt til æggesnaps
- Rør lidt af æggesnapsen i chokoladen og derefter resten lidt efter lidt.
- Vend forsigtigt massen med de piskede hvider.
- Fordel moussen i en halvkugleform på 5 cm i diameter.
- Sæt formen i fryseren til desserten skal serveres. Moussen kan sagtens laves et par dage i forvejen og opbevares på frost.
Selve tærterne
- Fyld tærtebundene med karamelsauce og lad dem gerne hvile på køl i en times tid.
- Ved servering lægges en halvkugle ovenpå tærten og pyntes fx med lidt skovsyre og bladguld.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Udstyr til chokoladetærten
Men hvis man vil have, at den har samme form som på billederne, kræver det selvfølgelig noget udstyr.
Tærterne, jeg har brugt, er perforerede tærteringe. De fås fx i Kunst og Køkkentøj. Halvkugleformen kan fås flere steder, men blandt andet også der.
Orker man ikke nyt udstyr, kan man også lave en stor tærte og så smøre/sprøjte moussen ovenpå ved servering. Det vil være en nemmere løsning og der kan alle være med.
Smagen er den samme uanset formen og smagen er bare i orden. Kombinationen af den let tørre tærtebund med den mørke chokolademousse og saltkaramellen – jamen jeg er nærmest i himlen. Måske skal den serveres til nytår?
Skøn chokoladedessert
Taber du lidt pusten ved tanken om både udstyr og flere elementer, så lav Gateau Marcel i stedet. Den franske chokolademousse-kage er ultranem at lave og måske den chokoladekage, der imponerer mest i smag.
Opskriften indeholder reklamelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik
Hej
Vil høre om man kan servere frugt til desserten eller flødeskum?
Jeg tror ikke jeg ville servere noget til denne her. Jeg synes, den er både fin og ganske fyldig i sig selv.
Hvis man gerne vil lave bundene nogle dage før (feks. 3-4 dage før, og ikke bare dagen før) – har du så en ide om det går an at have dem på køl i 3-4 dage til de skal pyntes? Jeg kan ikke lige gennemskue om det er en bund der godt må være lidt tør i det, hvilket den jo nok vil blive med nogle dage på køl.
Uh godt spørgsmål. Jeg hælder mest til at det godt kan lade sig gøre men det er ikke noget, jeg har testet. Men jeg kan næsten ikke se, hvorfor du ikke skulle kunne det. Hvis dejen er for tør/fast, tror jeg, du bare kan ælte den op med varmen fra dine hænder.
Har tænkt mig at lave tærten ligesom på billedet. Tror du man kan få tærteformene og halvkugleformen i Imerco? Hvilken størrelse skal de have hver især formene? Det sidste spørgsmål er tror du man kan lave den uden karamellen?
Mvh Helene
Hej Helene
Åh det tør jeg ikke sige. Jeg har brugt sådan nogle perforerede tærteringe, som jeg har købt i Kunst og køkkentøj men det er mange år siden efterhånden. Måske fører Imerco også dem. Det ved jeg desværre ikke.
Men jeg har lige opdateret indlægget for jeg kan godt se det var uklart.
Og ja, du kan fint udelade karamellen👍🏼
Kan man lave det med små tærteforme på samme diameter tror du?
Mvh Helene
Ja helt sikkert. Du skal bare have halvmåneformen til at lave kuplen til at lægge ovenpå👍🏼
Hej Jane.
Hvor hurtig er moussen om at optø?
Vil den ikke være helt hård på kagen hvis den tages ud kort før servering? ?
Godt nytår ?✨
Selve moussen er nemmest at få ud af formen imens den er frossen, så jeg vil tage den op af fryser, lægge den på kage og servere 15-20 min senere. Giver det mening?
De ser lækre ud! Sker der noget ved at samle kagerne nogle timer før, de skal spises og bare lade dem stå på køl, så chokolademoussen tør op?
Jeg ved det ikke rigtigt. Jeg har kun prøvet at lægge moussen på kort før servering…
Hej Jane
Den opskrift ser lækker ud den laver jeg til nytår. Kan jeg mon bruge silikone muffin form til bunden i stedet for ringene?
jo det tror jeg faktisk sagtens du kan ??
Tærterne ser meget fine ud – hvormange kalorier er der ca. i dem?
Hej Jeanette
Du kan se hvordan du nemt regner det ud her: https://www.madbanditten.dk/energiberegninger/
Har kigget på den hjemmeside hvor du skrev, at man kunne købe formene, men de har dem ikke i de små størrelser. De mindste er 8cm i halvkugleform og 7 eller 8 cm i tærteformene. Ved du hvor man kan få de små forme på henholdsvis 5 og 5,5 cm?
Ah æv, og nej desværre ikke..
Hej.
Vi vil gerne lave desserten til nytår, men tror du vi skal lave dobbelt portion hvis vi laver det i en tærteform?
Og kan man lave den dagen før?
Kh. Miriam
Jeg vil skyde på at den passer til en lille tærteform og den kan fint laves dagen før.
Hej
Kan man erstatte pofiber med noget? ??♀️
Det tør jeg ikke sige. Måske fiberhusk?
Hej Jane
Ser spændende ud – hvad kan erstatte guargummi, hvis noget? Bagepulver?
Vh Vibeke
Du kan bare udelade det. Jeg kender ikke lige noget, der har samme funktion. Jeg har opdateret opskriften også. Så lige at jeg ikke havde fået skrevet at det kunne udelades :)
Hej Jane
Glædelig jul og godt nytår
Hvor mange tærter bliver der af din opskrift?
Mvh Janni
Det afhænger selvfølgelig af størrelsen men jeg fik ca 6 ud af den :)