Den mexicanske Taco tærte er en af de meget populære opskrifter fra Spis dig mæt & glad, og med rette, vil jeg sige, for den smager fuldstændigt fantastisk!
Mexicansk Taco tærte
Føj til favoritter Udskriv PinUdstyr
Ingredienser
Bund
Fyld
- 400 g hakket oksekød
- 100 g rød peberfrugt
- 50 g løg
- 2 fed hvidløg finthakkede
- 1 spsk koncentreret tomatpuré
- 2 tsk sød paprika
- 2 tsk stødt spidskommen
- 2 tsk stødt koriander
- 1-2 tsk cayennepeber
- salt og friskkværnet peber
- smør eller kokosolie til stegning
Æggemasse
- 3 æg
- 200 g cremefraiche 38%
- 100 g revet ost fx cheddar
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Bund
- Bland mandelmel, Pofiber og guargummi i en skål sammen med smør og æg og salt. Brug varmen fra dine hænder til at ælte smørret ind i dejen, til du har en lille fast kugle.
- Smør en springform eller tærtefad (22 cm) med smør og fordel dejen ud heri. Jeg gør det med hænderne. Masser den godt op ad kanterne. Stik huller i dejen med en gaffel og lad den hvile i køleskab en times tid, hvis du har tid. Ellers går du bare videre.
- Opvarm ovnen til 180 grader og forbag tærtebunden i ca. 10 minutter, eller indtil den har fået lidt farve.
Fyld
- Hak løg og skær peberfrugt i små tern og steg dem på panden i smør eller kokosolie sammen med hvidløg.
- Brun kødet ned oveni og tilsæt tomatpuré og krydderier. Lad kødet simre, så evt. væske fordamper fra.
Æggemasse
- Pisk æggemassen sammen i en skål.
- Fordel kødblandingen i bunden af tærten og hæld æggemassen over, så det er jævnt fordelt.
- Skru ovnen op på 200 grader og bag tærten til æggemassen er fast og gylden på toppen, ca. 25 minutter.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
I sidste uge kørte jeg et lille tema i madlavningen herhjemme, hvor jeg lavede favoritter fra mine egne bøger.
Ja, ja, ananas i egen juice, kan vi kalde det, men hvor dejligt var det lige at spise velkendte favoritter i stedet for hele tiden at skulle genopfinde den dybe tallerken hver gang? Mega dejligt! Det kan varmt anbefales.
Det gav endda mulighed for at forbedre nogle af opskrifterne.
LCHF Anno 2012
Tænk på, at jeg skrev Spis dig mæt & glad tilbage i 2012. Ja, så længe siden er det faktisk!
Bogen udkom i april i 2013. LCHF var ret ukendt på det tidspunkt, og der fandtes ikke den mængde specialprodukter og bageartikler, som der gør i dag.
På en måde gjorde det det nemmere at fokusere på grøntsager, kød og fedt fremfor i dag, hvor jeg ofte ser at bagværk fylder uforholdsmæssigt meget på nye LCHF’ers tallerken. Det er synd, for det giver sjældent godt resultat. Og så dropper de det igen, for “det virkede jo ikke”.
Og nej, at erstatte dit nuværende brødforbrug med nødde- og kernebrød og fredagskagen med low carb-brownie, det virker ikke. Det kan tværtimod føre til vægtopgang.
Taco tærte med forbedret bund
Anyway. Min mave har det lidt vanskeligt med mandler, så dem er jeg lidt varsom med at spise. Derfor erstattede jeg halvdelen af mandelmelet i den mexicanske Taco tærte med Pofiber. Det gav både en sprødere, billigere og mere kulhydratfattig tærtebund.
Og ved du hvad? Den var sprød og havde god krumme, og jeg synes faktisk, den lå uhyggeligt tæt op af en “rigtig tærtebund”.
Men eftersom det er mere end 7 år siden, jeg sidst har spist sådan en, skal du ikke tage mit ord for det.
Prøv det selv! Du kan også prøve med den lækre tærte med kylling og bacon.
Hvad kan man erstatte guargummi med?
Ny favorit
Lækker ret <3
dejligt med en forbedret bund- jeg bliver trigget af mandler i for store doser, så jeg skal helt klart afprøve bunden med mit favoritfyld – bacon, løg og æg <3
Øj lækker kombi, Stella :))
Da jeg var ude at handle i dag, var der selvfølgelig udsolgt af mandelmel så jeg købte en stor pose mandler. Skolder og smutter du mandlerne inden du kører dem til mel?
Nej det gør jeg normalt ikke. Jeg er simpelthen for doven til det pillearbejde ? Jeg blender dem bare til mel, som de er.
Hej Jane !
Jeg må absolut prøve denne tærte! Men har aldrig anvendt guargummi før og når jeg googler det kommer der noget op der hedder Xanthan Gum – er det dét samme? Eller har du evt. link til et mærke du anvender?
Mvh
Det kan jeg faktisk heller ikke lige gennemskue. Hvis du googler guargummi kommer der flere forslag op. Den jeg har, har jeg købt i Meny.
Tak for endnu en fantastisk opskrifr??
Kan man erstatte noget af Pofiber med loppefrøskaller??????
Mvh. Malene
Nej desværre. Det vil ikke blive godt.
Men du kan få Pofiber i alle supermarkeder. Rød pakke, der står på glutenfrihylden og koster en 20’er.
naturligvis MINDST
Det vil være en stor hjælp hvis du angav vægt for ingredienserne, ikke mest for os der maler mandlerne selv, det gør livet nemmere. Jeg har selv måtte omregne ikke så svært da jeg skulle bage brød (min opskrift lavet fra mange andre)
mvh. Tom
jeg tænker, den kan bruges til spinat-blåskimmel-valnøddetærten.. det afprøver jeg i morgen :-)
Hej Jane
Tror du jeg kan bruge kyllingekød istedet for oksekød.?
Mvh Sunny
Ja, det tror jeg sagtens, du kan!
Da jeg lever efter Low fodmap diet, kan jeg hverken bruge mandelmel eller kokosfibermel, så tænkte om jeg kunne bruge chufamel istedet, hvordan passer det ind i lchf kost?
Det vil jeg tro, du godt kan bruge. Jeg har kun bagt med det et par gange, så jeg har ikke så meget erfaring med det.
Kulhydratmæssigt ligger det lidt højt, såvidt jeg husker, men såvidt jeg husker var det også rigt på resistent stivelse. Det gælder dog selvfølgelig kun, hvis det spises koldt…
Det kan også anbefales at lave nogle snack-cups af fathead dough lagt henover omvendte muffinforme inden bagning, og så komme taco fyld i og give det lidt i ovnen igen ? vi lavede det her den anden dag med salat til, og det smagte tosse godt!
Fantastisk. Hvor lyder det lækkert!
Vil høre om man kan “bytte” mandelmel ud med noget andet, jeg har nemlig nøddeallergi
Måske er det nemmere at bruge en anden nøddefri opskrift. Prøv fx med denne evt: https://www.madbanditten.dk/quiche-lorraine/
Matas har Orgran gluten substitutionsmiddel. Det er det der kommer frem når jeg søger på guargummi, som desværre ikke kan købes i en storby som Svendborg. Er det det samme?
Lavede tærten i aftes…. Uhm siger jeg bare og der er til 2 dage til os 2 herhjemme….
Tusinde tak for dine lækre opskrifter, du pifter virkelig min lyst til at være i køkkenet op på 100%
Jamen, det skulle vi jo lige prøve i aften, så var også ude og købe guargummi. Det var virkelig lækkert.
Kan man på nogen måde komme udenom at bruge mandelmel til bunden?
Mexicansk tacontærte er en kæmpe favorit herhjemme og hos vores venner. Tror ikke der er nogle i vore omgangs kreds der ikke har smagt den mindst en gang. Den er oven i købe rigtig god at fryse også. Lidt sjovt for da du diskede op med lækre små jordbær tærter løb jeg ud og købte de søde små forme og den der guargummi og resultatet på de små tærter var sprødtastisk. Så ved alle de tærte lignede retter jeg har lavet siden har jeg puttet et tsk fuld i og det er altså genialt.
Den står nu egentlig på reje taco i dag, men får bare sådan lyst til mexicansk det må være i morgen.
Dejligt at du er på benene igen og har det bedre, det kan sådan mærkes på dine indlæg og bare godt at vide det går fremad med dig, det fortjener du.
Forsat dejlig sommer ?