Syndig chokoladedessert, der mætter!


Nogle gange skal man bare have chokolade. Det er vel nærmest en slags naturlov, og den slags skal man jo respektere.

Det kom der denne fyldige, syndige og virkelig mættende chokoladedessert ud af.

syndig chokoladedessert

Syndig chokoladedessert

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
5 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Bland først hytteosten med philadelfia og fløden.
  • Smag til med sødning og vanije og rør til sidst kakaopulveret i. Tilsæt ekstra fløde, hvis ud synes, den er for tyk.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Smagen lagde sig som en slags hybrid mellem en cheesecake med chokolade og en virkelig tung chokolademousse. Det var overraskende godt! Virkelig godt, faktisk. Så godt at jeg kunne finde på at servere det for gæster! Og det bedste var, at den ikke smagte af mere. Desserter, selv de sunde versioner, kan sagtens trigge min sukkerbrist, så jeg får lyst til at spise hele portionen. Men af denne dessert blev jeg simpelthen så mæt, at jeg slet ikke kunne spise mere. Og mæthed er som bekendt det bedste værn mod sukkertrang.

Opskriften på Syndig chokoladedessert den skal I da have!

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

31 kommentarer til “Syndig chokoladedessert, der mætter!”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Mums den er lækker. Jeg puttede en smule kaffe i, og det gør at den sidste rest af lidt for salte smag forsvandt og den blev næsten endnu mere lækker. Fik gæster med en times varsel, så skulle hurtigt bruge noget. Den er bare så nem og hurtig at lave. Skønt

    Svar
  2. I går fik vi denne super lækre dessert. Hold nu lige op den var god.
    Mit spørgsmål er nu – kan den mon fryses? Ikke at der er noget tilbage fra i går ;)
    Men mere til en anden gang, hvis nu jeg lavede dobbeltportion og kunne fryse resten.

    Svar
  3. Jeg skyllede salten ud under den kolde hane, altså hældte hytteosten i en si og skyllede ganske kort så kun de fine oste”korn” var tilbage og blandede herefter ingredienserne. Det gør jeg også når jeg bruger det til risalamande og blander bare med flødeskum, mandler, sukrin og vanillepulver og har herefter den skønneste “ris”alamande!

    Svar
  4. Jeg har lige lavet choko-moussen med 80g 4% øko hytteost, 2 spsk mascarpone, 5-6 spsk fløde, 4 tsk alm sukrin, 1 tsk kokossukker, 2 tsk raw cacao og 1 tsk raw lucumapulver – og kørt det i minihakkeren :-)
    Deeeejlig dessert – og der er nemt til 2 pers, i den portion :0)

    Svar
  5. Uhm, lyder lækkert! Jeg er heller ikke vild med for meget salt i desserter, så tænker at man måske kan bruge halvt hytteost og halvt skyr? Og måske søde med agavesirup eller kokossukker hvis man helst går udenom sukrinen?

    Svar
    • Tjah, jeg synes, de syrnede mælkeprodukter smager for meget igennem, men det er jo en smagssag. Men du kan sagtens udskifte sødemiddel. Jeg ville dog vælge kokossukker over agavesirup ;-)

      Svar
  6. kan man godt bruge almindelig kakao pulver, altså sådan en billig en fra netto ? og er det også “tilladt” at abruge SØD i stedet for sukrin, for ved ikke lige hvor jeg kan købe sukrin her i Rødovre og SØD har jeg stående på hylden

    Svar
    • Personligt synes jeg billigt kakaopulver smager grimt, men det er jo en smagssag ;-)

      SØD bruger jeg heller ikke. Det er et kunstigt fremstillet sødemiddel, som jeg ikke vil have ind i min krop. Men hvis det ikke er vigtigt for dig, kan desserten sagtens laves med SØD i stedet for sukrin (som i øvrigt heller ikke er fantastisk…)

      Svar
  7. Noget af det mest fantastiske jeg længe har smagt! Har her til aften spist dine kyllinge hapsere, og så denne til dessert… Jeg er vild med din hjemmeside og dine opskrifter!

    Svar
  8. Wauw – har lige lavet en portion til deling mellem os tre efter aftensmaden, og den er mere end godkendt! Har planer om at servere den for gæster engang, så ville lige lave en testsmagning først.
    Jeg har i tankerne at prøve at putte lidt avocado i også næste gang.
    I øvrigt – jeg brugte stavblender for at få klumperne ud – det lykkedes ikke helt, så næste gang ryger den nok i miniblenderen – men det kan anbefales at vente med at putte fløden i hvis man blender, så den ikke bliver pisket stiv. Og det kan også anbefales at røre kakaopulver i inden blendning, da det så er nemmere at se om alle klumper fra hytteosten er blendet ud :-)
    Tak for opskriften, som helt sikkert vil blive brugt flere gange!

    Svar
    • Oh yes, den er bare i toppen, den dessert! Og den mætter helt vildt. God idé med blenderen, så vi kan slippe for de fæle klumper :-)

      Svar
  9. Jeg synes, den smager fantastisk, men er måske en smule for salt, når jeg lige får det i munden. Det er korrekt, at chokolade og salt går fint sammen, men alligevel synes jeg, det ødelægger en smule her. Jeg ved ikke helt, om man kan gøre noget ved det.
    Tak for de mange skønne opskrifter :-)

    Svar
    • Du har ret i, at saltet fra osten smager igennem. Selv elsker jeg salt sammen med chokolade, men hvis man skal fjerne det, skal der nok mere sødning i, vil jeg tro. Og velbekomme for opskrifterne og tak fordi du læser med :-)

      Svar
  10. De gange jeg har eksperimenteret med hytteost (som jeg elsker) i desserter, har det været alt for salt, men det er måske ikke noget problem her? Eller er der bare ikke så meget salt i arlas øko? Her nemlig ikke prøvet den endnu :)

    Svar
    • Jo, den er egentlig lidt salt, men salt er jo en fremragende smagsforstærker til chokolade, så jeg synes ikke, det gør noget.

      Svar
  11. Aha! Det er helt sikkert hytteosten – kan ikke huske mærket men den var ihvertfald ikke fast i det. Må på jagt efter den med mere fedt i!

    Svar
  12. Denne dessert mislykkedes fuldstændigt for mig – den var helt flydende til at starte med og jeg troede så jeg kunne redde den … Meeeen endte istedet med at bedøve den i kakao hmmmmm. Må gøre endnu et forsøg. Ca hvor meget kakao bruger du ?

    Svar
    • Ej, hvor ærgrerligt, Margrethe. Jeg har nærmest det modsatte problem. Min bliver alt for tyk og fast i det. I min meget korte hytteost-karriere, har jeg bemærket, at der er enormt stor forskel på konsistensen af dem. Arlas økologiske med 4,5% fedt/12 g protein er helt fast i det, mens f.eks. Coops økologiske er helt vandet. Kan det spille ind? Jeg tør ikke på stående fod sige, hvor meget kakao, jeg bruger, da jeg rører lidt i af gangen, indtil den får chokoladefarve. 1-2 spsk måske?!

      Svar
  13. Godmorgen Jane,
    Uhm… chokolade… Oven på en weekend med den sukkerholdige chokolade, har jeg startet dagen med en noget sundere chokoladesmoothie. Måske denne opskrift også kunne bruges som morgenmad – måske tilsat en gang protein. Det tror jeg, jeg skal have afprøvet snarest. Har netop indkøbt Arlas øko hytteost, som du anbefaler til formålet ;-)
    God mandag til dig.
    – frk. sveske

    Svar
  14. Jeg har ofte lavet denne dessert med græsk yoghurt, men med hytteost bliver den endnu bedre! … da den syrlige smag forsvinder:-) Og så bliver den altså en hel del kønnere af lige at få en tur med stavblenderen;-)

    Svar
    • Supertip med blenderen. Der får den lige en tur igennem næste gang. En gang rabarberkompot på toppen kan også varmt anbefales!

      Svar
  15. Ohh la, la … det tog mig ikke mange minutter og bikse de lækkerier sammen! Desserten står nu på køl og skal guffes lidt senere i aften. Tak for den idé og opskrift, det smager rigtig skønt! Overraskende nok ;o)

    Svar
    • Oh yes, vi fik den igen i dag. Denne gang med rabarberkompot på toppen. Den chokoladeelskende del af familien (pigerne) syntes, at det var toppen! Min datter sagde endda: Orv mor, hvordan kan du lave sådan en lækker dessert så hurtigt??? trylle, trylle, trylle… :)

      Svar