Svensk pølseret er alletiders familiefavorit og en af dem, man aldrig går galt i byen med. Normalt laves opskriften med kartofler men her i Low Carb-universet, laver vi den med knoldselleri. Det er jo en glimrende måde at få spist de gode danske rodfrugter.
Ingredienser
Sådan gør du
- Skær pølserne i skiver.
- Skær skrællen af knoldsellerien og skær den i tern på ca.1 cm x 1 cm.
- Opvarm smør i bunden af en stor gryde og sauter selleriternene heri, til de har taget farve.
- Skru ned for varmen, tilsæt hakkede løg og hvidløg og vend godt rundt.
- Tilsæt nu pølserne og krydderierne og vend det hele godt sammen i gryden.
- Når pølserne har taget farve, tilsætter du piskefløde, sødmælk, tomatpuré, hvidvinseddike og salt og peber. Lad hele mole-vitten simre i ca. 5 minutter, til sovsen er dejlig cremet og slut af med at smage tilmed salt og peber.
- Drys finthakket purløg over før servering.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Svensk pølseret – en børnefavorit
Vi har tit haft svensk pølseret på menuen herhjemme i efteråret og vinterhalvåret. Mine unger elsker den og det gør jeg faktisk også. Den og så boller i karry er virkelig de to børnefavoritter herhjemme.
Nu er mine børn jo store, og vil også gerne have ‘voksenmad’ (kød og grøntsager, men de elsker stadig, når jeg laver deres livretter fra da de var mindre.
Ingen har nogensinde studset over at der er brugt knoldselleri i stedet for kartoffel. Foretrækker du kartoffel, kan du dog sagtens lave den med dem også (med flere kulhydrater til følge selvfølgelig)
Low Carb opskrift på svensk pølseret
Denne opskrift på svensk pølseret er Low Carb sammenlignet med opskriften med kartofler, men den går ikke på Keto. Den lander nemlig lidt højt i kulhydrat og det er faktisk ikke knoldsellerien, der får den til at stikke af men den koncentrerede tomatpuré.
Men sovsen smager simpelthen bare SÅ godt, så jeg nænner ikke at ændre på den og lever derfor lykkeligt med de ekstra kulhydrater.
Det meste af tiden er min egen kost også mere Low Carb end den er Keto, og her fungerer det helt fint. Og når jeg skal have ekstra kulhydrater, foretrækker jeg faktisk også at få dem i mit aftensmåltid, da jeg her oplever at det giver mindst ravage i appetitreguleringen.
Flere familiefavoritter
Denne opskrift er oprindeligt fra min bog LCHF Året Rundt men den ville faktisk have gjort sig bedre i Madglad (min bog med familievenlig sund mad). Begge bøger synes jeg dog er rigtig gode, hvis man leder efter sund familiemad uden for mange dikkedarer (og uden alle de ‘beige kulhydrater’).
Her får du i stedet en masse idéer til at erstatte nogle af den næringsfattige stivelse med grøntsager. Og det er aldrig en helt dårlig byttehandel.
Super lækker ret, som jeg vil vende tilbage til 🥰
Glæder mig til at lave den en dag, hvor alle vires børn og børnebørn, kommer og spiser med. Er overbevist om at de vil kunne lide den.
Glæder mig til at smage Svensk Pølseret. Jeg har lavet em ret stor portion og vi er kun to personer 😊
Kan den fryses?
Bedste hilsner
Ellen
Ej hvor lækkert. Og ja, den kan fint fryses.
Tusind tak for hurtigt svar. Jeg bruger ofte opskrifter fra Madbanditten 😊 Tak for gode sunde opskrifter og masser af i spiration.
Bedste hilsner
Ellen
Den skal HELT klart prøves 🤩
Stødte på en der lavede den med kinaradiser, hvilket også skal afprøves..
Har købt kartofler til at lave en portion til min niece, når vi skal have bøffer, fordi ikke har lyst til bøffer 😅… endnu. Kun 10 år. 😘
Men smage en bid, skal hun.
(Tænk nu, hvis hun gik glip af noget større 😉)
Men back up, er svensk pølseret.
Næste gang laver jeg den med selleri, dernæst kinaradiser og må så se hendes reaktion, uden at sige noget 🙃😅😉
Ved hun godt kan lidt mine bagte selleritern i citron timian 😉
Tak for inspiration 🤲🏽✨💪🏽🥘
En af de bedste ting ved lchf/keto for mig, er at jeg får betydeligt mindre luft i maven, både den slags der generer andre (TMI, jeg ved det, men…) og den slags, der bare gør ondt. Men knoldselleri er en grøntsag, der virkelig giver mig luft i maven som i mine præ-lchf-dage. Så jeg tør ikke give mig i kast med denne opskrift, som den er. Jeg har erstattet sellerien med små blomkålsbuketter, og fordi min søn, som fik den med kartofler, også lavede jeg sovsen som den er men uden selleri, og blandede en del i kogte kartofler til ham, og resten i letkogte blomkålsbukketter til mig. Det smager ganske udmærket, og jeg undgår knoldselleri, som min mave ikke er venner med.
Hov! Jeg glemte at fortælle at jeg normalt ikke ville have været ked af at servere blomkålvarianten for mit afkom, og jeg tror såmænd nok at han havde spist det uden problemer, men jeg havde en masse kogte kartofler, som jeg ville have brugt inden de blev lådne, og siden jeg ikke bruger ret mange af dem, var det oplagt at putte dem i hans pølseret, siden det var præcis det, han ønskede til aftensmad.
Det lyder da som en super løsning. Og det er bare så vigtigt at blive opmærksom på de grøntsager, der driller. Jeg har også nogle stykker, som min mave bare ikke vil med.
Hey.
Du skal have fat i Heinz ketchup uden sukker! 1 gr kh / g
Den erstatter puré og eddike så fint.
Min opskrift fra min stedmor er superenkel med pølser, løg og (kartofler) nu selleri – steg det hele som man plejer og hæld fløde på, kog ind og fyr ketchup på. Mums
Jeg har ikke fundet gode pølser uden mel… har du tip til hvor man får dem?
Vh
Caroline
Dem tror jeg du skal købe hos mindre slagtere. Vi køber meget af vores kød ad den vej. Men jeg er nu heller ikke for fin til at spise almindelige pølser fra supermarkedet. Så går jeg bare efter dem med 80% kød.
Virkelig lækkert. Jeg har straks føjet den til favoritter.