Svensk børnefavorit: Ovnpølse

Jeg ved, I har ventet med spænding på en live reportage fra spisebordet den dag, hvor der omsider kom ovnpølse på menuen. Og i dag var endelig den dag. Det var en speciel oplevelse, lad mig bare sige det. Til alt held (eller hvad man nu kan sige) var jeg hundesulten, fordi jeg havde kanaliseret al min energi ud i en løbetur mellem arbejde og børnehentning, så da ovnpølsen stod der foran mig i al sin lyserøde pragt, ja så huggede jeg den nærmest i mig.

Og den smagte da udmærket, men jeg havde en fæl følelse af at sidde og spise Jakabov, hvilket jeg bare aldrig tror kommer til at bidrage til folkesundheden. Og jeg blev da en slags mæt, men jeg synes ikke, jeg blev rigtig tilfreds.

Eller nöjd, som svenskerne siger. Jag blev inte nöjd, siger jeg. Vi har svensk uge i min afdeling på arbejde, hvilket betyder, at jeg forholder mig temmelig tavst det meste af dagen. Men tilbage til ovnpølsen.  Pølsefan bliver jeg bare aldrig.

Sådan her så den ud, da den kom ud af ovnen, hvor den havde fået 25 min på 225 min. Gratineret med en smule ost og fyldt med en blanding af tomatpuré, sennep og æbler:

Den er fæl, ikke? Og så med ostegratinerede æbler on the side. Også en helt ukendt variant her i huset, som dog smagte overraskende godt. Jeg tog lige en lille smagsprøve, selvom diæten er mælkefri i øjeblikket. Jeg var simpelthen for nysgerrig.

Næste billede er næsten værre. Her fornemmer man virkelig Jakabov-stemningen:

Men altså, ungerne elskede den. Så thumbs up, Middagsfred, for at have skrevet endnu en favorit på ungernes liste, men vi andre ville altså være taknemmelige, om I fremover holdt jer til lidt mere voksenmad, der evt. kan børnejusteres. Tak. Tack så mycket.