Svampetoast – Svampe à la crème på smørstegt spidskål


Svampetoast … er det lidt for langt at gå, at kalde denne her for en toast? Uanset er det mit bud på svampe à la crème på en bund, der ikke er et stykke hvidt brød. Brødet er her skiftet ud med spidskål for en grønnere og sundere variant. Det giver måske ikke helt den samme sprødhed til den bløde og cremede topping, men det er en megagod undskyldning for at spise svampesauce, som jo bare smager himmelsk.

Svampetoast på spidskål

Bunden er som sagt skiver af spidskål. Jeg har skrevet, at den er smørstegt, fordi det lyder bedre, end at den er smørbagt, men den er faktisk tilberedt i ovnen. Du kan også sagtens stege den på panden, den falder bare hurtigt fra hinanden, når den bliver varm og blødere i strukturen.

Men vil du prøve en grønnere svampetoast, er denne til dig.

svampetoast - svampe a la creme - low carb / KETO

Svampetoast

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Print Pin
Svampe a la creme på smørstegt spidskål
2
|
30 minutter

Ingredienser

Svampe à la crème

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Skær spidskålet i to tykke skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir. Jeg skar først bunden af først og skar så to tykke skiver.
  • Smelt smør og pensl spidskålsstykkerne med det og drys med lidt salt.
  • Kom bagepladen i ovnen og steg spidskålen i 10 min. til de bliver brune i kanten.

Svampe à la crème

  • Rens svampene og skær dem i skiver. Skær løget i både og hak hvidløget fint.
  • Varm smør op på en pande og sauter løg og hvidløg heri, til de bliver klare.
  • Kom svampene på panden og rist dem til de er faldet sammen og har fået lidt stegeskorpe.
  • Tilsæt timian og fløde til panden og rør rundt. Lad det koge op.
  • Lad panden simre til saucen samler sig om svampene og bliver lidt tykkere. Smag til med balsamico, citronsaft, salt og peber.
  • Løft spidskålet over på en tallerken med en spatel (den falder nemt fra hinanden) og top med svampe à la crème og friskhakket persille.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Svampetoast på Low Carb brød

Vil du gerne have noget mere brødlignende under din svampetoast i stedet for spidskål kunne du i stedet have brugt fx chaffler eller måske de populære ostebrød. Et lidt mere klassisk ‘brød’, ville være toastbrødet.

Fordelen ved at vælge chaffler eller ostebrød er jo at du så får protein med i købet. Som retten er her, er der ikke meget protein i.

Se fx også de lækre ostevafler med svampe her.

Svampetoast - svampe ala creme på spidskål

Proteinmanifestet kan forudbestilles nu

Proteinmanifestet giver en længe ventet stemme til de animalske proteinkilder og forklarer ud fra biologi og sund fornuft, hvorfor de er et bedre valg end planteprotein.

Når du forudbestiller den, får du den leveret i postkassen på udgivelsesdagen og du hjælper samtidig med at boghandlerne ser, at her er en bog, de skal være opmærksomme på🙏

Læs og forudbestil her:

Proteinmanifestet

Proteinmanifestet

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Svampetoast – Svampe à la crème på smørstegt spidskål”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Jeg lavede denne skønne svampetoast i går aftes og da jeg havde et kyllingebryst i rest fra dagen før – blev det skåret ud i små stykker og kom med i “svampe crème” . Det blev godt💚

    Svar