Julekage – squashkage med chokolade og nødder


Denne julekage er faktisk en lækker og svampet squashkage / krydderkage! Derudover har jeg proppet både gulerod, mørk chokolade og en masse nødder i kagen.

Julekage - squashkage med gulerod, nødder, chokolade og julekrydderier

Julekage

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
Svampet squashkage med gulerødder, chokolade og nødder
12
|
55 minutter

Udstyr

Ingredienser

Pynt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Pisk æg med sødning.
  • Tilsæt fløde og smeltet smør og pisk lidt mere.
  • Riv gulerod og squash groft.
  • Hak chokoladen og nødderne groft.
  • Tilsæt resten af ingredienserne til æggeblandingen og rør godt rundt. Den bliver ret fast, men selve kagen bliver ikke tør.
  • Kom dejen i en smurt springform (eller anden form) og flad den ud på toppen med en dejskraber. Bag den ca. 40 min eller til den er bagt igennem i midten.
  • Lad kagen køle helt af før den serveres. Lad den gerne sætte sig i køleskabet (hvor den godt kan stå et par dage uden at blive tør).
  • Kagen får en dejlig, svampet konsistens. Og så kan den næsten tælle som et af de 6 stykker grønt. Altså, hvis man spiser nok af den, ikke?
  • Pynt fx med SukrinMelis og appelsinskal.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Squashkage med julekrydderier

Når vinteren rammer, er det dejligt at lave en krydret squashkage med alle julekrydderierne. Jeg har faktisk brugt både allehånde, ingefær, kanel, kardemomme, nellike og appelsinskal. At man så kan fylde den med grøntsager, er jo bare et ekstra plus.  Denne dejlige sag er lavet med squash, gulerod og nødder.

Nødderne skal man ikke spare på, de gav rigtig god smag og lidt lækkert crunch. Jeg har brugt både valnødder, hasselnødder, mandler og pistacienødder. Derudover kom jeg også lidt mørk chokolade i. Det var en lidt spontan beslutning, men det gjorde bestemt ikke kagen dårligere…

Jeg har altid elsket en god krydderkage og denne julede squashkage giver mig noget af det samme.

Hvad er en julekage?

Julekage er vel egentlig sådan en tung sag med en masse tørret frugt, nødder, chokolade og evt. honning og alkohol, er det ikke? Det er i hvert fald det jeg tænker på når jeg hører ordet.

De tørrede frugter og honning vejer dog virkelig tungt i kulhydratregnskabet, så dem har jeg undladt i denne opskrift. Du kan sikkert sagtens tilføje dem til opskriften, hvis du gerne vil.

Derudover tror jeg heller ikke kagen bliver dårligere af et skvæt alkohol, nogle opskrifter på julekage bruger fx portvinsmarinerede figner eller rom-rosiner. Men jeg tænker også godt, at du blot kan komme lidt rom direkte i dejen.

Julekage - squashkage med gulerod, nødder, chokolade og julekrydderier

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

57 kommentarer til “Julekage – squashkage med chokolade og nødder”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg bagte din squashkage forleden (brugte Urtekrams kokosfibermel – var det korrekt?), men selv om jeg ellers fulgte opskriften slavisk, blev kagen ikke ret godt modtaget af familien (og heller ikke af mig selv). Klagepunkter: Den var for lidt sød (dét kan jeg nok godt selv finde ud af at ændre på en anden gang), og den var ret tør. Det er nok ikke helt fair at sammenligne smag og konsistens med en traditionel (high carb-)squashkage, men det er jo sådan én, jeg plejer at bage.
    Er der noget, jeg kan ændre på, så den bliver mere som den, jeg ellers bager?

    Svar
  2. Hej Jane. Den kage ser fantastisk ud, vil lave den til arbejdets torsdagskage – med cream cheese toppings på. Men hvor mange personer vil du sige der er til? Jeg skal lave kage til 20 personer cirka, og det skal ikke være ministykker.. Skal jeg lave 2 eller 3 kager?

    Svar
  3. Hej,
    Mon man kan erstatte noget af fløden (eller smørret) med fx yoghurt natural/skyr/græsk yoghurt? I “alm” kager har jeg nemlig prøvet dette flere gange med succes :-)

    Svar
  4. Hej Jane.
    Når der står feks i en kageopskrift at kokosmel ikke kan erstattes af alm kokosmel, tænker du så at anvende kokosfibre?
    Venligst Karen ø

    Svar
  5. Hej Jane. Når du skriver grader du bager ved er det så alm eller varmluft? Jeg har lige bagt den syndige brownies fra den bog. Den fik 35 min ved 150 g varmluft og jeg synes faktisk ikke den virker helt bagt? Og det var i en lille bradepande som der står i opskriften. Afkøler du den smeltede chokolade inden den puttes i dejen? Ellers tak for super god inspiration til lækre opskrifter:-) vi har kun kendt til LCHF i godt en uges tid og synes rigtig godt om principperne. Kh Louise

    Svar
  6. Kære Jane,
    Først: tak for en rigtig god blog! Som PCO’ser sætter jeg stor pris på dine gode opskrifter (jeg må straks købe din bog!). Lige et spørgsmål til denne lækre opskrift: hvorfor kan kokosfibrene ike udskiftes med almindeligt kokosmel? Er det konsistens, smage eller noget helt 3.?
    De bedste hilsner Iben

    Svar
  7. Hej Jane

    Den ser rigtig lækker og indbydende ud. Er det sødemidlet Truvia du henviser til (Du har skrevet trvuvia i din opskrift)? Hvor kan man købe det?
    Mange tak for din meget inspirerende blog som altid bliver læst med stor interesse.

    Venlig hilsen
    Susan M Lamprecht

    Svar
    • Hej Susan – Truvia var noget, jeg engang havde med hjem fra rejse. I stedet kan du bruge sukrin eller sukrin+ (med stevia. Det er sødemidler baseret på sukkeralkoholen erythritol :-)

      Svar
      • Hej Jane
        Mange tak for det hurtige svar.
        Det er hermed noteret med Sukrin / Sukrin +. Jeg vil glæde mig til at komme i gang med bagningen.

        Svar
  8. Nå – i dag glemte jeg krydderuterne og brændte mig iøvrigt på venstre hånd, da jeg glemte at bruge grydelap.

    Frokostbrød?nej, men den smager faktisk af sandkage uden krydderier, så en lidt sødlig, sund dessert måske .-) ?

    Svar
  9. lækker kage – og jeg tror den vil være endnu mere lækker, hvis jeg også husker at følge opskriften næste gang. først havde jeg nær glemt smørret, og så opdagede jeg bagefter, at jeg havde glemt valnødderne.

    jeg brugte kakaopulver i stedet for sødemiddel (brugte kun 1 spsk sukrin), og så skruede jeg op for krydderierne. Resultatet er blevet udmærket – og jeg kan da høre, at manden har været i køkkenet flere gange inden for den sidste time .-)

    Svar
  10. Jeg elsker at se opskrifter udvikle sig rundt omkring hos madbloggere – og det er jo en ekstra ære, når man selv er “udgangspunktet”, om man vil :) Har i øvrigt også forsøgt mig med en bananvariant og den blev spist så hurtigt at billeder var en umulighed! Men godt, dét var det.

    Svar
  11. Mums! Og så lige en omgang cream cheese icing med revet citronskal på toppen og så er det da en sand gudespise. :-)

    Svar
    • Præcist! Det skulle den nemlig have haft. Jeg var løbet tør for økocitron og måtte derfor servere den uden…

      Svar
  12. Den ser da bare for lækker ud, og skal prøves i påsken. Forstår ikke helt hvorfor jeg altid får prøvet dine kage/snack/brød opskrifter. Ville så gerne være lige så begejstret for dine sprudlende sunde juicer, men det kniber lidt med begejstringen. Må prøve at lave en til kagen, det kan jo være jeg bliver overrasket:-)

    Svar
    • Man får smag for juicerne, synes jeg. Faktisk er det kun i perioder, at jeg juicer så meget. Min juicemaskine står også støvet hen i uger ad gangen..

      Svar