Denne julekage er faktisk en lækker og svampet squashkage / krydderkage! Derudover har jeg proppet både gulerod, mørk chokolade og en masse nødder i kagen.
Julekage
Føj til favoritter Udskriv PinUdstyr
- 1 springform 23 cm. 20 cm. kan også bruges.
Ingredienser
- 6 æg
- 4 spsk Sukrin Gold
- 1 dl fløde
- 100 g smør
- 2 dl pofiber eller kokosfibermel
- 1 dl mandelmel
- 2 tsk bagepulver
- 4 tsk kanel
- 1 tsk stødt ingefær
- 1 tsk stødte nelliker
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1 tsk allehånde
- 2 spsk appelsinsaft + lidt appelsinskal
- 150 g squash revet
- 150 g gulerod revet
- 60 g nødder fx valnødder, pistacie, hasselnødder og/eller mandler (kan udelades)
- 60 g mørk chokolade 70-85% (kan udelades)
Pynt
- SukrinMelis
- appelsinskal
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 grader.
- Pisk æg med sødning.
- Tilsæt fløde og smeltet smør og pisk lidt mere.
- Riv gulerod og squash groft.
- Hak chokoladen og nødderne groft.
- Tilsæt resten af ingredienserne til æggeblandingen og rør godt rundt. Den bliver ret fast, men selve kagen bliver ikke tør.
- Kom dejen i en smurt springform (eller anden form) og flad den ud på toppen med en dejskraber. Bag den ca. 40 min eller til den er bagt igennem i midten.
- Lad kagen køle helt af før den serveres. Lad den gerne sætte sig i køleskabet (hvor den godt kan stå et par dage uden at blive tør).
- Kagen får en dejlig, svampet konsistens. Og så kan den næsten tælle som et af de 6 stykker grønt. Altså, hvis man spiser nok af den, ikke?
- Pynt fx med SukrinMelis og appelsinskal.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Squashkage med julekrydderier
Når vinteren rammer, er det dejligt at lave en krydret squashkage med alle julekrydderierne. Jeg har faktisk brugt både allehånde, ingefær, kanel, kardemomme, nellike og appelsinskal. At man så kan fylde den med grøntsager, er jo bare et ekstra plus. Denne dejlige sag er lavet med squash, gulerod og nødder.
Nødderne skal man ikke spare på, de gav rigtig god smag og lidt lækkert crunch. Jeg har brugt både valnødder, hasselnødder, mandler og pistacienødder. Derudover kom jeg også lidt mørk chokolade i. Det var en lidt spontan beslutning, men det gjorde bestemt ikke kagen dårligere…
Jeg har altid elsket en god krydderkage og denne julede squashkage giver mig noget af det samme.
Hvad er en julekage?
Julekage er vel egentlig sådan en tung sag med en masse tørret frugt, nødder, chokolade og evt. honning og alkohol, er det ikke? Det er i hvert fald det jeg tænker på når jeg hører ordet.
De tørrede frugter og honning vejer dog virkelig tungt i kulhydratregnskabet, så dem har jeg undladt i denne opskrift. Du kan sikkert sagtens tilføje dem til opskriften, hvis du gerne vil.
Derudover tror jeg heller ikke kagen bliver dårligere af et skvæt alkohol, nogle opskrifter på julekage bruger fx portvinsmarinerede figner eller rom-rosiner. Men jeg tænker også godt, at du blot kan komme lidt rom direkte i dejen.
Jeg har bagt den uden chokolade og nødder. Har du en energiberegning på det ?
Hvor mange gram er 1 portion ?
Hej Alice
Jeg har kun energiberegningen nederst i opskriften som er pr. stykke. Tager du ingredienser ud, skal du enten selv lave en ny energiberegning eller bare estimere dig frem til at den så vil være lidt lavere end det, jeg har angivet.
Fryse-egnet?
Ja det tror jeg kan fungere fint👍🏼
Det gør det :-)
Hvilken størrelse springform?
23 cm (står øverst i opskriften under udstyr :))
🙈 skal jeg også læse 🤣🙈
Alle de krav – verden er så unfair😅😅
Kan man udskifte kokosfibermel med et mix af kokosmel og pofiber?? 😊
Og evt i hvilket blandingsforhold?
Jeg tror, det fint kan erstattes af Pofiber 1:1.
Du skriver evt. ½-1 dl nøddemel Men betyder det ikke noget for den færdige konsistens om det kommer i eller ej? Suger nøddemelet ikke væske så den bliver mere tør?
Har du en opskrift på ostetopping?
Ja men den er vist i en af mine bøger. men altså, jeg plejer bare at røre flødeost med sukrinMelis og lidt vanilje og så enten appelsinskal og -saft eller citronskal. :)
Kan man godt erstatte gulerødderne med squash? Og skal man i såfald bruge mere sødning, når gulerøddernes sødme udebliver?
Det tror jeg sagtens du kan. Og ja, under alle omstændigheder smag den til med sødning. Mine kager som fx denne, indeholder jo næsten ikke noget sødning og det giver jo en fladere smag sammenlignet med en traditionel kage.
HaR du evt en opskrift på ostetopping? På forhånd tak ☺️
kan man skifte kokos fibre ud med fedt reduceret mandelmel istedet?
Det tror jeg godt, du kan!
Mon man kan lave et eller andet kugleværk eller lignende af en sådan lignende kage? Bagte græskarkagen fra en af dine bøger, men blev alt for klæg (forkerte ingredienser tror jeg). Tænker det er så synd, bare at smide den ud. Måske lidt ala romkugler.. Må prøve at eksperimentere lidt.
Det tør jeg ikke sige, når jeg ikke kender dit færdige resultat. Mit ville sagtens kunne bruges i en romkugleopskrift :)
Hej Jane..
Vil bare lige slå et slag for denne kage.. Jeg bagte den som muffins idag, da jeg manglede noget til kaffen på arbejdet.. De er så lækre og mættede :) jeg brugte 3 spsk kokos sukker i stedet for..
Virkelig godt! Tak :)