Nem hjemmelavet remoulade


Åh, hvor jeg synes, at danske supermarkeder har noget at lære. I øjeblikket går jeg rundt i supermarkederne, og jeg har overhovedet ikke lyst til at købe noget.

nem remoulade

Nem remoulade

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
5 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Vend det hele sammen og server.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Grøntafdelingen er enten kedelig eller fyldt med suspekt farvestrålende frugter. Økologien er presset ned i det mørkeste hjørne, og kødet i kølediskene er direkte uappetitligt. Ingen af delene er til at betale. Jeg mener, hvem vil betale 25 kr for 4 små æbler? Ja, jeg vil altså ikke.

Og så går man rundt der og fylder nødtvungent noget i kurven, for spise skal man jo, og senere kommer man så ud med en pose i hver hånd og 700 kr fattigere. WTF??? En oplevelse, der både er kedelig og dyr. Ikke ligefrem det bedste salgsslogan. Har I også den oplevelse?

Fiskefrikadeller uden mel

Men når man har nogen boende hos sig, som har taget en hel uge ud af sit liv for at lave vores badeværelse, så er det mindste, man kan gøre at diske op med noget lækkert til aften. Og selvom de to arbejdende er mænd, og rigtige mænd vil have rødt kød og alt det der, så gik jeg kold i køddisken og kom i stedet hjem med 3 store laksesider. Det var ligesom det mindst uappetitlige, om man vil.

Laksen var dog alligevel for kedelig til bare at hælde i ovnen, så jeg skar skindet fra og kørte al kødet (vel ca. 1200 g) igennem foodprocessoren sammen med et stort hakket løg, 3 æg, citronsaft, 2 spsk loppefrøskaller, lidt vand, salt, peber og lidt muskatnød. Formede dem til deller og stegte dem på panden i godt med kokosolie. Det kom der til sidst dette bjerg ud af.

Forleden måtte jeg jo takke nej til en omgang fiskefrikadeller med hjemmerørt remoulade på Dag H, fordi fiskefarsen var rørt med mel, som den jo desværre normalt er. Derfor virkede det oplagt at gå hjem og lave sine egne. Så der blev naturligvis også lavet nem remoulade.

I virkeligheden var dellerne lidt til den kedelige side (hvis det ikke var for ungerne, havde jeg smagt fiskefarsen til med gul karrypasta fra Thailand), så remouladen skulle virkelig løfte retten. Derfor burde billedets fokus måske være omvendt.

Men hvad gør man ved sådan en supermarkedslede? Skal vi i gang med at bestille mad online igen for at få mad, der er værd at spise? Jeg betaler gerne for mad, men jeg er led ved, at det koster mig nærved 1000 kr, hver gang jeg går ind i et supermarked.

Skal vi bestille de flotte grøntsager fra Aarstiderne, selvom vores oplevelse med måltidskasserne ikke ligefrem var den bedste? Valbys Økologiske Torv holder ferie her i juli, så dem kan jeg ikke engang bruge. Hvad gør I andre for at få fat i lækre råvarer, som I har lyst til at lave mad af?

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

16 kommentarer til “Nem hjemmelavet remoulade”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Enig – de danske butikker er bare så kedelige og triste – og dyre. Det føles nogle gange som tyveri, når man står i en butik og kun har købt nogle få varer, og så skal lægge en halv månedsløn!

    Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre for at få ændret de forhold, men det er da mærkeligt, at man i Danmark skal bruge SÅ mange penge på så dårlige fødevarer.

    Svar
  2. Igen et utroligt aktuelt indlæg, Jane. Og kan igen kun erklære mig enig. Jeg bliver nogle gange helt fornærmet som forbruger, når jeg ser, hvad min lokale brugs vil byde mig af halvrådden frugt og mugne grøntsager.

    Vi har længe tyet til Aarstiderne, men jeg må simpelthen erkende, at det er en for dyr løsning. Når jeg regner på, hvad tingene koster pr. styk, har jeg svært ved at se mig selv i øjnene. Det er dyrere, end hvad jeg normalt synes er for dyrt og ikke lægger i kurven, når jeg står i Føtex.

    Vi har rigtig stor glæde af KBHFF, hvor vi simpelthen får det lækreste og friskeste grønt, der jo er afsendt fra landmanden samme morgen. Når vi kommer forbi, bruger vi også den økologiske landmand, der sælger frugt, grønt og kød på Frederiksberg Rådhusplads hver lørdag fra 12-17 eller noget i den stil. Priserne er vist rimelig okay. Mit yndlingssupermarked er den nye SuperBrugsen i Matthæusgade, som har stor fokus på økologi, og som har en ret pæn økogrøntafdeling. Også Irma på Gl. Kongevej har ret fint økoudvalg – prisen er stadig bedre end Aarstidernes, vil jeg påstå. Nååå ja – Jord i Torvehallerne. Ikke billigt, men til gengæld lækkert!

    Og så er jeg ellers den store tilbudsjæger – køber bare meget (MEGET) ind, når basisvarerne er på tilbud. Er som regel i mindst tre forskellige supermarkeder om ugen efter tilbud på spidskål i Irma, agurker i Netto og squash i Brugsen.

    Hvis nogle kender andre gode økosupermarkeder i København, vil jeg meget gerne tippes ;)

    Svar
    • Tusind tak Stinna, for de mange brugbare tips. Jeg har det på samme måde med Aarstiderne som dig. Jeg elsker deres grøntsager og deres kvalitet, men når jeg ser prisen, tænker jeg på de bjerge af øko-grøntsager, jeg kunne få for den pris i Netto. KBHFF har jeg ikke prøvet og heller ikke den økologiske landmand på Frb. Vi har øko torvedag herude i Valby hver lørdag (minus her i juli hvor de holder ferie), og her handler jeg også gerne. I virkeligheden ville jeg jo bare gerne have ét sted, hvor jeg kunne overstå alle mine indkøb. Tid er jo desværre en faktor også…

      Svar
      • Præcis, hvis man gerne vil gå den økologiske vej, kan man nemt bruge 3 gange så lang tid på indkøb, som “almindelige” mennesker. Jeg har tit tænkt på torvedagen i Valby, er det et godt marked? Så kunne det jo godt være, jeg kunne tage mig sammen og cykle ud til det :) Men er det hele året rundt?

        Svar
  3. Har det også samme følelse, det er siden blevet værre efter have boet i Holland et par år… Dér er der kæder af store, dejlige økosupermarkeder, EkoPlaza og BioMarkt, samt de alm. supermarkeder er bare meget mere lækrere at handle i end danske. Aner det ikke hvorfor det er sådan… Måske er nogle lande mere fremme i de nye koncepter, nye måder at præsentere varer på? Eller pga. den lave moms på 6%, som gør at supermarkederne har bedre råd til at indrette og præsentere varerene lækkert? Sverige synes jeg også er sjovere at handle i, det er nok bare fordi tingene er eksotisk anderledes? Men synes stadig de fleste supermarkeder i Kbh/DK er trætte at se på og ikke så indbydende at være i af en eller anden årsag… Sommetider tager jeg en tur til NV til de større indvandrerbutikker, en dejlig inspiration og afveksling fra de sædvanlige (samt overpriced) butikker på Østerbro.

    Svar
    • Jeg har en teori om at supermarkederne syd for København er ringere end dem nordpå. F.eks. er vores Superbest i Valby en virkelig tarvelig forestilling, mens Superbest i Rotunden ude på strandvejen er som at træde ind i Carrefour. Både i sortiment og lækkerhed.

      Som regel når man flytter (i min alder) kigger man på, hvad der er af skoler i området. Næste gang vil jeg kigge på supermarkeder ;-)

      Svar
  4. Altså hvis jeg ikke dyrkede mit eget grønt ville jeg klart købe årstiderne igen.
    Jeg synes at det fede er at man kan skifte i mellem kasserne.
    Jeg skiftede ret tit- hvis lige den kasse jeg fik ikke passede i mit humør.
    Kvaliteten er i orden og når der er problemer( det kan jo smutte på varme dage mv) så er der aldrig bøvl med at få refunderet.
    Jeg er helt enig- bliver squ så depri over indkøb….dyrt, dårligt udvalg- bare der står øko på en eller anden ting ryger den altså ikke i min kurv…
    For at tilfredstille mig -så skal jeg i mindst 4 supermarkeder… det er jo absurd. NU kører jeg med “brug virkelig ikke en dyt sommer” -så jeg har mest spist det jeg havde i køkkenskabene suppleret med lidt frugt og frisk mælk/ost. men jeg tor at når jeg kommer i arbejde og ikke har tid til enorm køkkenhave og 4-5 bsøg i supermrakeder så skal jeg til at bestille mere på nettet.

    Svar
    • Jeg er nået til samme konklusion. Må sluge det bøvl jeg synes, der var med måltidskasserne og hoppe på det, de gør bedst: grøntsager!

      Svar
  5. Tjah, jeg har vist skrevet det før, men det tåler gerne en gentagelse:-) Aarstidernes grøntsager er helt i top! Man behøver ikke købe den samme kasse uge efter uge, men kan vælge mellem alle kasser hver eneste gang. Jeg tjekker altid indholdet i ugens kasser, før jeg laver min bestilling. Og så har vi altså meget lækkert frugt og grønt i have og drivhus i øjeblikket. Min bedre halvdel elsker heldigvis dette udesommerliv:-)))
    Skagenfood leverer fantastisk fisk. I morgen aften bliver der lagt sværdfisk på grillen!
    Og jeg er også blevet tændt på Slagtersørensen efter at have set linket i en af dine læseres kommentarer tidligere (tak!). Nemmere end at køre til økologisk slagter i Holbæk, som ellers også er superduper!!

    Svar
    • Ja, Aarstidernes grøntsager er i toppen. Det er nok den vej, jeg må gå igen. Og både Skagenfood og slagtersørensen er med på den mentale liste. Havde trist, trist besøg i Kvickly i dag og er kommet hjem med triste varer – 800 kr fattigere. Hrmf! :-(

      Svar
  6. Hej søde Jane,
    Jeg kan godt nikke genkendende til både din og Rikkes oplevelse. Jeg er dog ikke helt så økologisk, som jeg gerne ville være på grøntsagsfronten – grundet kvalitet og alt for høj pris :( Jeg vil gerne have inspiration til min mad, når jeg handler og den er det godt nok småt med :-(
    Min supermarkedslede er så krydret med, at jeg ikke gider se mit ‘stof’ (sukker). Jeg skal derfor forberede mig lidt mentalt og gå uden om det område i supermarkedet. Jeg skal vist snart have en gang lækre økologiske grøntsager fra aarstiderne igen, som bliver bragt til døren og jeg ikke skal i supermarkedet! Gevinst gevinst.
    God fredag.
    – frk. sveske

    Svar
    • Det er lige før, jeg synes Netto er mere appetitligt end den Kvickly, der ligger hvor jeg bor. Mand, hvor er det trist. Og ja, i perioder kan man have godt at ikke at blive eksponeret for alle de søde sager, og her er online indkøb jo genialt.

      Svar
  7. Jeg er også gået helt kold på supermarkederne. Priserne stiger og stiger og det gør kvaliteten altså ikke!! Jeg kan slet ikke finde på aftensmad for tiden, og jeg skal i hvert fald ikke regne med inspiration når jeg handler. Jeg var helt chokeret den anden dag, hvor jeg handlede i Irma og bare skulle have de der ting jeg ikke kan få i netto. 600 kr!! For hvad? Det er helt absurd. Jeg kan dælme godt forstå, at der er familier hvor økologi helt må fravælges med de priser. Men hvis det i det mindste så var gode varer, men det er det jo ikke, det er rigtig kedeligt.
    Og så vil jeg vove at påstå, at min kære mand er en rigtig mand, til trods for at han ikke spiser kød hehe, så det kan såmænd godt lade sig gøre, at blive mandemæt af fiskedeller ;)

    Svar
  8. Vi er blevet meget glade for http://www.slagtersorensen.dk når det handler om kød. Det er muligvis ikke det billigste men kvaliteten er god og så er det økologisk. Vi har også i den periode irmatorvet.dk havde -25% på øko købt en del der og der var kvaliteten helt i top!

    Jeg har lige læst hos Linda simpel dagbog, at der findes i økosupermarked i Malmø! Det glæder jeg mig meget til at gå amok i på vej hjem fra ferie.

    Svar