Jeg har længe haft lyst til at lave sunde hjemmelavede vingummier til ungerne, men min tid har simpelthen været for knap til at lege i køkkenet. I går fandt jeg dog endelig et øjeblik, og det var et skægt og anderledes køkkenprojekt.
Prøv også disse: Sukkerfrie Keto-venlige vingummier

Udstyr
Ingredienser
- 1,5 dl blåbær purerede (andre frugter eller frugtjuice kan også bruges)
- 1,5 dl vand
- 2-3 spsk SukrinSirup gold
- 1 spsk citronsaft
- 3 spsk gelatinepulver Fx Pure Gelatin fra Nyttotteket
Sådan gør du
- Optø blåbær og giv dem evt. et opkog.
- Hæld i stavblenderens blenderglas sammen med vand og blend godt sammen til en tynd puré.
- Hæld over i en sauterpande og tilsæt sødning. Rør rundt. Varm op til middel varme og tilsæt collagenpulveret lidt efter lidt. Du skal piske godt ind imellem for at få rørt alle klumperne ud. Det tager lidt tid. Når al collagenen er opløst, hælder du blåbærmassen over i et decilitermål med hank og tud (eller andet håndterbart).
- Placer silikoneformene på et fad og hæld forsigtigt massen over i silikoneformene. Sæt dem i fryseren i 20-30 minutter eller i køleskabet en time eller to. Tag ud, vip dem ud af formene, og du har nu sundere vingummier, som du kan give til ungerne med god samvittighed!
- Vingummierne opbevares i køleskab, hvor jeg tænker, de kan holde sig en uges tid eller to. Så langt er vi ikke kommet endnu.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Jeg kan dog ikke rigtig sige, om det er noget, der kommer til at fænge an herhjemme. Selv synes jeg, konsistensen var mere henad de der blævrende flæsk-vingummitingester og knap så meget vingummi, men ungerne syntes, det var sejt, at vi lavede vores egne vingummier! Måske er der potentiale til at arbejde lidt videre med idéen.
Og næste gang laver jeg altså mine med jordbær eller noget gult og syrligt. Næsten-sorte vingummier ser lidt triste ud ved siden af e-numrene nede fra slikbutikken.
Collagenpulver til vingummi
Det er ikke dit almindelige collagenpulver, der bruges heri, for den gelerer jo ikke. Det er i stedet gelatinepulver, som er identisk, med den forskel at det kun kan opløses i varm væske og at det gelerer ved nedkæling. Det er samme gelering du kender fra bone broth, der er kølet ned
Prøv også de lækre men anderledes kaffe-vingummi.
Hvordan får man de sukkerfrie vingummi mere hårde
Så tror jeg du skal lave en traditionel vingummiopskrift og ikke en collagen-opskrift. Jeg har aldrig lavet hjemmelavet slik så jeg har ikke erfaring med det.
Når jeg har lavet vingummi (og lakrids) på traditionel vis er det tiden de ligger og tørrer der afgør deres “hårdhed”. Jeg har dog aldrig haft dem liggende til tørring så længe at det er blevet decideret hårdt. Men tørringen betyder bestemt noget for konsistensen.
Jeg har dem liggende på bageplader og vender dem en gang i døgnet, så væsken i dem kan fordampe stille og rolig – ligesom jeg flytter dem på pladen, så de ikke står på det bagepapir de gennemvædede i det foregående døgn ?
Virkelig irriterende at der er reklamer midt i dit blog indlæg og opskrifterne. :-/
Ja, I know. Ville du foretrække en månedlig betaling via abonnement?
Er der nogen, som har prøvet med husblas? Det er nemlig det jeg har lige nu her, og vil gerne lave dem i morgen :-)
Husblas skal udblødes i vand. Derefter krammes vandet fra og den smeltes stille og roligt. Mon ikke, man bruger en anelse mindre vand – eks. 1,4 dl. og så bare smelter husblassen i “pureen?
Er der nogen der har erfaring med hvor meget husblas man cirka skal bruge, hvis man vælger det? Ville nemlig gerne lave dem i weekenden sammen med ungerne og der er Amazon ikke helt hurtig nok
Hej Louise! Fandt du ud af hvor meget husblas der skulle bruges? Skal nemlig selv til at i gang :-)
Nej, desværre. Fandt agar i skabet og brugte 2 spsk af det. Men må indrømme at de blev en meget mærkelig konsistens…
Hej Jane,
Det er også den røde (orange) jeg har fået men det er Kosher udgaven og der står Beef gelatin på bøtten. På bøtten i dit indlæg står der Porcine. Var bare i tvivl om jeg stadig kunne bruge gelatinen selvom det er lavet på ko og ikke svin…
Ah det havde jeg ikke studset over. Jeg troede kun de var lavet på køer. Men så tror jeg det er uden betydning :)
Hej
Jeg bestilte gelatinen via linket i dit indlæg men har fået en bøtte hvor der står Kosher og beef gelatin på. Kan det stadig bruges? Kan se at der står porcine gelatin på bøtten på billedet på Amazon.
Mvh. Malene
Øhm jeg har begge to fra Great Lakes, den røde og den grønne. Den røde er den, der gelerer og man kan bruge her til vingummier. Den grønne gelerer ikke men den kan man bruge som et højkvalitets proteinpulver. Jeg tager fx en skefuld i når jeg alligevel drikker min kyllingebouillon, men da det er smagsneutralt vil du også kunne bruge den grønne i smoothies etc.
Jeg kan relatere mig til at de der burde smage af lakrids ;-)
Det lyder utroligt nemt. Gad vide, hvordan man får konsistensen hårdere? Der kan være utrolig stor forskel på hårdheden af vingummi, man køber også. Er overrasket over at læse om gelatines helbredsmæssige værdi. Det er da kun et stort plus. Så er der en ekstra god undskyldning for at spise et ekstra stykke cheesecake eller portion citronfromage :D
Jeg tror ikke, du skal regne med sundhedsfordelene, når vi taler husblas eller traditionel gelatine. Oprindelse og tilvejebringelse tæller stadig. Og for at få tilstrækkelige mængder skal man nok i gang med at drikke hjemmelavet bouillon kogt på knogler, selvom et ekstra styke cheesecake umiddelbart lyder mere tiltalende ;-)
Det var nu også mere ment som lidt et forsøg på at være morsom ;) Ved godt, at der nok skal en del ned for at få noget ud af det. Men det er da interessant nok, emnet, synes jeg :) Det havde ikke lige slået mig, at der rent faktisk kunne være sundhedsfordele ved at indtage (den rette) gelatine :)
Det ved jeg godt ;-) Det var mere den med husblasen, som jeg selv syntes måske lige trængte til en præcisering ;-)
Yes yes :)
Lidl har silikoneforme, med samme størrelse til en 20’er netop nu. Hjerter, blomster og julemotiver.
Ellers tænker jeg om salt og lakridspulver ville bliver godt i blandingen, inspireret af dine saltmandler den anden dag.
Super tip, tak! Det er sjovt, både min mand og børn bad om en version med salt og lakrids og jeg blev ved med at argumentere for, at der ikke fandtes lakridsvingummi. Jeg blev dog kraftigt nedstemt ;-)
Det ser sjovt ud – det må jeg prøve ved lejlighed :)
Hvor er de fine
Det skal helt klart prøves. Tak for god inspiration
Agar agar er lavet af rødalger og tang – så vidt jeg er informeret, er det en moderne superfood. Den er ret så ernæringsrig og bruges flittigt i det Japanske og Indiske køkken.
Uden at reklamere, produceres der vingummi på Bornholm der netop er baseret på agar og kaldet tangvingummi.
Desuden er husblads og gelatine samme produkt, blot i fast og løs form.
For at få gavnlige resultater af gelatine til smertereducering af f.eks slidgigt, bør daglig dosis være på 8-10 g i mindst 6 mdr, hvorefter man holder en pause på 2 mdr og begynder igen.
Rigtig god fornøjelse i Bella – der var fantastisk igår :-)
Forskellen på husblas og den gelatine, jeg har brugt, ligger i oprindelsen og forarbejdningen. Så helt ens synes jeg ikke, de to er… Agar agar har jeg ikke leget så meget med endnu, men det er på tegnebrættet…