Sund alderdom? Ja, det skrev jeg faktisk lige, og når du har læst det her indlæg, kommer du til at tænke på mig som tudsegammel. Og kedelig. Men ikke desto mindre…
Arbejdsmæssigt er jeg jo i en ung branche. Bloggere og instagrammere eller influencers, som det nu hedder, er unge mennesker. Måske især i “sundhedsbranchen”.
Og de er skønne og fantastiske på så mange måder. Men unge. Deres interesser og udfordringer ligger derfor langt fra mine nuværende. For det handler meget om krop. Om hvordan kroppen ser ud. Og så handler det om mad. Om at slutte fred med mad eller slutte fred med sig selv og med sin krop.
Og forstå mig ret. Jeg synes, det er en supervigtig sag, som jeg bakker 100% op om, men det er bare ret meget yesterday for mig.
For mit fokus har ændret sig. Markant.
Fra udødelig og uovervindelig til sund alderdom
Da jeg var ung, levede jeg fra dag til dag. Jeg følte mig udødelig. Uovervindelig. Jeg fyldte min krop med skrammel, drak aaaalt for meget alkohol og røg alt for mange cigaretter.
Men jeg havde det herreskægt. Og sygdom var jo noget, der kun ramte naboen.
I de sidste par år har jeg mærket, at jeg er blevet mere optaget af, hvordan jeg sikrer mig et godt liv, når jeg bliver gammel.
Hvis du smågriner nu eller laver himmelvendte øjne, forstår jeg det godt, for sådan har jeg selv gjort, når tankerne har trængt sig på. Og på en måde føler jeg mig også for ung til at bekymre mig om det.
At leve længe er ikke et mål i sig selv. Jeg er ikke specielt interesseret i at leve længe, hvis det betyder, at de sidste år er fyldt med sygdom. Jeg gider kun at leve længe, hvis jeg kan gøre det i et hylster, der kan holde til strabadserne.
Og det fokus har faktisk været inde på min radar i nogle år efterhånden.
Rygsmerter og 3 måneders sygemelding
Min oplevelse med smerterne og min nærved 3 måneders sygemelding generede mig derfor ekstra meget.
Men for at forklare hvorfor, er jeg nødt til at skrue tiden små 5 år tilbage.
Da jeg var 35 cirka, stoppede jeg med at løbe.
Jeg havde været en ivrig og habil løber, men jeg var hele tiden skadet. Skinnebensbetændelse først og fremmest og siden hen ondt i ryggen/lænden.
Jeg gik til endeløse besøg hos læge, fysioterapeut og en verden af behandlere, der mente at lige netop de havde svaret på det.
Stærkere krop = færre smerter
En ting, som de alle, men som især min læge, var fokuseret på var, at jeg skulle have bygget flere muskler på min krop, hvis jeg ville af med de rygsmerter.
Styrketræning og fitnesscentre er noget nær verdens røvhul for mig. Jeg føler mig så meget på udebane og føler mig enormt fremmedgjort ved hele miljøet
Men jeg var villig til at give det en chance.
Så jeg prøvede både hel- og halvhjertet med alle mulige forskellige forsøg på at øge muskelmasse, og jeg fik hjælp af alle mulige forskellige kompetente og knap så kompetente mennesker.
Resultatet var altid stik modsat hensigten: flere rygsmerter. Grrrrr!
Og jeg var ret frustreret over at vide og forstå, at en stærk krop er vigtig og så blive stoppet i alle forsøg på at nå henimod det.
Og det generede mig ret meget, at det ene år gik efter det andet, imens jeg bare blev slappere og slappere.
Lav muskelmasse giver lav forbrænding
Fra vi er omkring 35 eller måske endnu tidligere, mister vi muskelmasse hvert år.
Mindsket muskelmasse betyder færre mitokondrier (de små kraftværk inde i cellen, der omsætter energi), hvilket betyder dårligere energiomsætning og altså lavere forbrænding.
Hertil kommer dårligere insulinfølsomhed, dvs. lavere kulhydrattolerance, dårligere kropskomposition og en stribe andre ting.
Det kan forklare, hvorfor mange går op i vægt, når de bliver ældre, selvom de ikke synes, de spiser mere, end de plejer.
Muskler er altså helt vildt vigtige. Og man kan sige det sådan, at hvis du ikke træner men holder din vægt år for år, vil du faktisk uden at vide det, tabe muskler og øge i fedtmasse. Dårlig aftale siger jeg bare. Og det var i høj grad det, der var mit problem.
Men hvad gør man, når man gerne vil øge sin muskelmasse, men hvert forsøg sender en på sofaen med smerter?
Enter: Rasmus Kelbæk
Så mødte jeg Rasmus (Kelbæk, min træner), og han har virkelig betydet alverden for mig, hvilket jeg har skrevet om HER.
Han har lært mig (dvs. tvunget mig til) at træne, også når jeg ind imellem fik ondt.
Og han er faktisk lykkes med det, der forekom mig umuligt: At gøre mig stærkere og øge muskelmassen på min krop.
Så da jeg fyldte 40, var jeg faktisk ret godt tilfreds med at have vendt den dårlige spiral, jeg ellers havde haft gang i, siden jeg var 35. Ikke på den måde at jeg følte mig i mål men bare, at jeg endelig følte mig på rette vej.
Men så skete det der ryghalløj i sommer, og det sendte mig fuldstændigt ud af spillet.
Og jeg blev vildt frustreret. For jeg synes faktisk, at så voldsom en skade, eller hvad man nu skal kalde det, hørte mit gamle slappe jeg til og ikke mit nye stærkere jeg. Jeg synes faktisk, det var unfair.
Og den totale invalidering, jeg oplevede der og dagligdagen med smerter, som ved gud tager al livsglæde og -lyst, gjorde det endnu mere tydeligt for mig, hvor utroligt vigtigt det er, at jeg sørger for at stille mig selv i så god en situation som muligt.
Life Goal: Sund og sej alderdom
For når jeg bliver gammel, og ungerne er fløjet fra reden, og Søren og jeg en dag stopper med at arbejde, vil jeg være sådan en, der rejser verden rundt og vandrer i bjerge og går Caminoen og måske bestiger et lille bjerg eller noget. Og bor i Paris et par måneder om året.
Jeg vil ikke være en, der sidder derhjemme og har ondt og ingenting kan, fordi kroppen, altså det fysiske hylster, har sagt fra for tidligt.
Og forebyggelse er altid nemmere end at reparere. Hele mit træningseventyr har virkelig gjort det tydeligt. Det er så nederen at skulle bygge sig selv op fra scratch.
Så ja, jeg interesserer mig for at leve sundt, men det at have en lækker røv eller føle mig godt tilpas på stranden eller nøgen, det kommer altså et stykke nede af listen ved siden af ønsket om, at anden halvdel af mit liv skal kunne leves med fuld fart og i fuld vigør.
Så her kommer…
7 TING, JEG GØR, I HÅB OM EN SUND ALDERDOM
-
Jeg styrketræner
Og ved du hvad? Det kommer aldrig til at falde mig rigtigt naturligt, og jeg bliver aldrig sådan en, der ikke kan overleve en dag uden træning, men jeg gør det, fordi det er skidevigtigt. Og jeg accepterer, at jeg har det sådan, og jeg betaler derfor Rasmus for, at jeg møder op.
At møde op er nemlig min største udfordring. Hvis Rasmus ikke ventede på mig i den anden ende, ville jeg hurtigt få overbevist mig selv om, at jeg da også har alt for travlt til at nå det i dag, og jeg træner da bare i morgen i stedet, eller jeg får overbevist mig selv om, at jeg da bare går en lang tur i stedet.
At gå ture er rart. At styrketræne er ikke rart. Men at gå ture bygger ikke muskler.
Så jeg styrketræner, og jeg gør det 2-3 gange om ugen hver uge hele året (så godt som). Men jeg går også ture.
-
Jeg spiser kød (tilstrækkeligt med protein)
I disse grønne tider er det ellers noget, man helst ikke taler for højt om, men jeg spiser kød eller animalske produkter, og jeg gør det med glæde og jeg gør det dagligt.
At få nok protein er vigtigt for at bevare muskelmasse, og som sagt går det regnestykke nemt i minus, når vi når op i alderen og har et naturligt tab af muskelmasse.
Tilstrækkeligt protein er også vigtigt for at bygge ny muskelmasse. Og yes, man kan sagtens få protein fra andet end kød. Det er bare nemmere med kød, fordi animalske produkter har en komplet aminosyreprofil.
Jeg spiser dog også andet end kød.
-
Jeg spiser blodsukkerstabiliserende kost/LCHF
Jeg spiser en kost, der sikrer mig et stabilt blodsukker og god fedtforbrænding. Det gør jeg, både fordi jeg får det bedst sådan, men også fordi jeg tror på, at vi vedligeholder vores celler bedst sådan.
Et blodsukker, der farer op og ned, lægger et stort pres på kroppen, og det vælger jeg fra.
Insulinfølsomheden falder med alderen, og det sammen med den mindskede muskelmasse/forbrænding er måske grunden til at mange kvinder oplever, at de går op i vægt, efter de er fyldt 40 og rigtigt ofte, når overgangsalderen rammer omkring de 50. Det er også med i mine overvejelser.
Jo, jo, jeg spiser også usundt til tider, men det er ikke noget, jeg stresser over.
-
Jeg sørger for at holde mig normalvægtig
Jeg arbejder tit med kvinder i overgangsalderen på mine online forløb og har derigennem kendskab til hvor meget, mange af dem må kæmpe for at holde vægten eller gå ned i vægt, når først overgangsalderen rammer.
Så jeg tænker igen forebyggelse. Et fokus er derfor at holde vægten, for det vil altid være nemmere at holde vægten stabil end at gå ned i vægt.
Og selvom jeg endnu ikke har problemer med at holde vægten, kan jeg godt mærke, at der sker noget hormonelt i kroppen. Hvis jeg i en periode går lidt op i vægt fx, lagrer det sig nu mere i maveregionen, hvor det plejer at lagre sig på lår og baller. Det er jeg ikke sådan vildt begejstret for.
Så jeg har fokus på at holde mig normalvægtig. Jeg gør det via punkt 1, 2 og 3.
-
Jeg sørger for at have god fordøjelse
God tarmsundhed er jo vigtigt, både for velværet og for helbredet i det hele taget, og det er vigtigt, at der er flow i systemet, hvis man kan kalde det sådan. Ikke for meget og ikke for lidt.
Som en, der har haft flere dage med maveproblemer end uden, er det en stor fornøjelse, at jeg endelig er blevet klogere på, hvad der skal til for, at min mave fungerer optimalt. Og punkt 2 og 3 afspejler dette ret godt.
-
Jeg ryger ikke og drikker ikke (særligt meget)
Jeg ryger ikke, men det har jeg gjort.
Jeg har storrøget i 8 år, tror jeg, det blev til, men det er 15 år siden, jeg stoppede.
Det betyder, at min risiko for lungekræft nu er den samme som en ikke-rygers, mens min risiko for at få brystkræft stadig er forhøjet. Det skriver aviserne i hvert fald. Jeg kan jo ikke ændre på det, så jeg fokuserer på, at jeg ikke ryger længere.
Jeg drikker ikke meget alkohol. Jeg drikker et glas vin eller to, når jeg er i sociale sammenhænge, og jeg drikker mig fuld og skør med et par måneders mellemrum. Det ville sikkert være bedre, hvis jeg undlod det, men det har jeg ikke lyst til at vælge fra (endnu).
-
Jeg sover nok
Skulle det nu være sundt at sove? Ja. Kroppen oplader og restituerer, når den får søvn nok. Og da jeg har haft mange søvnproblemer tidligere og ikke fra naturens side er begavet med et godt sovehjerte, betyder det, at jeg går til min søvn med næsten militær præcision.
Med det mener jeg, at jeg går i seng og står op på næsten samme tidspunkt hver eneste dag, 7 dage i ugen. Som hovedregel. Selvfølgelig er der undtagelser.
Intet af ovenstående er noget, jeg gør perfekt. Det er heller ikke den endegyldige opskrift på et langt, sundt og lykkeligt liv. Det er bare de indsatspunkter, som JEG vælger at fokusere på.
Men vil dette så garantere mig et langt og sygdomsfrit liv? Nope. Sygdom rammer ulige, gener spiller en stor rolle og jeg kan ikke ændre på det, der er sket for og det, jeg har udsat min krop for i de første 30 år. Sådan er det.
Hej Jane
Jeg er 66 år, med Osteoporose de sidste 6 år. Jeg kan dyrker holdtræning og svømning. Det kan anbefales. M.h.t. gåture. Det holder dig i form, hvis du udfordrer dig selv, og går rask til, gerne med en løbetur indimellem.
Kosten tænker jeg over dagligt. :) Jeg kan gøre så meget mere. Men det er svært at holde fokus.
Jeg er 68 år og i 2017 kom jeg til skade med skuldre og fik en hjerneblødning . I 2018 fik jeg akut tarmslyng og stomi og nu har jeg lige her i 2019 fået tarmen på plads , så jeg ikke har stomi længere. Jeg har lige fået lov til at begynde gulv- og boldøvelser samt begynde at jogge i denne uge. Ellers har jeg gået ture
Det er 7 gode punkter som jeg kan tilslutte mig. Hvis der skulle være et punkt til der er stærkt sundhedsbevarende, kunne det handle om at være en del af flere meningsfulde fællesskaber, som fx. kan være omkring motion eller madlavning, men også om meget andet. Fællesskaber er i sig selv sundhedsskabende.
Det er jeg bare 100% enig med dig i, Thomas. Mennesket er et socialt væsen og ensomhed og mangel på sociale fællesskaber udgør også en stor – og ofte overset – risiko for vores helbredstilstand. Jeg har faktisk skrevet lidt om det her også: https://www.madbanditten.dk/4-ting-der-er-vigtige-for-dit-helbred/
Hej Jane.
Jeg tænker meget over, at jeg gerne vil have en god alderdom. Jeg har aldrig røget, men ellers ligner mine første 45-50 år ret meget dine Jane. Jeg har egentligt altid betragte mig selv som sund og rask, men ved da godt, at jeg hurtigt kan blive ramt af noget. Jeg er nu 51 år (næste 52) og har taget skeen i den anden hånd og tænker meget over, hvad jeg spiser og drikker, hvor meget jeg sover og træner. Jeg løber, styrketræner, svømmer lidt, og cykler på min racer i sommer halvåret (synes det er for koldt om vinteren) :-). Efter at være skiftet til LCHF for 6 uger siden, kan jeg helt klart mærke en forbedring i min livskvalitet: Sover bedre, fladere mave, pænere hud og ingen trang til sukker. Jeg er heller ikke hellig, så når jeg er inviteret ud, så spiser jeg det der bliver serveret, og så hopper jeg tilbage på sporet, når det er mig selv, der står for madlavningen.
Tak for en god blog – holder meget af at læse dine indlæg. :-)
Hvor er du god, Helle! Keep up the good work og tak for din søde kommentar ❤️
Hej.
Det er spændende at læse hvordan andre holder sig i form, og finder ud af at overvinde “skavanker “.
Jeg er selv så heldig at arbejde som social og sundhedshjælper, så jeg hverken står eller sidder stille ret meget på en arbejsdag. Tilmed er jeg foflytningsvejleder på plejehjemmet, og derfor forventes det at man er et “godt eksempel”, også med hensyn til at holde sig iform.
Men jeg ser ofte resultater af overvægt både hos kollegaer og beboere, så jeg skal ikke være overvægtig.
Har til gengæld også set at det kan hjælpe meget i genoptræning, efter eksempelvis en hjerneblødning, hvis patienten i forvejen havde god kropsbevidsthed.
Jeg løber gerne 5 km en 3 gange i ugen, de andre dage går jeg som regel 5 km. Så kan jeg varmt anbefale en hulahopring. Det har været så godt til mine knæ, ryg og nakke.
Har slid i nakken?. Laver Pilates ca 1 gang i ugen.
Jeg tror virkelig at kropsbevidsthed er meget vigtig. Kroppen er et “fint hus” jeg bor i, ikke en skraldespand.
Vi har nu levet efter lchf i godt 2 uger. Vi spiser dog lidt hjemmelavet rugbrød, og når vi er i byen det der bliver serveret. Jeg oplever den luksus at det pludselig er blevet en udfordring at holde vægten oppe! Jeg bliver snart 47.
Min mand må gerne tabe en del mere endnu. Men for 10 dage siden lagde han de piller mod for meget mavesyre, som han har taget hver dag i 20 år væk, og maven klarer det
fint. ? Han har selvfølge pillerne reserve. Mavesyre skal man ikke spøge med.
Særdeles spændende blog, Jane.
Kh Lone
Hvor er du god, Lone. Og din mand også! Og jeg er helt enig med dig!
Tak for et fantastisk indlæg. Du har virkelig ramt nogle gode pointer og tanker.
Jeg er også begyndt at interesserer mig for at holde min krop stærk og sund. Jeg har primært haft fokus på stærk indtil nu. Efter min sidste graviditet for 3 år siden var min krop træt og brugt. Jeg kunne tydeligt mærke, at jeg var 35 og ikke 25 længere, og at det var vigtigt at min krop var stærk, så jeg kan være her længe for mine børn. Det har været mit første formål. Men jeg kan også se, at min mor som er 63, døjer med gigt, og det vil jeg gerne forebygge.
Så siden der har jeg lagt endnu mere vægt på at få rørt mig dagligt på en eller anden måde. I det sidste års tid har styrketræning 3-4 gange om ugen også været en del af programmet.
Jeg fik pludselig ondt i ryggen, men med 4 enkle øvelser fra en fys, så kan jeg holde smerterne væk. Og når jeg alligevel laver de øvelser hjemme på stuegulvet, så kan jeg ligeså godt lave øvelser for arme, mave og ben. Det var så godt at skulle op hos fys’en og se, om min træning havde båret frugt, så jeg blev holdt i ørerne på den måde.
Jeg har lige læst “Sandheden om sukker”, og den bog har for alvor fået mine øjne op for vigtigheden af at spise og røre sig, så blodsukkeret er stabilt. Så det er helt sikkert noget, jeg skal arbejde meget mere med, end jeg allerede gør.
Hej
Har lige købt din e bog , kan ikke lige finde de 20 opskrifter som skulle være i pakken :) hvor finder jeg dem
Med venlig hilsen helen andersen
Hej Helen
Hvis du har problemer med et online produkt, du har købt, skal du skrive til support på support[snabel-a]madbanditten.dk
Tak :)
Jeg er godt nok kun 27, men jeg hader også fitnesscentre af et godt hjerte. Mht styrketræning er jeg glad for TRX, som jeg bare hænger over en dør herhjemme og så igang. For mig er det optimalt at kunne træne herhjemme, og TRX er virkelig godt, da man træner med egen kropsvægt. Udover det kan jeg også anbefale yoga – det giver en god og stærk core- muskulatur.
Også TRX-fan her! Og den hænger også fint og “pynter” i min stue – haha! Om sommeren har vi sådan en krog i husmuren, så jeg kan bruge den ude på terrassen. Det er endnu federe, synes jeg!
Og jeg elsker faktisk også yoga, men det duer desværre ikke for mig :( Måske jeg giver det et forsøg igen en dag, men lige nu er jeg mest fokuseret på at holde mig smertefri.
Så väldigt bra skrivet!
Tack för all din insperation till en hälsosammare vardag!
Jag bor i Sverige! Precis börjat läsa din blogg och jag vill gå igenom allt ?
Så intressant mat kunskap!
Skicka gärna recept på nyttiga smoothies :)
Önskar dig all lycka och framgång!
Mvh Ana
Hej Ana og velkommen til! Jeg er glad for at høre, at du finder noget interessant her :)
Jeg har masser af smoothies/greenies her: https://www.madbanditten.dk/opskrifter/juice-greenies-smoothies/
Hej Jane
Vil bare lige skrive, at du skriver på en fantastisk måde og er virkelig god til at forklare de ting du skriver ?
Bliv ved!
Hilsen Tanja
Tusind tak Tanja. Det er jeg virkelig glad for at høre, at du synes! Og det giver mig rigtig meget lyst til at skrive endnu mere :)
Ja der er noget at tænke over og jo før jo bedre. Det er fantastiske tanker du her sender og jeg den med styrketræning har jeg det også lidt stramt med.
Men efter at jeg fik ny hofte i juli KUN 49 år gammel, med efterfølgende fysioterapi er der ingen vej udenom. Min fysioterapeut arbejdede med hele bevægelsesapperatet ohhh boy hvor er jeg svag. Min balance bare slet ikke i top og det er som han sagde super vigtigt i forhold til at blive ældre, at man ikke snubler og falder så meget hvis balancen er i orden, point taken.
Min nye hofte er den første udskiftning for jeg fik af vide at den anden også ville skulle udskiftes, og slidgigten i dem begge er højst sandsynlig på grund af, at årene mellem 15-40 har jeg været overvægtig, stof til eftertanke og en tanke der leder hen til dit indlæg om overvægtige børn. Det er bare så vigtigt at vi gør alt for en bedre sundhed hele livet igennem.
Det bedste er måske at uanset hvad man har budt sin krop før, så er det aldrig for sent at gå igang, de5 syntes jeg faktiske er skønt.
Har du overvejet reformer pilates?
Jeg har gået ved Reeform, som har studier over det meste af landet.
Her træner du pilates på en reformermaskine og det er SINDSYGT effektivt og det er sjovt (det er også hårdt, men på den gode måde).
Jeg har gået på hold med folk med diverse sundhedsmæssige udfordringer, som bare har fået der SÅ meget bedre (fordi underviser lægger super meget vægt på den del).
Desuden er det små hold, og ingen træls fitnesscenter-stemning.
Dette er ikke noget jeg bliver betalt for, men en helt oprigtig anbefaling.
Ja det kan du tro, jeg har. Og jeg har testet det af flere omgange – desværre er det ikke for mig og min ryg. Men jeg giver dig ret i, at det var virkelig god træning.
Jeg har de seneste år set hvordan overvægt og dårlig form påvirker både min far og svigerfar, der begge nærmer sig 70 og begynder at have problemer med almindelige gøremål, og det har virkelig fået mig til at tænke over, at det er nu, der skal sættes ind, hvis jeg skal have det godt som gammel. Som 38-årig med stillesiddende arbejde er styrketræning blevet en nødvendighed på linje med tandbørstning. Jeg er flintrende ligeglad med, hvordan jeg ser ud i bikini, men jeg gider ikke have ondt.
Netop! Jeg er også meget mere stillesiddende end jeg bryder mig om og det er virkelig en af de (u)vaner, jeg finder allersværest at bryde. Jeg forsøger mig ved at skifte arbejdsstilling (forskellige stole, stå op ved forskellige borde etc.) men det holder sgu hårdt. Og hvis jeg ikke aktivt gør noget, fx går en tur eller træner, så bevæger jeg mig uhyggeligt lidt i løbet af en dag, og det er bare virkelig skidt. Og ja, det giver mig også problemer med ryggen..
Ja, jeg tænker meget over hvordan min livsstil nu kan påvirke mine udfoldelsesmuligheder senere. Ikke mindst fordi min far døde af kræft allerede som 54-årig, og min mor nu som 67-årig lever i et smertehelvede pga. 12 (ja, tolv!) diskusprolapser og alle de skrækkelige følgesymptomer og -smerter der følger med det. Jeg dyrker ca 50 minutters pilates (tjek evt blogilates på nettet) om dagen, jeg elsker det, selvom det indimellem er rigtig hårdt, men jeg er nu stærkere end nogensinde før i mit liv. Min holdning er bedre, min udholdenhed er bedre, mit generelle helbred er bedre. Find den motionsform der passer _dig_, og plej dig selv på den måde. Det er mit råd til alle (ud over en fornuftig, blodsukkerstabiliserende kost).
Av wow, ja at have sådan nogle skæbner tæt på livet får også en til at åbne øjnene! Jeg har egentlig nu jeg tænker over det fine eksempler i mine forældre. De er stadig unge (midt-60’erne) og cykler og danser og er meget aktive. Så der er et par gode forbilleder der.
Og helt enig. Det gælder om at finde en motionsform, der fungerer. Jeg måtte teste så utroligt mange ting, før jeg fandt det, der kunne hjælpe mig til at blive stærkere uden at det gik galt med min ryg.
Inspirerende og eftertænksomt indlæg.
Ja tænker i den grad over hvordan livet som ældre (44 ;-)) bliver. Og hvordan, hvornår, hvorfor min alderdom kan påvirkes af beslutninger og prioriteringer jeg gør i dag.
Ikke mindst i egen kontekst efter en kronisk sygdomsdiagnose, som i høj grad påvirker tarm/fordøjelse og netop muskelsvækkelse.
For nogen ville en daglig træningssession på to-tre timer ses som en pligt der bare skulle gennemføres. Jeg fortæller mig selv lidt helligt, at jeg gør et aktivt tilvalg hver dag….der er som sådan jo ikke nogen der tvinger mig! :-)
Men jeg synes faktisk jeg tager valget hver dag. Og gør det fordi jeg tror på, at det gør en forskel for mine fysiske muligheder som ældre.
Samtidig giver det en generel følelse af velvære, ligesom valget at spise LCHF hver dag gør det for mig. Generelt er jeg af den overbevisning, at jo bedre jeg har det i dag – både fysisk og mentalt – jo større sandsynlighed giver det også at jeg (i min kontekst) foretager de “rigtige” valg i dag….også set ud i fremtiden.
Har jo mega mange steder på mit verdenskort, der ikke er sat en nål i endnu :-)
God eftertænksom lørdag – tak for indlæg Jane.
Hvor er du sej, TS! Jeg er kæmpe fan af det med tilvalget! Både når det gælder kost og motion.
Og tak for din søde kommentar!
Det var lidt en øjenåbner og aha-oplevelse. Jeg føler mig ikke hellig, da jeg både synder på den ene og anden måde :-), men jeg arbejder mig langsomt og sikkert derhen, hvor jeg også lærer min krops reaktionsmønster på mad. Det har jeg aldrig gået ret meget op i.
Og jeg kan godt se mig selv hoppe med på “din” vogn med de samme 7 bud til at blive god og gammel :-).
“Jeg er i træning til at blive gammel”. Sådan var der en, der skrev i en kommentar på FB. Og hvor er det egentlig fint sagt. Det er jo vigtigt at træne til :)
Det lyder som om du er fint på vej allerede!
<3 rigtigt klogt – jeg skal klart ha fokus på at få bygget mere muskler og især styr på min torso -for mig var 40-41 den vildeste ændring i min forbrænding – jeg kan slet ikke tabe mig nu hvor jeg har ramt 45- eller jo det kan jeg nok-har bare ikke haft fokus på det fordi stress reduktion var vigtigere.. men det er ihvertfald svære.
Jeg overvejede faktisk om stress skulle på listen også for stress har virkelig spillet en stor rolle hos mig også tidligere. Og jeg er så enig med dig i at det stressreduktion er vigtigere end det andet. Det skal håndteres først og så kan det andet blive bygget på bagefter. Kram til dig.