Har I set, at der er kommet en ny variant af Sukrin, der hedder Sukrin Gold (reklamelink)?
Sukrin Gold er tænkt som et alternativ til det mørke rørsukker eller måske også til kokossukkeret. Sukrin Gold (reklamelink) består af Sukrin (erythritol), tagatose, glycerol, maltekstrakt (glutenfri) og stevia. Det lyder jo ikke specielt naturligt, hvis du spørger mig, men jeg er da ikke finere, end at jeg har bestilt en pose for at give det en chance. Sukrin Gold er modsat de andre sukrinprodukter ikke helt kaloriefrit, og det har da også et glykæmisk indeks på 1 (uha uha), nej, spøg til side. Medmindre man har tænkt sig at hælde hele posen indenbords, går det nu nok.
OPDATERET: Nu har jeg smagt det, og det smager af farinsukker og har ikke helt den samme beske bismag, som de andre typer Sukrin godt kan have. Sukrin Gold er derfor den, jeg bruger mest i mit køkken.
Indlægget indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik.
Hej.. Da jeg netop også undrede mig over dette store kulhydrat-indhold i Sukrin, er jeg dog ikke bliver mindre forvirret efter dit svar Jane..
Hvordan kan man skelne (almindelige kulhydrat) og sukkeralkoholer, som du nævner i dit svar ?
Det forstår jeg godt. Det er kun sukkeralkoholen erytritol (den, der er i Sukrin-produkterne), der passerer ufordøjet igennem tarmsystemet og derfor ikke skal tælles med ift. kulhydrat/blodsukker. Alle andre sukkeralkoholer (maltitol, xylitol osv.) optages i nogen grad og vil derfor give en blodsukkerstigning.
Men alle sukkeralkoholer skal deklareres som kulhydrat og derfor bliver næringsdeklarationen lige her lidt vildledende…
Håber, det giver bedre mening nu :)
Øhhh, smiler, måske..
Der er altså KUN produkter med erytritol, der ikke skal tælles med i kulhydrat-regnskabet..
Ja netop :))
Hvad er det der gør at man på LCHF gerne må bruge sukrin/ sukrin gold/ kokossukker, som jo alle næsten består af 100% kulhydrater?
Hej Jesper
Kulhydraterne i Sukrin er en type sukkeralkoholer, der passerer ufordøjet igennem kroppen. Dvs. at kroppen optager 0 g kulhydrater. Kokossukker er at regne som almindeligt sukker (dog med mindre blodsukkerpåvirkning). Jeg bruger det, fordi jeg nogle gange foretrækker at søde med noget naturligt fremfor at skele til kulhydrater.
Hej Jane
Jeg har selv kigget lidt på sukrin, da alle reklamerer med, at det skulle være så naturligt, er rigtig glad for den her anmeldelse… Det lyder da i det mindste som smagen er i orden. Det håber jeg da også at det naturlig “aspekt” er.
Jeg synes jeg har set sukrin i et andet mærke… Kan det passe? Og er det her mon en god pris? :S
http://www.naturoghelse.dk/shop/sukrin-gold-500-7687p.html
Kokossukker består af 70-79 % sukrose (= stødt melis), glucose 3-9 % og fruktose 3-9 %. Hermed er det i tæt familie med almindeligt sukker, brun farin, rørsukker, honning og andre sukkertyper, der påvirker blodsukkeret meget. Så kan du lige så godt bruge alm. stødt melis.
Hej!
Jeg er ved at opdage dine opskrifter, de er lækre!! ;O}
Jeg kunne godt bruge at du lavede et sted, (jeg har ikke fundet det hvis du har det) hvor du skrev hvad feks. sukrin søder pr. gram i forehold til sukker.
Jeg er diabetiker og plejer at lave opskrifter om efter hvad 100 g sukker svare til i sødemidlet jeg har til rådighed.
Jeg har heller ikke kunne finde det på nettet.
På forhånd tak!
Sommer hilsen
Gitte Skipper
Hej Jane
Hvad synes du om Sukrin Gold? Kan ikke finde din anmeldelse.
Glæder mig til din bog kommer :)
Åh jamen jeg synes faktisk det er udmærket. Bismagen er ikke helt så kraftig men jeg må indrømme, at jeg også kun har brugt det i ganske små doser…
Elsker når der er en løsning :-)
Jeg har læst om kokossukker, og det lyder meget fornuftigt og lækker smag. Helt klart noget der skal prøves sammen med sukrin. For jeg elsker dine opskrifter, men mine smagsløg kan ikke lide for meget sukrin. :-)
Nu kan jeg ikke vente til at komme igang.
Hej med jer :-)
Elsker din hjemmeside.
Jeg synes bare at når jeg bruger Sukrin i mit bageværk, så bliver det en meget stærk smag og ligesom om det køler inde i munden :-/ Har nogen erfaring med det?
God jul
Hilsen Helle
Ja, det har jeg også oplevelsen af, :-( Jeg bruger det derfor kun i små mængder og oftest i kombination med noget andet. I øjeblikket er jeg glad for kokossukker. Det er mere naturligt men påvirker også blodsukkeret mere, hvorfor det også skal spises i små mængder, hvis man har udfordringer i den retning.
Det lyder spændende og ser rigtig indbydende ud! Dog må jeg sige, at jeg som Henriette også bliver lidt “pas”, når jeg læser maltekstrakt. Det går jo helt sikkert – ingen hysteri ;-) Men jeg kommer til at tænke på alt det “mørke”, “sunde”, bløde brød, som er gjort mørkt med malt. Jeg er dog for nysgerrig, så jeg glæder mig til at høre din vurdering :-) God weekend til dig og dine!
Kærligst Charlotte
Ja, det samme her. Jeg er i det hele taget lidt pas på de her “naturlige sødemidler” i øjeblikket. Måske bliver jeg positivt overrasket!
Uh nyhed! Den må nok afprøves ved næste bestilling fra helsekosten. Selv om mit forbrug af Sukrin og lignende er blevet meget begrænset. Kokossukker er jeg dog blev ret så glad for…
Glæder mig til at høre, hvad du synes om det.
KH
– frk. sveske
Nøjagtig det samme her.. :-)
hmmmm maltextrakten må være det der giver den brune farve.
Jeg må indrømme at jeg hellere vil blande lidt kokossukker i sukrin, eller måske lidt mørk muskovado eller ahorn sukker trods højere GI .. men det lyder da spændende nok..jeg er bare ikek så tosset med stvia jeg synes det smager mærkeligt …
Jeg er heller ikke vild med stevia, så nu må vi se. Udmærket ide ellers at blande sukrin og kokossukker…!
Når du tester det, kan du så ikke også skrive om det har den der bismag som jeg kalder afløbsrens og de mere diplomatiske kalder “en lidt kold eftersmag”? For det ser jo i hvert fald lækrere ud end det andet..
Jo, will do! Jeg er nemlig heller ikke vild med den bitre smag, som jeg synes smager igennem ind imellem :-/
Straks kom det med på en bestilling jeg alligevel skulle lave. Har selvfølgelig brugt dit link, så du får lidt støtte forhåbenligt ;-) Mon det evt. kan blandes med Truvia for en god smag uden bismag?! Vi må se :-)
Sejt, tak Mai :-)
Ja, god idé at blande med truvia. Det har ikke så meget bismag som de andre…