Jeg kan slet ikke begribe, hvor heldige vi er med vejret for tiden! Det er jo næsten sommer! Vi har brugt weekenden på at rydde ud i vintergarderoberne og på at male træværket på terrassen. Lørdag var “skoledag” for ungerne i form af en såkaldt “Markedsdag”, hvor ungerne skulle udstille de ting, de har arbejdet på i den forgangne temauge, og vi forældre skulle komme og se dem og købe deres ting. Vores skole har sådan et koncept med, at de indddrager visse lørdage til skoledage for at kunne holde lukket andre arbejdsdage. For os forældre er det virkelig lose-lose. Eller måske er jeg bare stadig i chok over at være til et arrangement på mine børns skole en lørdag formiddag og se, hvordan hele markedskonceptet fuldstændig druknede i sodavand og slushice og kager og flødeboller og skumfiduser og hotdogs og popcorn. Man kunne end ikke opdrive et glas vand! Altså medmindre man gik på skoletoiletterne. Det gjorde mig sgu ked af det. Hvad er det, vi lærer vores børn? At det okay at vælte sig rundt i sukker lørdag morgen kl. 9.30? At det måske endda hører sig til?! Jamen, jeg kan ikke finde ét eneste sted indeni mig, hvor jeg synes, det er ok. Jamen, slap nu af, det er jo bare den ene dag om året! Ja, altså bortset fra, at det er det jo ikke. Hver gang vi skal fejre, trækkes det helt store sukkerkort! Mest af alt tænker jeg: Er det virkelig nødvendigt? Var det ikke nok, at ungerne havde brugt to uger på at lave fede udstillinger, sang- og danseforestillinger og arbejdet med ting, man kunne prøve og købe?
Nå, men nu er det mandag morgen og chokket har åbenbart ikke helt lagt sig helt endnu.
I dag er jo ellers en spændende dag! Jeg har nemlig en anelse forsinket trukket tre vindere af en signeret bog ovre på Facebooksiden. Over 1500 deltog, så det var ret vildt! Og så har jeg valgt en vinder af Masterchef-konkurrencen, og det blev…. tadaaaah…..: Camilla, som deltog med den overdådige og dekadente Chokoladetrøffelkage! Tillykke Camilla, du er en modig dame! Og det var i andre deltagere også (eller herrer)! Camillas vinderbidrag kan du se HER.
Flyttedag og sommerfugle i maven
Og ellers er det flyttedag for bloggen her! Spørg lige, om det foregår med sommerfugle i maven herfra. Tænk, nu hvis noget går galt?! Bloggen her er jo en anselig del af min lille forretning! Altså, jeg har selvfølgelig tillid til de gode folk, der skal udføre arbejdet, men det er altså ikke uden nervøsitet fra min side. Bloggen kan derfor risikere at opføre sig mærkeligt i dag og i morgen. I mellemtiden kan du følge med på Facebook og Instagram, hvor jeg på det seneste har flashet disse billeder:
Hav det godt så længe!! :-)
Hørt, Susanne :)
Tror også at meningen er god – så må man tage den derfra med små skridt for at få alle med!
Som en skriver, så har du jo også temmelig en del opskrifter på søde sager og ja – det er noget ganske andet end det, flertallet spiser! Men det viser dog, at også dem, der går op i kost og sundhed har en sød og syndig tand. Du har så bare også fornuft, viden, økonomi, overskud og fantasi til at fylde dig og dine unger med gode hjemmelavede sager i stedet. Det har andre bare ikke. De vil gøre noget godt og byde deres børn noget lækkert festmad og det bliver så det, de kan huske fra egen barndom. Så jeg tror det skyldes dels uvidenhed og dels uopfindsomhed og ok – nok også en portion ignorance!! Så jeg tror egtl man når lige så langt med gode, lækre og lettilgængelige forslag til alternativer, for som du selv skriver et sted: det er weekend og det betyder guf/chokolade.
Derudover er jeg såmænd egtl helt enig :-) – det er grotesk hvor meget sukker i forskellig indpakning børn SKAL have når det er fest. Hvis de voksne skal bestemme – børnene tilpasser sig jo.
Jamen jeg er helt enig. Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt, at alt det sukker blev serveret i ond vilje.
Om det er elitært at undgå sukker i det daglige og lave sunde lækkerier til sine børn, tjah, det er det måske nok. Men noget af det er også bare sund fornuft.
Hejsa
Elsker at læse med hos dig og elsker din mad.
Jeg har på et tidspunkt til et forældremøde i mit barns børnehave stillet spørgsmålet om der behøvede at blive serveret sodavand til børnene til et arrangement, hvor der var STORT kage-tá selv bord. Forestil jer 50 forældre, der vender sig om og kigger meget meget mærkeligt på ‘en. En af pædagogerne prøvede at bakke op om forslaget, men forældrebestyrelsen valgte, at der skulle serveres sodavand. Begrundelsen var, at det var en fest for børnene……Det var en tirsdag aften efter spisetid, ok vejret var godt og mange børn gik i bare tæer . Jeg er overbevist om, at børnene også ville mene, at det var hyggeligt uden sodavand, men jeg turde ikke ene mand blive ved med at nævne det …..
Jeg følger ivrigt med på bloggen :-)
Jeg er selv stifter af en nytænkende yogablog, som måske ville være noget for dig?
Kh Cathrine Koefoed :-)
Synes ikke man kan sammenligne rygning med sukker, da sukker ikke på samme måde generer/skader omgivelserne, men må blive den enkeltes valg.
Jeg er pædagogstuderende og har været ude i to af mine praktikker nu. Begge steder har der heldigvis været et meget fornuftigt forhold til sukker. Det første sted (en børnehave) var der nul-sukker-politik, og det blev taget SÅ godt imod af alle forældrene. Børnene fik god, økologisk mad, lavet fra bunden hver dag, af den sødeste køkkendame – og børnene nød når de fik lov til at være med til madlavningen. Til fødselsdage og andre arrangementer var der boller med hjemmelavet figenpålæg/marmelade, grøntsagsstænger og lækre frugtspyd – og børnene stillede ikke spørgsmålstegn ved det, eller den manglende sodavand/kage/slik.
Det andet sted var der heller ikke slik og sodavand til skolefesterne, men grønt og danskvand. de forskellig smag, i stedet for. Og børnene savnede det bestemt ikke!
Det har været dejligt at opleve, at der er steder der tænker lidt mere over hvad børnene kommer i munden! :-)
Hej – Jane, jeg er en af dine følgere…
Du har bestemt en pointe med skolernes tilgang til sukkerstadset – herunder kage, sodavand, hvidt pasta, hvide bollder og slush ice ect. Jeg noterer mig bare også at alt hvad du lave (og nu sidst en kagebog) handler rigtig meget om kager/brød og chokolade guffe ting (selvfølgelig af den “sunde” og “usyndige” slags). Altså kage (med sukker) er ikke lig kage (/brød – lavet på lchf manere) – det er ikke, alle der forstå sammenhængen…..
Jeg har godt fattet sammenhængen – og ville bestemt ønske at skolerne og fattede bare lidt. Jeg har kæmpet/ kæmper mod hvidt pasta og hvide boller til hverdag i børnehave og sfo’en. En slush ice maskine i mit barns ungdomsklub (3. – 6. klasse), hvor der serveres fra 2 – 3 gange i ugen. Min søn kan bare ikke tåle det. Han bliver ukoncentreret, træt udbrændt, irritabel og mister sine personlighed. Han er virkelig sukkerfølsom. Det er jo heller ikke en ukendt, at ADHD’er børn mv. kan få en markant bedre hverdag uden sukker og andre fødevarer som påvirker blodsukkeret. Men dem fylder de også med kage og slush ice. Samtidig inkluderer man dem i klasserne, hvor de ikke må/kan komme ud med deres sukkeragresioner. Jeg kunne håbe nogen snart kunne få politierer til at fatte, hvad sukker gør, og i lighed med rygning, forbyde sukkerstadset i skolerne…..