3 sukkerfrie cocktails


Cocktails er ofte noget af en sukkerbombe og som Low Carber er det ikke cool. Derfor har jeg her lavet tre sukkerfrie cocktails, som er lavet helt uden sukker.

Under opskrifterne finder du lidt tips og gode råd til det her med alkohol på Low Carb/LCHF/keto. Jeg tror, du gerne vil læse det, inden du går ombord i disse tre sukkerfrie cocktails ;-)

Sukkerfrie cocktails - og hvad er bedst og værst, når vi taler alkohol og LCHF

Sukkerfrie cocktails

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
5 minutter

Ingredienser

Sukkerfri Mojito

Gin med jordbær og basilikum

Skinny Bitch

  • 3-5 cl vodka
  • danskvand
  • 1 limesaft
  • isterninger

Sådan gør du

Sukkerfri Mojito

  • Mos lime og mynte så smagen bliver frigivet
  • Tilsæt isterninger og rom.
  • Top med danskvand.

Gin med jordbær og basilikum

  • Kom alle ingredienserne i et glas med is og rør godt.
  • Vil du have en kraftigere smag af jordbær og basilikum, kan den shakes i stedet, eller bær og basilikum kan moses med en morter, inden du tilsætter resten af ingredienserne.

Skinny Bitch

  • Hæld alle ingredienserne i et glas med is og rør rundt. Dette er ofte den, jeg drikker, når jeg drikker sjusser (hvilket er uhyre sjældent, da jeg bliver helt skør i hovedet af det). Men frisk limesmag, vodka og danskvand smager fortrinligt sammen. Og denne er også nem at bestille, hvis man er ude. 

Noter

Selvfølgelig smager sukkerfrie cocktails ikke som den ægte vare. Der er jo ingen sukker i! Men de smager frisk og dejligt! De går også fint at bestille på en bar, hvis du er ude. 

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Cocktails og Keto

Kan man egentlig feste og drikke alkohol, når man spiser LCHF/KETO? Og hvad er de bedste og de dårligste valg?

Alkohol og LCHF/KETO er noget, jeg får forbavsende mange spørgsmål om, så jeg tænkte, at vi lige kunne tage en hurtig gennemgang af, hvad du kan have i baghovedet, hvis du spiser LCHF/KETO og vil drikke alkohol.

Der er selvfølgelig den mulighed, at du siger pyt-skidt og bare drikker, hvad du vil den ene aften. Ellers kan du have glæde af guiden herunder og opskrifterne på de sukkerfrie cocktails, jeg har lavet.

De bedste/værste valg af alkohol ift. LCHF/KETO

Tør vin og champagne er generelt gode valg. De indeholder ofte mindre end 1 g kulhydrat pr. glas. Øl derimod løber ret hurtigt op. En stor fadøl indeholder til samenligning 12-13 g kulhydrater.

Spiritus er så godt som kulhydratfrit, men du skal være opmærksom på, hvad du blander det med. Cocktails med sukker, juice eller sodavand er selvsagt ikke smart.

Mange forbinder smagen af gin-tonic med noget, der næppe indeholder sukker, men en gin-tonic indeholder ret mange kulhydrater. 100 ml tonic indeholder 9 g kulhydrat, og da du ofte vil bruge nok 150-200 ml til en sjus, ja, du kan selv gange det op.

Alkohol og ketose

Min erfaring er også, at min alkoholtolerance er KRAFTIGT nedsat, hvis jeg er i ketose. Det betyder, at jeg kan blive lidt plimmelim af et enkelt glas vin. Og drikker jeg spiritus går det helt galt for mig.

Hvis jeg ved, jeg skal til fest og drikke meget alkohol, spiser jeg altid lidt flere kulhydrater inden. Det er pinligt at sidde til en 5-retters middag med vinmenu og være småfuld efter forretten.

Hvorfor alkoholtolerancen nedsættes på LCHF/Keto, ved man ikke med sikkerhed, men et bud er, at det er fordi leveren er optaget af at omdanne fedt til ketonstoffer og derfor omsætter alkoholen langsommere.

Alkohol og vægttab

Men ketose i sig selv er sjældent et mål, hverken for mig eller de vægttabsklienter, jeg arbejder med. Og alkohol er ikke smarteste valg, når vægttab er målet.

Sagen er, at kroppen altid vil tage hånd om det mest giftige først. Det betyder, at den forbrænder alkohol først, kulhydrater dernæst (ikke at kulhydrater i sig selv er giftige men højt blodsukker er) og til sidst fedt. Alkohol bremser altså fedtforbrændingen.

Alkohol er dog også relativt hurtigt forbrændt, så finder man fornøjelse i et moderat alkoholindtag, kan det måske være fint nok.

Står man omvendt i en situation, hvor de ønskede resultater på fx vægten, energi eller velbefindende udebliver, er alkoholen det første, jeg ville tage væk.

Den største risiko ved alkohol

Den største risiko ved alkohol er, at det sænker paraderne og pludselig virker det ikke længere så vigtigt med den kulhydratrestriktion, du var i gang med. Og hey, der står jo lige nogle chips og er der ikke en, der laver flere sjusser?

Mange oplever desuden at alkohol giver cravings og kulhydrattrang i mange dage efter indtagelse. Og det er jo super nederen.

Derfor anbefaler jeg, at holde alkohol til lidt sjældnere lejligheder (hvad det end vil sige).

Sukkerfrie cocktails - og hvad er bedst og værst, når vi taler alkohol og LCHF
Sukkerfrie cocktails og guide til alkohol og LCHF

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

19 kommentarer til “3 sukkerfrie cocktails”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane – tak for en god blog :)
    Jeg tænkte lidt på om en White russian med sødmælk kunne gå an også ?

    Svar
    • Svarer lige mig selv engang her ? tænkte lige lidt mere Over det og kom frem til sete evt: vodka, fløde (eller sødmælk), kaffe og evt lidt sukrin hvis man ønsker.
      Kunne dette gå an som Low carb?

      Svar
      • Det er da i hvert fald bedre end en med Kahlua :)

        Men afhængigt af mængden af sødmælk/fløde, vil det jo stadig give nogle kulhydrater. Spørgsmålet er om det er vildt vigtigt?

        Svar
  2. Hej Jane,
    Min kæreste og jeg har nu været på LCHF i 4 uger – og vi er meget begejstret – og hvor er det super nemt at gå efter de 5g kulhydrat pr. 100 gr. Vi får os da nogle aha’er indimellem :). Men vi er fan, der er allerede røget nogle kilo og vi har det begge rigtig godt!

    Mit spørgsmål går på alkohol. Vi står overfor 3 dage, hvor vi skal til nogle arrangementer – blandt andet et vinarrangement. Vi er meget bevidste om, at det ikke er det smarteste for vores kroppe, men vi vil have meget fokus på hvad vi indtager (både kost og drikke) og vil styre det, så godt vi kan. Men er der noget, vil kan gøre “upfront”? Er det en idé at indtage lidt kulhydrater på dagen, så kroppen er bedre rustet (synes, jeg har læst om det et sted, men kan ikke finde det igen). Eller vil det slet ikke have noget at sige?

    Tusinde tak for en masse super inspiration på dit site – og gode bøger! :D

    Mvh
    Katrin

    Svar
    • Ja, det synes jeg faktisk godt kan være en idé. Altså at øge kulhydratindtaget, hvis man en dag skal drikke (meget) alkohol. Det behøver ikke være kæmpe mængder men spis noget frugt, gulerødder, yoghurt, nødder eller den slags. Så slipper I for at blive berusede efter et glas.

      Man kan sagtens være alkohol på den kloge lavkulhydratmåde som jeg beskriver i indlægget her. Den største risiko er lige så meget at paraderne svækkes, når man drikker og pludselig går robotarmen i gang med chips og andet godt. Don’t go there. Så skal det nok gå :)

      Svar
  3. Hej Jane

    Jeg har gået og leget med tanken om at starte på LCHF/keto livsstilen. Jeg har i lidt over et år døjet med min vægt, som jeg ønsker skal længere ned, men det jeg prøver holder aldrig rigtig særlig lang tid. Jeg tænkte derfor at prøve at kaste mig ud i noget helt nyt, og det var her, at LCHF kom ind i billedet. Jeg har læst omkring livsstilen i lidt over en uge nu (primært brugt din blok), og jeg tænker, at det er værd at give et forsøg, da konceptet jo i sig selv er forholdsvist enkelt, samt at maden ser ultra lækkert ud, og jeg tror bestemt, at jeg vil finde det lækkert at spise også.
    Jeg har dog lige et spørgsmål i forlængelse af dette indlæg omkring alkohol. Da jeg går på universitetet, kan jeg ikke komme udenom en vis form for alkoholkultur, plus at jeg også selv elsker en god bytur engang imellem (det skal lige siges, at jeg bestemt ikke fester hver weekend, da jeg tilmed træner en del og går op i det), men jeg vil nødig skulle afskære mig for meget socialt ved at sige nej hele tiden til alkohol. Mit spørgsmål er derfor, om det ville være tilforladeligt med en omgang alkohol en gang hver 3.-4. Uge, vel og mærket efter de første 6 uger, hvor du anbefaler at man spiser forholdsvist striks for at kroppen kan omsætte sig, hvis man så evt. Blandede rent spiritus, f.eks. Vodka eller gin med sukkerfri sodavand/alternativer? På den måde vil man jo komme udenom kulhydraterne? Igen, jeg ved godt, at alkohol og vægttab generelt er en dårlig kombi, men jeg tænker bare om ovenstående evt. Ville være mere “okay”, hvis man lever efter LCHF-principperne?

    Mvh. Anne

    Svar
    • Hej Anne

      Godt og relevant spørgsmål :)

      Som du selv er inde på synes jeg også at både type, hyppighed og mængde er nøgleordene her. Og selvfølgelig at man bruger de første uger (3-6 fx) på lige at give kroppen en chance for at vænne sig til fedtforbrænding.

      Taler vi hver 3-4. uge og med valg som fx tør vin eller spiritus med sukkerfri mixer tror jeg, du vil kunne slippe fint igennem det. Det kan kræve en indsats ikke at lade en fest blive til flere dages (kulhydrat)fest, fordi det formentlig vil trigge carb-cravings men altså kører man den hjem dagen efter med godt med protein, fedt og salt er det jo heller ikke det værste, man kan blive udsat for.

      Og ellers synes jeg også at en mere liberal lavkulhydratkost kan have sin berettigelse i den fase af livet. Med det mener jeg en grundlæggende sund kost med fokus på protein, grønt og sundt fedt og måske også lidt frugt, rodfrugter, bælgfrugter osv. men uden det store fokus på kulhydrater som LCHF/KETO godt kan give. Det kan være nemmere at leve med uden at føle at man hele tiden skal ‘starte forfra’.

      Det er bare lige for at sige, at det også er en mulighed og at det ikke behøver være helt keto for at have effekt :)

      Svar
  4. Hej . Jeg er ikke på sociale medier – vil det heller ikke. Vil jeg så få fuldt udbytte af, at tilmelde mig dit forløb fra september ?

    Svar
    • Hej Pernille

      I princippet kan man godt følge forløbet uden facebook, men man mister muligheden for sparring og erfaringsdeling med gruppen og mig. Den del foregår nemlig kun i gruppen.

      Selve det ‘formelle’ ved forløbet, dvs. alt indholdet, opskrifter, kostplaner, indkøbslister, tekster, videoer, træningsprogrammer, osv. ligger på en stor medlemsside, man får adgang til. Men muligheden for at stille spørgsmål ligger kun på Facebook.

      Jeg har haft tidligere kursister, som har lånt en mand/veninde/søsters FB-profil imens forløbet varede og løst det på den måde.

      Det er i hvert fald et tip.
      KH. Jane

      Svar
  5. Der findes alkoholfri gin og rom, om der er andre slags er jeg i tvivl om. Så kan man få smagen, men undvære at blvie både fuld efter en drink og slippe for migrænen. Jeg er fan ;)

    Svar
  6. Her gik jeg og troede at det var mig det var galt med.
    Jeg har ikke kunne “tåle” at drikke siden jeg begyndte at spise LCHF. Jeg er nærmest blevet plimmelim af en enkelt genstand, og haft de vildeste tømmermænd, selvom jeg kun har drukket to genstande på en aften.. Jeg må prøve at spise lidt kulhydrater inden jeg skal til fest næste gang.. ??

    Svar
    • Oh no, det er bestemt ikke kun dig. På en måde er det smart og billigt. Man får en fest på mindre mængde alkohol. Men nogle gange også lidt upraktisk :)

      Svar
  7. Kan man ikke lave en slags “sukkerlage” af lys fibersirup og vand, til de drinks hvor man skal bruge en sukkerlage normalt? Personligt drikker jeg oftest vodka og sukkerfri sodavand som cola zero eller Faxe Kondi free hvis jeg er ude. Det er nemt og man behøver ikke forklare sig :-) Tak for en fin guide

    Svar
    • Nej lige fibersirup tror jeg ikke vil gå til det. Den vil give en lidt sær konsistens men man kan velsagtens lave sukkerlage af fx sukrinmelis, tænker jeg.
      Og lightsodavand er selvfølgelig også en mulighed, når man er ude. Det drikker jeg dog ikke. Så vil jeg hellere have danskvand og lime :)

      Svar
      • Herhjemme laver vi altid sukkersirup af sukrin til vores drinks (koger bare vand og sukrin til det er smeltet og sætter på køl). Det fungerer fremragende – men jeg ved selvfølgelig hvordan sundheden er i det :)

        Svar