Sukkerfængslet


Mange sukkerafhængige eller sukkersensitive kan opleve lange gode perioder med stærk impulskontrol, men så pludselig sker der noget og de havner i en periode, hvor det hele begynder at vakle. Og før man får set sig om, er man igen fanget i sukkerets klamme greb, hvor hver dag starter ud med de bedste intentioner og hver dag slutter med, at de ikke blev holdt. 

Er det dig, der sidder og tænker, at du aldrig slipper ud af det klamme sukkerfængsel, som endnu engang har smækket sine tunge døre om dig, vil jeg gerne forsikre dig om, at der findes en anden vej. 

‘Afvænnet sukkerjunkie’

Som ‘afvænnet sukkerjunkie’ føler jeg med dig, hvis sukkeret har fået skovlen under dig (igen). Jeg har været, hvor du er, flere gange end jeg kan tælle, men jeg har efterhånden fået samlet mig en redskabskasse, som betyder, at mine ture derned er meget kortvarige, hvis de kommer og overrumpler mig.

At bruge viljestyrke alene har aldrig fungeret for mig – i hvert fald ikke på den lange bane. Jeg kan sagtens have den i spil men den skal ikke være mit primære våben. Er den det, taber jeg før eller siden.

At tilrettelægge min kost så min sukkertrang mindskes og jeg ikke skal bruge viljestyrke i samme grad har derimod gjort en verden til forskel for mig. Det er nemt at lade være med at spise noget, man ikke har lyst til…

Få kulhydrater, godt med protein og sundt fedt er mit absolut bedste værktøj. Keto eller i hvert fald noget, der lægger sig ret tæt på. For ikke alle typer Keto-kost er lige effektive til dette formål.

Og har du brug for, at nogen tager dig i hånden og guider dig sikkert og effektivt i gang, så er det netop, hvad jeg kan tilbyde dig.

Hvis du gør det samme, som du plejer, får du også det samme resultat, som du plejer…

At få et anderledes resultat, end du plejer, kræver, at du gør noget andet, end du plejer. Og som mennesker har vi en naturlig modstand mod at skulle ændre os, for vi vil allerhelst blive i vores lille, trygge komfortzone. Men der sker ingen udvikling der. Udviklingen sker, når du tager mod til dig og træder ud af den komfortzone. 

Jeg starter på mandag, nej efter påskeferien, nej sommerferien, nej altså efter efterårsferien, nej, det er nok bedst, at jeg starter efter nytår. New year, new me og alt det der.

Vi kalder det ‘myten om i morgen’ og det er den sukkersensitive hjernes ypperste redskab. Alle sejl sættes ind på at fortælle dig, at det er bedre at starte enhver anden dag end lige i dag.

Men hvorfor vente?

Forandring er ukomfortabelt, og det bliver ikke mere komfortabelt af at gøre det senere. Tværtimod faktisk. Før eller siden skal du træde ud af komfortzonen, hvis du vil ændre noget. Og jo før, du gør det, jo før når du også i mål.

Søg kvalificeret hjælp

Rigtig mange er verdensmestre i at bryde aftaler, de laver med sig selv, mens de faktisk er rigtigt pligtopfyldende, når det kommer til at følge retningslinjer, andre giver dem.

Der er en ro i at overdrage ansvaret til en anden og hente kvalificeret hjælp ind til et kompleks problem, man ikke formår at løse selv. 

Det gælder faktisk os allesammen. Også coaches har coaches. Jeg selv køber også hjælp hos andre, der kan hjælpe mig med at løse problemer, jeg ikke mestrer selv. 

Ved du, at din chance for succes stiger, hvis du betaler for hjælp til at nå dit mål?

Forleden hørte jeg en Ted Talk, der argumenterede for, at det skyldtes det psykologiske aspekt i, at man investerer i sit fremtidige jeg. I den person, man ønsker sig at være. Det understøtter både selvværdet (‘jeg er det værd’) og også det identitetsskifte, der skal finde sted undervejs i processen med en varig livsstilsændring (‘jeg er en person, der spiser sundt, træner regelmæssigt’ eller hvad det nu er, vi prøver at opnå).

Jeg er klar til at forpligte mig til at gøre noget andet, end jeg plejer >>

Slip for overvældelsen

At ændre kost og livsstil kan være overvældende i starten, fordi det kræver en del ekstra ressourcer i starten. Det gælder måske især, hvis man bevæger sig ind i den verden, hvor kulhydraterne begrænses. Kulhydraterne, som som vi jo ellers fra barnsben lærer, at vi skal spise løs af. Hvor skal man starte, og hvor skal man ende? Og kan det virkelig være rigtigt, at… [indsæt selv dine tvivlsspørgsmål]?

På mit Sukkerfri-kursus gør jeg tingene enkle for dig. Jeg ved, at din hjerne har brug for lidt skarpt opridsede grænser i starten, så jeg overlader ingenting til tilfældighederne.

Og jeg siger også tingene, som de er (Janes Real Talk), og får derved bremset op, når din misbrugshjerne forsøger at få dig til at gøre noget andet end det, vi ved virker.

Slip ud af sukkerfængslet

I alle de år, jeg selv har hængt fast i sukkeret, har jeg ønsket mig, at en, som selv vidste, hvordan det var, men som havde fundet vejen ud kunne tage mig i hånden, give mig den forståelse, jeg så desperat havde brug for og fortælle mig præcis. hvad jeg skulle gøre for at slippe ud af dette fængsel.

Den hjalp fandt jeg aldrig, men jeg lovede mig selv, at hvis jeg nogensinde fandt vejen ud, ville jeg hjælpe andre med det samme.

Og det er det, jeg gør her.

Farvel sukkerafhængighed og sukkermisbrug

Som du også vil høre på kurset, er jeg ligeglad med, om sukkerafhængighed findes. Jeg er også ligeglad med, om dit ‘drug of choice’ er sukker eller om det er brød, morgenmadsprodukter eller andre melprodukter. Løsningen er den samme.

Jeg ved godt, at livet ikke er en perlerække af perfekte valg og derfor hjælper jeg dig også med, hvordan du rejser dig efter et tilbagefald, så det ikke ender ud i en lavine af dårlige beslutninger.

Det lyder megafedt – Tilmeld mig nu!

Jeg kan ikke love dig, at det bliver nemt (men det bliver formentlig nemmere end du tror). Men jeg kan love dig, at det bliver det værd.

Læs mere om at blive sukkerfri her

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Sukkerfængslet”

Skriv en kommentar

  1. 1000 tak Jane, du har hjulpet mig SÅ meget!! Og JA det er så sandt, det har helt klart været det hele værd at investere i alle dine bøger og flere af de andre produkter også. Jeg har så meget mere ro i kroppen, lindring i diverse symptomer fra flere forskellige kroniske lidelser (inkl. nerve- og fordøjelsessystem samt hjernefunktion og senfølger efter sygdom), mindsket smerte, bedre søvn, mere energi og overskud i hverdagen, mere madglæde og overordnet øget livsglæde. TAK!

    Svar