Selvom man er slank, kan man sagtens have det svært med sukker. Det ved Karen (og jeg). Og som normalvægtig kan det være lidt svært at få omverdenenens forståelse for, hvorfor man ikke bare lige kan tage et stykke kage.
Men sukkerafhængighed (i mangel af et bedre ord) handler ikke om vægt, og du kan have lige så store problemer med det sukker som normalvægtig, som du kan som overvægtig.
I dag vil jeg gerne overlade ordet til Karen, som her modigt fortæller sin historie om at bøvle med sukker og sukkertrang og om at bruge lange løbeture som kompensation for de tomme kalorier, hun fik fra sit sukkerindtag, indtil kroppen begyndte at sige fra. Og om hvordan hun med en kostomlægning nu kan give kroppen lidt ro fra de lange løbeture (og stadig holde studentervægten).
Tag godt imod Karen:
Helt præcist 12. maj 2014 ændrede jeg vores kost til LCHF. Jeg fik din første bog “spis dig mæt og glad” af en veninde der havde spist LCHF siden januar det år. Jeg læste din bog i et stræk og var helt solgt. I forvejen havde jeg siden februar forsøgt stenalderkost, med nogen effekt, men ikke helt optimalt.
For mig har det være sukkercravingen, jeg altid har lidt af, kan jeg se nu i bakspejlet. Altid slutte et måltid af med noget sødt: 3-4 Digestivekiks eller lignende. Massivt slikindtag. Mælkecholade og specielt den hvide har jeg elsket. Tog jeg først et stykke slik, tømte jeg hele skålen.
Desuden har jeg lidt af dårlig eller manglende søvn og massiv uro i benene/kroppen.
LØB HAR HOLDT VÆGTEN NEDE
Jeg har så motioneret al den sukker, jeg igennem livet har indtaget.
Men i 2014 med 46 år på bagen, kunne jeg mærke, at jeg skulle løbe rigtig mange km for at holde vægten der, hvor jeg gerne ville have den. Og det var kroppen ved at være træt af. Mine knæ og hofter værkede, når jeg løb over 10 km.
Jeg har 2 maraton bag mig og adskillige halv maraton, så har kunne holde vægten fint nede. Men det begyndte nu at være svært. Og ikke mindst var jeg ved at være træt af alle de lange ture…ja, ved godt det lyder luksus.
Nu dyrker jeg yoga, cykler til og fra arbejde 2 gange ugentlig (10 km) og går ture med hunden. Meget mindre opslidende for knæ og hofter, og jeg holder fint min studentervægt.
LCHF FOR HELE FAMILIEN
Jeg introducerede LCHF for min familie, der består af min mand og to teenager, ved i starten at lave ris, pasta og kartofler til de andre tre, men det holdt jeg ret hurtigt op med.
Teenagerne var store nok til selv at lave tilbehøret, hvis de ville have det, men det gad de ikke, og de syntes, at alternativet smagte fantastisk.
Jeg har fået mange flere grønsager i vores børn på LCHF end tidligere. Tidligere tog de primært af ris, pasta og kartoflerne, også var der ikke megen plads til grønsagerne.
Min mand har absolut fået en win-win-situation ud af omlægningen. Han har tabt sig 10-12 kg og holder fint vægten med liberal LCHF som er det, vi primært spiser. Han er gået fra overvægtig til normalvægtig.
For min mands og mit vedkommende er LCHF ikke bare en kur, men noget vi vil fortsætte med resten af livet. Jeg synes overhovedet ikke, det er noget problem at følge i det daglige.
VÆGTTAB MED STRIKS LCHF
Vi har i en 3 ugers periode afprøvet striks LCHF, efter din online guide. Min mand tabte sig yderligere 3,5 kg på de 3 uger. Jeg måske 1-2 kg. Og sukkercravingen forsvandt helt!
Striks LCHF vil vi bestemt gøre igen, når der lige er kommet et par kilo for meget på efter fx en sommerferie eller en juleferie. Det er jo en fantastisk nem måde at tabe sig på. Vi synes jo ikke vi lider afsavn af dårlig, kedelig mad eller ikke mættende mad.
Jeg synes det sværeste har været at “komme ud af skabet”, idet jeg var slank i forvejen, og venner og familie slet ikke kunne forstå, der er behov for kostsændringen. De 3 ugers “forsøg” med striks LCHF hjalp lidt på det, og folk accepterede det. Men jeg har helt klar et prædikat på at være “hellig”.
Tak Karen for at turde komme ud af skabet og bidrage med din historie om, at vi er mange, der også har glæde af en LCHF-inspireret kost, uden at det primært handler om vægt og vægttab.
Har du også problemer med sukker?
Se hvordan jeg kan hjælpe dig her: Bliv Sukkerfri NU
Hej Jane. Jeg ved ikke, om det er et dumt spørgsmål, men hvad vil det sige at spise liberal LCHF og ikke striks LCHF? :)
Det er bare sådan en betegnelse for, hvor “striks” eller hvor nøjeregnende man er med kulhydraterne. Jeg har prøvet redegøre lidt for det her men det er ikke sådan en eksakt videnskab: https://www.madbanditten.dk/forskellige-typer-lchf/
Hej Jane. Jeg har et lille spørgsmål til dine bøger. Jeg har “spis dig mæt og slank”, hvilken jeg er super, super glad for. Jeg overvejer dog også at investere i “mæt og glad”, men som en fattig studerende, vil jeg høre, om jeg går glip af noget hvis jeg kun har “mæt og slank” og ikke også “mæt og glad”? Jeg ved selvfølgelig godt, at det er dit formål at sælge godt, men som studerende kan jeg ikke bare købe løs – desværre!!! Du er velkommen til at svare i en mail specifikt til mig.
Hej Nikoline! De gange, hvor jeg har været i tvivl, om jeg ville investere i endnu en bog, har jeg startet med at låne den på biblioteket. Så har jeg prøvet den af, og kunnet beslutte mig på det rette grundlag. Bedste hilsener fra Lene
Tak for dine du deler Karens historie og sætter fokus på, at LCHF er meget mere end vægttab.
Jeg er også normalvægtig og på vej ud af en mangeårige sukkerafhængighed. Det er skræmmende at tænke på, hvor mange år, jeg har været afhængig af masser slik fra Haribo og hvidt brød, og hvor svært det er at stoppe, når jeg først starter på at spise det.
Nu hvor jeg spiser meget mere fedt, så bliver min søde tand tilfredsstillet af det. Også er jeg meget bedre til at mærke efter, hvorfor jeg trænger til sukker fx træthed, tristhed osv.
Hvor er du god, Anette, og så flot på vej! Min erfaring er nøjagtig den samme som din: fokus på nok fedt og en erkendelse af at også følelser an trigge trangen. :)
Mon det er sukker man er afhængig af eller er det vanen/hyggen der er forbundet med slikskålen og fredagskagen – hvor mange ville spise ren sukker fra sukkerskålen, for at få tilfredsstillet sin sukkertrang?
Grunden til, at man taber sig er kun, fordi man indtager færre kalorier end man forbrænder.
Jeg spiste sukkerknalder som barn ☺️ Men egentlig tænker jeg, det store slikforbrug og følelsen af at være afhængig ligger i cocktaileffekten. Når du misbruger sukker, spiser du det ofte alene og i smug. Det er ikke social spisning.
Og hvad mener du med din sidste kommentar? Står der noget om at kalorier ikke har betydning?
Tak for det, du deler, Karen. Det er med til at holde mig fast i “projektet”. Har som du været slank +/- 5 kg men sukkerafhængig hele mit liv. Har nogle gange erstattet aftensmaden med store mængder søde sager, og haft svært med at stoppe, når jeg først var begyndt. (Minder til forveksling om de samme mekanismer, som man ser ved alkohol- og rygeafhængighed).
Er i gang med 14 dages striks LCHF, dag 5, og har det fantastisk. Har ikke på noget tidspunkt haft behov for søde sager eller brød osv.
Det virker!
Jeg kan desværre kun sige, at jeg også har haft perioder, hvor sukker og søde sager har mindet mere om et drug. Det er ikke noget, jeg er specielt stolt af. Min oplevelse er også at LCHF hjælper helt vildt og at striks LCHF slukker helt for sukkertrangen. Jeg bruger også striks som sådan en reset knap, hvis jeg synes, sukkeret kommer lidt for tæt på igen.
Og sejt at du også oplever, at det virker! Godt gået!
Hej Jane,
Dette ligner til forveksling min historie: Har stort set altid været slank, men har også altid haft svingende blodsukker og daglige sukker-cravings. Tak, Karen, for at dele!
Jeg spiser ikke LCHF, men snarere LCHF-inspireret. Mere fedt gør min krop godt, og det er lykkedes at være sukkerfri siden jul. Jeg har også skåret kraftigt ned på de kulhydrater, jeg plejer at spise gennem boghvede/hirse-brød.
Er det din erfaring, at boghvede og hirse påvirker blodsukkeret i samme grad som de klassiske kornsorter? At de giver samme glucose-indsprøjtning om man så må sige?
Jeg er helt med på, at en kalorie ikke bare er en kalorie (jf. dit opslag forleden), men kan man tilsvarende sige, at en kulhyrat ikke bare er en kulhydrat?
…muligvis et par dumme spørgsmål, men takket være din gode blog er jeg inde i en stærkt stigende læringskurve :o)
Jeg synes helt sikkert godt, man kan tale om at “en kulhydrat ikke er en kulhydrat”. At spise en gulerod eller drikke en sodavand giver to vidt forskellige respons.
Om dine kornsorter er glutenfri tror jeg dog ikke spiller nogen roller ift. blodsukkerstigning. Ift. at give cravings er det min erfaring, at jeg bedre kan spise glutenfrie carbs (ris, kartofler fx) uden at det giver den der lyst til at spise mere. Men det står helt for egen regning.
Og bestemt ikke et dumt spørgsmål :)
Godt gået, Karen ? jeg oplever det med at sige nej tak til sukker og mel, som om det bliver opfattet helt forkert af den, er tilbyder et stykke kage/slik/vin. Det er som om mit “nej tak” bliver modtaget som om jeg siger “jeg vil ikke være med i din klub, jeg synes du er forkert og i øvrigt er du også det dårligt menneske”…
Det er ganske besynderligt ?
Ja det er rigtigt. Der er så mange følelser og sociale normer forbundet med det også. Det giver lidt udfordringer…