Sukker og børn er et sprængfarligt emne. Det ved jeg, for jeg har skrevet en hel bog om det. Det er længe siden, jeg har sidst har skrevet om børn og sukker Det er ikke, fordi jeg ikke synes, det er vigtigt længere, men det er et upopulært emne og det er ikke altid, jeg orker at tage de tæsk, der følger med.
Men nu dypper jeg lige tåen derud igen.
For hvad sker der rent faktisk, når man tager sukker ud af børns kost? Lad os prøve at kigge lidt på det.
De fleste børn får for meget sukker. Punktum.
Mange børn i dag får for meget sukker. Næsten uanset hvor liberalt et syn, man har på sukker, vil man, hvis man tæller sammen komme frem til, at det er over grænsen.
Danske børns sukkerindtag i weekenden, ”hvor vi skal hygge os”, er så stort, at det kan måles i blodet på dem mandag morgen.
Et dansk studie[1], som har gennemgået 2200 blodprøver fra 800 børn i danske tredje og fjerde klasser, har vist, at børnene havde et væsentligt højere indhold af farligt fedt (triglycerid) og insulin i blodet, når de mødte i skole om mandagen end i resten af ugens hverdage.
Simpelthen pga. en weekend tilbragt med for mange søde sager, for lidt søvn og for lidt bevægelse.
Farligt fedt og insulin i årene er dårlige helbredsmarkører. Hvis voksne får målt de samme markører, forklarer lægen os, at vi er i risikozonen for at udvikle livsstilssygdomme og i sidste ende hjertekarsygdomme og beder os om at ændre livsstil.
Antallet af overvægtige børn er kraftigt stigende
I de sidste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge tredoblet i Danmark.
Det anslås, at omkring 160.000 danske børn og unge vejer for meget, heraf er cirka 60.000 svært overvægtige. Overvægt hos børn og unge er en epidemi både i Danmark og på verdensplan.
Og selvom vi ikke kan sætte direkte lighedstegn mellem tyk og usund eller tynd og sund, er der ofte større helbredsmæssige udfordringer forbundet med for mange kilo på kroppen.
Og statistikkerne for, hvor vi er på vej hen, ser sorte ud [2].
Forebyggelse er altid nemmere end at rette op på ting, og der kan være god grund til at gøre en indsats for, at ens barn ikke bliver overvægtigt.
70% af dem, der er overvægtige som barn, bliver det nemlig også som voksne[3].
Jamen sukker er hverken farligt eller fedende
Dette er junkfood- og sodavandsproducenternes foretrukne argument. Og det er vandtæt fordi det er sandt.
I en kontekst, hvor man ikke indtager flere kalorier end man forbrænder, er sukkerkalorier hverken farlige eller særskilt fedende.
At vi har en global fedmeepidemi tyder dog på, at det at holde sig i energibalance er noget, som mange har svært ved. Hvad årsagen er til det, kan vi ikke pinpointe til en enkelt ting men at vi har indrettet os i et overflodssamfund med høj tilgængelighed af hypertilfredsstillende spiselige ting (kan simpelthen ikke få mig selv til at kalde dem ‘madvarer’) med højt energiindhold og ringe næringsindhold spiller helt sikkert en rolle.
Men at bruge kalorier på tom energi, der hverken mætter eller bidrager med næringsstoffer, er næppe en del af løsningen.
Forstyrrer sukker appetitreguleringen mere?
Men hvad gør man så, hvis man allerede er havnet i den ulykkelige situation at ens barn er blevet overvægtigt.
Megasvært spørgsmål og jeg har ikke en gang et svar på, hvad jeg ville gøre, hvis det var mig og mine børn. Jeg har dog forsøgt at give et kærligt forældresvar her: Børn og overvægt
I den optimistiske ende af skalaen, synes jeg dog, vi kan glæde os over at det aldrig er for sent at skifte kurs, hvis man sidder med følelsen af, at familiens vaner er kommet på afveje.
Børn forbedrede helbredsmarkører på sølle 10 dage uden sukker
For et par år siden viste et studie, at børn forbedrede deres sundhedstilstand markant på bare 10 dages sukkerfri kost. [4]
I studiet satte man 43 overvægtige børn mellem 9 og 18 på en kraftigt sukkerreduceret kost, hvor man erstattede sukkeret i børnenes kost med stivelse og gav dem bl.a. brød, pasta, pizza, og kartoffelchips i stedet for sukkerholdige madvarer.
Men ønskede nemlig at opretholde det samme kulhydrat- og kalorieindtag og monitorerede også nøje, at fordelingen af fedt, protein og kulhydrat var den samme som i børnenes tidligere kost.
Inden forsøget fik alle børnene målt fasteblodsukker, blodtryk og glukosetolerance.
Da vægttab i sig selv ofte fører helbredsforbedringer med sig, var det vigtigt ift. studiet her, at børnene ikke tabte sig i løbet af forsøget.
De fik derfor udleveret en vægt og blev bedt om at veje sig hver dag. Var vægten faldet, skulle de spise mere mad.
Efter bare 10 dage på den sukkerfattige kost forbedrede børnene stort set alle deres helbredsmarkører. Deres blodtryk faldt, kolesteroltallet var forbedret, fasteblodsukkeret var sunket, insulinreguleringen var forbedret etc.
Alt sammen på bare 10 dage.
Bedre mæthed på samme kalorier
Børnene selv beskrev, hvordan de bedre kunne mærke sult og mæthedssignaler på den sukkerfattige kost, og hvordan de blev overraskede over den store mængde mad, de skulle spise, for at opretholde det samme kalorieindtag som tidligere.
Undersøgelsen er interessant, fordi den peger på, at det ikke er uden betydning, hvor kalorierne kommer fra, og at kalorier fra madvarer uden sukker ser ud til at bidrage med bedre mæthed og bedre helbredsforbedringer end en kost med mange sukkerkalorier.
Det seneste studie om effekten af en Low Carb-kost på forbrændingen, som viste at gruppen som spiste Low Carb forbrændte 250 kcal mere om dagen end High Carb-gruppen [5] peger også på, at det måske ikke er helt ligegyldigt hvor kalorierne kommer fra.
Sukker og børn – hvordan kommer vi videre?
Der er ingen tvivl om at de fleste børn ville have glæde af at spise mindre sukker. Der behøver ikke være tale om en komplet nul-sukker-politik men en forståelse af at sukker ikke kun er de farvestrålende vingummier i slikposen, men at sukker har fået sneget sig ind overalt, er en forudsætning for at kunne vende denne triste udvikling.
Henvisninger
[1] Markers of metabolic health in children differ between weekdays—the result of unhealthier weekend behavior, Obesity, April 2015,
[2]47,4 % af den voksne befolkning er moderat eller svært overvægtige (BMI≥25) og hver syvende er svært overvægtig (BMI ≥30). I alle aldersgrupper er mænd (54,0 %) mere overvægtige end kvinder (41,0 %). Tal fra rapporten: Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013 – udgivet af Sundhedsstyrelsen 2014
[3] Fra rapporten: ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen”, Sundhedsstyrelsen 2014
[4] Isocaloric fructose restriction and metabolic improvement in children with obesity and metabolic syndrome, Obesity, 2016
[5] Effects of a low carbohydrate diet on energy expenditure during weight loss maintenance: randomized trial, BMJ, 2018
0 kommentarer til “Sukker og børn”