Stressreducering – en lille øvelse


Det er en speciel tid i øjeblikket. Dels er det den allersidste del af en helt utrolig mørk vinter. Batterierne er flade og alle spinkle håb om vinterferie i sol er blevet knust i tusinde stykker. Samtidig lever vi på 12. måned Corona og hvad det forårsager af angst og bekymringer for fremtiden.

Jeg er bestemt ikke upåvirket af situationen og vil derfor i dag dele en lille øvelse, som jeg synes hjælper rigtig meget i perioder med stress, overvældelse eller slet og ret nedslidte batterier.

I hvert fald hos mig selv gælder det, at en del af det pres, jeg kan føle, kommer fra mig selv. Det er altså ikke omverdenens krav eller forventninger, der vælter mig. Det er min egen opfattelse af, hvad jeg skal kunne klare.

I perioder, hvor min kapacitet er nedsat, hjælper det derfor at lave en benhård prioritering.

Det gør jeg ud fra denne lille øvelse, som stammer fra Randi Zuckerberg’s bog Pick Three.

Stressreducering – en lille øvelse

Vælg de tre punkter, du vil fokusere på fra denne liste:

  • Arbejde
  • Familie
  • Venner
  • Søvn
  • Træning

Kunsten og øvelsen består i er kun at vælge tre, for vi kan nok godt blive enige om, at de alle er temmelig vigtige.

Hvilke 3 ville du vælge?

Prøv at mærke efter, hvilke tre du ville vælge.

Ikke hvad der er mest korrekt at vælge, eller hvad omverdenen ville forvente af dig at vælge, men hvad DU mærker indeni er de tre rette områder for dig at fokusere på lige nu.

Dine valg er ikke forevigt

Det er ikke definitive valg, du skal leve med resten af dit liv.

Øvelsen består i at give dig et velfortjent pusterum her og nu ved at fratage dig følelsen af, at du skal præstere på alle områder af dit liv.

Det skal du ikke, når din egen energi er bund.

Her er mine valg…

Jeg har valgt arbejde, træning og søvn.

Arbejde, fordi det er mit levebrød, og der er ikke nogen, der lige kan tage over for mig. Ingen arme, ingen småkager, som man siger.

Træning, fordi det spiller en stor rolle for mit mentale helbred, og fordi det allerede er så integreret en del af min hverdag, at det kræver meget lidt af mig at opretholde.

Og søvn, fordi uden søvn kan jeg ingenting. Jeg falder helt fra hinanden uden og intet andet fungerer uden søvn.

At vide, at jeg lige nu bare skal forholde mig til disse tre, giver en stor ro i en hektisk og stressende tid.

Hvad med mad?

Hvorfor er mad ikke på listen? Er ordentlig mad ikke selve fundamentet i at have det godt?

Jo det mener jeg også, det er, og jeg ville også have smidt et ‘mad’ ind, og så ville jeg slå familie og venner sammen til ‘relationer’. Og sådan kan vi jo heldigvis bare lave vores egen liste.

Det ville dog ikke ændre på mine tre valg.

Håber, du kan få glæde af øvelsen også. Hvis du har lyst til at fortælle hvilke tre, du vælger, så læg en kommentar herunder.

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

8 kommentarer til “Stressreducering – en lille øvelse”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Relationer, træning og mad☺️

    Tak for al din inspiration og opskrifter! Det er virkelig værdsat og anvendt!???

    Jeg har et spørgsmål til kickstart… Har man kun tilgang til lydfiler, opskrifter og madplaner etc. i de 6 uger eller også efterfølgende?

    Alt godt til dig og dine♥️

    Svar
    • Alt materialet i kickstart er dit til evig tid. Du kan altid besøge medlemssiden og gennemgå lektioner igen eller hente inspiration i mad-ressourcerne❤️

      Svar
  2. Søvn
    Træning
    Venner

    Fungere de 3 … så fungere de sidste 2 også.
    Jeg står op senest 4:30 – kører 5:00 (5:10)
    Så jeg skal ligge i min seng kl 22 i hverdage.
    Ellers skal jeg låne 1/2 til 1 time om eftermiddagen. Ja så skubbes alt og en træls cirkel startes.
    Hvis jeg ikke holder kontakt med venner. Ja så bliver jeg utryg … dem har jeg brug for.
    Nyder at hygge med dem. Eller bare en lille chat på Messenger. Måske en gåtur.

    Træning … det er det sværeste. Jeg har ca. 8-10000 skridt på job. Men har brug for frisk luft og muskel træning så kroppen kan fungere. Jeg er møj træt når jeg kommer hjem. Så det bliver ikke til så meget.
    Håber på bedre tider.

    Connie 53 år (ca. 30 kg. for meget )

    Svar
  3. Jeg har været sygemeldt med stress i 2 uger.
    En beslutning som jeg ikke kunne tage selv, min læge gjorde det for mig.
    Før det skete, ville jeg have valgt
    Arbejde
    Familie
    Søvn
    Med hjælp fra psykolog hedder min priotering
    Søvn
    Træning
    Familie
    Det er svært at være nået hertil. Svært at erkende, for det er jo ikke mig, men med alt for mange deadlines, elendige arbejdsværktøjer og dumsmarte bemærkninger fra chefen, er jeg så glad for at have en læge det tog beslutningen for mig, og en psykolog der er super at arbejde sammen med.
    Tak for indlæg, det er godt med stof til eftertanke

    Svar
    • Åh Heidi, det er jeg så ked af at høre. Jeg forstår fuldstænding hvad du mener. Også med at man som stresset skal have hjælp til at lave den prioritering. Er rigtig glad for at høre, at du får hjælp og håber, du rejser dig stille men stabilt igen ❤️

      Svar
  4. Aiii jeg valgte i det stille arbejde, søvn og træning….og skammede mig lidt i det stille. Tænk hvis mine venner og familie vidste det …?

    For mig er det ren overlevelse for tiden… tak for dit fine indlæg om fokus. Det var lidt hjælpsomt på skammen over mine valg… vi skal jo helst komme igennem på bedste vis
    ♥️

    Svar
    • Hehe nøjagtigt som mig. Det var heller ikke helt uden skam, men netop som du siger: overlevelse. Snart kommer der lysere tider – i hvert fald sæsonmæssigt :)

      Svar
  5. Hej Tina

    Det er en udmærket idé men det er ikke noget for mig. Jeg kan bedst lide at lave brede produkter, der rammer flest mulige, og derfor er der i mine bøger en fordeling af retter med fisk, fjerkræ, okse, svin osv.

    Uanset hvordan man vender og drejer det, har Keto jo animalsk protein i centrum. Ved kun at lave en bog med fisk fx, ville jeg blive beskyldt for at være elitær, ikke tale til dem, der har en lidt trang økonomi osv. Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt synes jeg, de forskellige proteinkilder hver især har noget forskelligt at byde ind med, som er vigtigt. Hvilke proteinkilder man foretrækker, lader jeg derfor være helt op til læseren.

    Vil man gerne spise kødfrit og low carb (ikke Keto) har jeg lavet denne e-bog: Low Carb Vegetar

    Svar
    • Hej Jane,
      Tak for dit svar.
      Vil du ikke være rar at slette mit indlæg fra d. 19. februar 2021 fra din blog? Det fremkommer, når man søger på mit navn i Google, og det er jeg faktisk ikke interesseret i.
      På forhånd tak!
      Mvh. Tina

      Svar