Stilhed udenfor – turbulens indeni


Jeg sidder i køkkenet, familien er taget afsted og her er helt stille. Men indeni har jeg en kæmpe uro. Sådan en lidt ubehagelig følelse, som jeg ikke helt kan finde ud af at være i.

Jeg kan bedst beskrive det som overstimulering eller overvældelse. Lidt som når en baby bare græder og græder og græder, fordi verden pludselig er blevet for meget. Bare i voksenformat. Måske lyder det åndssvagt.

Det kommer af forskellige ting, ved jeg, og jeg er bekendt med reaktionen, så jeg går ikke længere i panik over det. Det er bare et tegn på, at jeg lige skal tage en dag eller to, hvor jeg gearer lidt ned.

Overvældelsen kommer af flere ting.

Arbejde med mennesker

En af dem er, at jeg afsluttede årets sidste Kickstarthold i går.

At arbejde med mennesker på den måde og være med til at vise dem en ny vej er i de sidste to år blevet en af mine vigtigste og højst skattede opgaver. Jeg holder virkelig meget af det, og jeg er så stolt af de mennesker, jeg får lov at arbejde med og deres mod, nysgerrighed og åbenhed.

Men det er også 28 virkelig intense dage, og jeg kan mærke, at det også tager lidt hårdt på mig. Det er bl.a. derfor jeg kun kører tre hold om året.

Måske skal jeg lære at give mindre af mig selv, tænker jeg, når uroen buldrer løs i kroppen på mig.

Men det har jeg faktisk bare overhovedet ikke lyst til. Sådan har jeg ikke lyst til at arbejde. Sådan har jeg aldrig haft lyst til at arbejde.

Meningsdanner

Samtidig med det kastede jeg mig også ud i at mene noget. Både om kød og sundhed, om hvordan jeg synes, vi som samfund bør opfatte og bruge Low Carb og om de mange misforståelser, der nemt opstår, når folk får deres viden om sundhed fra avisernes spisesedler.

Jeg mener altid meget om alt muligt, men det er ikke altid, jeg gider være meningsdanner. Det er ikke en rolle, jeg bryder mig specielt meget om.

Jeg ved godt, at begrebet influencer får mere og mere plads, og jeg ved også godt, at jeg har en vis stemme i sundhedsdebatten, men det er ikke det, mit hjerte banker for. Og jeg kan godt synes, det er hårdt at stille sig derud og mene noget hele tiden.

Så når jeg har gjort det lidt, trækker jeg snuden til mig og deler opskrifter i stedet. Det er (næsten altid) ufarligt at dele opskrifter.

Bogredigering

I de næste to uger bliver mit arbejde lidt mindre udadvendt.

Vi skal bl.a. have færdigredigeret KETO-bogen, som, selvom den er røget i forsalg, faktisk ikke er helt færdig endnu.

Bogen ligger faktisk stadig på bestsellerlisten, så jeg her til morgen. Et godt stykke dernede af men for pokker, den udkommer jo først om tre måneder! Det er sgu vildt nok (tak!) :)

Flytning

Og inden sådan alt for længe, skal jeg i gang med at pakke hele mit hjem ned.

Om mindre end fire uger flytter vi over i huset. Det hus, der lige nu er den vildeste byggeplads, men som både entreprenør og håndværkere forsikrer os om har beboelige rum, når vi rykker over.

At flytte er jo en kæmpe ting. Jeg har flyttet meget som barn og ung men her, hvor vi bor nu, har vi boet i 11 år. Det er mine børns barndomshjem.

Her har jeg været glad, ked af det, syg, stresset, fortvivlet, usikker, bange og lykkelig. Jeg har startet blog og firma op her.

Jeg var 30 år, da vi flyttede ind. Wow en kæmpe forskel, der er i livssituation, når man er 30 og når man er 41. Det bliver virkelig tydeligt, når man trækker en streg i sandet, som man gør ved en flytning.

At pakke sit liv ned på den måde åbner jo en hel verden af minder og følelser. Jeg finder og genlæser gamle tekster og breve (ja fra den gang man skrev breve), finder tøj og ting, der minder mig om noget, jeg har lagt helt bag mig.

Samtidig giver flytningen noget uro i mit arbejdsliv, og der er en masse ting, jeg skal have til at falde på plads rundt om det.

Hvis jeg sætter mig ned og prøver at tælle dage og planlægge mig ud af det, kan jeg mærke, at uroen bliver værre. Så jeg prøver bare at tage en dag af gangen.

Ro på!

Men første skridt er i virkeligheden at tage lidt tid fri.

Og selvom mit rationelle jeg fortæller mig, at den luksus har jeg sørme ikke lige nu, så ved jeg, at det er jeg bare nødt til.

Så det er noget med at slukke for computeren og gå en lang tur med musik i ørene, sidde i sofaen under tæppet og læse en god bog og lave andre gøremål, der ikke kræver så meget hjerneaktivitet (vasketøj, jeg kigger på dig her!!).

Kan du genkende den overvældelse eller overstimulering, jeg beskriver, og hvad gør du for at dæmpe den, når den opstår? Det vil jeg rigtig gerne høre om.

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

34 kommentarer til “Stilhed udenfor – turbulens indeni”

Skriv en kommentar

  1. Du rammer plet hos mig idag, der efter to dage med lange møder, middage ude til seng og tidlige morgener, er helt udsolgt på den sociale front. Og får uro indeni, bliver ked og noget så tydeligt ude af balance… Den første ting jeg gør, er at gå i seng nu uden at sætte vækkeuret. Bare den viden at jeg kan sove til børnene vågner, og ikke skal op 5.30, giver mig lidt af friheden og kontrollen tilbage. Tilbage der hvor det handler om Julie…

    Svar
  2. Hej Jane
    Jo jeg kender alt for godt følelsen. For mig er det meget nyt og skulle tage vare på mig selv. Så jeg har ingen gyldne råd. Uroen opstår for alvor hos mig når der er store forandringer på vej/i gang. Jeg prøver med gåture, yoga og noget jeg godt kan lide og lave. Oprydning er også en forudsætning for at jeg bedre kan slappe af. Og så har jeg en gammel cd på fransk jeg hører. Jeg synes sproget er så smukt men jeg forstår intet af det. Så det er nemt og abstrahere fra, men giver alligevel noget. Og så er jeg bange for at min familie kommer til og drukne i bagværk den næste tid. Det giver mig nemlig også ro og kunne fordybe mig i bagning.
    Min kontrakt er desværre udløbet så jeg er nu jobsøgende for første gang i mit liv. Det er helt vildt skræmmende men jeg prøver og finde ro i det. Indtil videre uden held. Så jeg siger de gode råd til mig her i kommentarboksen.
    Jeg håber du finder roen.

    Svar
    • Uh så spændende for dig, Rikke!

      Må jeg spørge hvad det er for en fransk CD, du lytter til? Jeg elsker at lytte til fransk musik men synes, det er svært at finde nyt…

      Svar
  3. Jeg kender alt for godt uroen… for mig følger der ofte en ængstelse med… for jeg har stadig svært ved at trække stikket. Jeg ved at det er nødvendigt, og jeg ved at det er det rigtige. Men flinkeskolrn har gjort et godt stykke arbejde med mig. Man kan jo ikke bare tænke på sig selv!!! Men det kan man og jeg øver mig i at gøre netop det. Jeg mediterer, dyrker den blideste form for yoga, har tid med mine børn uden andet der trækker. Går tir med en veninde, læser. Sover. Jeg ønsker dig god ro og fred i sindet

    Svar
    • Åh ja, flinkeskolen. Jeg synes, jeg er kommet ret langt i at proppe den langt væk, men den giver sig alligevel til kende nogle gange. Fx har jeg nogle gange min ryg mistænkt for at kaste smerter efter mig, når jeg går for langt væk fra mig selv for at imødekomme andre. Ja, det lyder lidt åndsvagt men jeg har bare studset over det nogle gange :)

      Svar
      • Jane, det er – så vidt jeg ved – veldokumenteret, at rygsmerter og ens psykiske tilstand kan påvirke hinanden gensidigt. I øvrigt kan jeg varmt anbefale dig at læse Anna Bogdanovas nyeste bog, “Smertefri”. Heri finder du rigtig meget information om, hvordan smerter og stress får hjernen til at gå i beskyttelsestilstand for at passe på os, blandt andet ved at udsende smertesignaler og stille og roligt lukke ned for alle ikke livsnødvendige funktioner. Smerte opstår derfor ikke altid, fordi der er “noget galt”, det kan også være en nødbremse, som hjernen trækker i, for at tvinge dig til at tage den med ro.

        Svar
        • Tak for anbefalingen. Og jeg ved du har ret. Det er nøjagtig det, Rasmus (min træner) og jeg har arbejdet med igennem de sidste to år med min ryg. Det er helt vildt som det har rykket ting for mig??

          Svar
  4. Jane du må bare være lidt godt ved dig selv, stemple ud nogle dag…… håber det lykkes for dig?
    Jeg har fibromyalgi og er ekstrem overstimuleret, så jeg ved hvordan du har det. Lydbog er super godt, så er der ikke plads til så meget andet inde i hoved, efter jeg har “trænet mig op” kan jeg nu lave en hel del ting, imens jeg høre lydbog…. Badekar, stearinlys og en god Krimi i højtaleren er perfekt???

    Svar
    • Tak søde Jette. Jeg havde en dejlig rolig dag i går og det hjalp faktisk rigtig meget.

      Det er pudsigt at flere har nævnt lydbog. Det har jeg aldrig helt fået taget hul på men måske det skal gives et forsøg mere :)

      Svar
  5. Jeg kender det alt for godt. Når den er gal, har jeg bedst gavn af alenetid, ro og langsomme gåture (uden noget i ørerne). Og oprydning. Når der er kaos indeni, er det enormt terapeutisk for mig at rydde op og smide ting ud.

    Svar
    • Det kan jeg virkelig godt genkende. Jeg har det også sådan at rod stresser mig, når jeg er stresset i forvejen. Så bliver rod udenfor til rod indeni :)

      Svar
  6. Jeg kender den uro, eller ihvertfald noget lignende. Efter jeg skiftede fast job ud med et selvstændig, er uroen blevet mindre, men den kommer stadig når jeg har fået blandet for meget sammen.
    Det hjælper mig bla. at løbe eller gå nogle ture i naturen med musik i ørerne.
    Og når det hele bliver alt for meget, hjælper det mig at værre tæt på min familie, tage på ture ud i naturen med dem, holde en fridag med ungerne og klumpe sammen på sofaen. De er 3, 5 og 7 år, så det vil de stadig gerne ❤️

    Kram til dig herfra og håber uroen snart slipper.

    Svar
    • Tak Mette :)

      Lange gåture i naturen er også mit værn. Og det hjalp faktisk lidt i går at gå en lang tur med musik i ørerne. Om aftenen ‘tvang’ jeg 12’årigt drengebarn til at sidde tæppet imens vi så et afsnit Friends. Det var rart og velkendt det hele :)

      Svar
  7. Åhh kendt det SÅ godt. Jeg er et udadvendt menneske med masser af energi og bruger den flittigt med mig selv og på mit job hver dag. Jeg er vant til at have mange jern i ilden og pludselig er det bare slut… jeg bliver urolig når der er stille, jeg sitrer indeni, drikker for meget kaffe og får tanker om at tage væk… jeg bliver stresset bare telefonen ringer og kan pludselig ikke gøre selv helt simple ting mere. Når jeg får tanken om at andre også skal tage ansvar ved jeg at det er mit clue card…. det betyder nemlig at jeg har for meget ansvar selv ?
    Er efterhånden blevet bedre til at mærke det i god tid og så bare rydde min kalender og aflyse aftaler helt uden anden årsag end at jeg ikke kan…bum. Og vel at mærke uden at føle skyld over det…
    Mit nye buzz word overfor mig selv er nænsomhed. Det er stærkt og skrøbeligt på en og samme tid og husker mig på det der er vigtigt.
    At trække vejret og checke ind i mig selv efter en periode hvor jeg måske lige har gået lidt foran mig selv.
    Flytning og tanker om det er en stor ting. Det var for mig livsomvæltende sidste gang og det tog lang tid for mig at komme mig over. Man skulle jo tro at det kun var glæde at flytte. Siger egentlig bare at jeg forstår fuldstændig hvor du kommer fra ?

    Svar
    • Nænsomhed, den kan jeg godt lide. Jeg arbejder med et ord som ‘resilient’. Det er det, jeg gerne vil være. Den danske oversættelse halter for mig men det er noget med at være svær at vælte omkuld.

      Og kæmpe JA til det med flytning. Det er virkelig en stor ting :)

      Svar
        • Ja, jeg kan lidt tysk. Meget lidt dog :)
          Uforgængelig. Det ord kan jeg ikke helt forene mig med, selvom jeg godt kan se, at vi er derhenne ad. Det er svært med ord, nogle gange :)

          Svar
  8. Det du beskriver lyder meget som karaktertrækket “Særligt Sensitiv”, læs evt. Elaine Arons´bog om emnet: “Særligt Sensitive Mennesker”, den bringer forståelse for både de sensitive og omgivelserne. Og indholder rigtig gode værktøjer til at tøjle overstimuleringen. Mvh. Kasper

    Svar
  9. Kære Jane. Kender godt følelsen. Har ikke haft meget alenetid det sidste år, da min mand har været sygemeldt og dermed været hjemme i meget større omfang end tidligere, hvor hans udearbejdende job gjorde, at jeg helt naturligt fik min nødvendige alenetid.

    Men i sidste uge havde jeg 2 hele aftener – helt for mig selv – og jeg glædede mig som et lille barn…..lige indtil jeg sad der i sofaen den første aften i min nyindkøbte py, med en kop varm te og tæppet over mig…..så hamrede hjertet derudad, og den planlagte Netflix-serie på TV kunne jeg slet ikke koncentrere mig om. Jeg rejste mig op hvert 5. minut, for jeg kunne jo også liiiige ordne lidt vasketøj, lægge rent på sengene, flytte rundt på nogle papirer, tjekke min telefon osv. Lige der var jeg klar over, at jeg ALDRIG må underkende vigtigtheden af mine gåture med lydbog i ørerne (eller ingenting i ørerne og bare lytte til naturen), mine yoga-timer og ikke mindst det at slukke for ALT elektronik indimellem bare er en kæmpe nødvendighed for at kunne finde den indre ro.

    Svar
    • Jeg ved fuldstændig hvad du mener. Og det her lyder lidt forkælet, for jeg er jo alene hver dag, men mine børn er begyndt at få fri fra skole kl 14 i stedet for 15 og de er begyndt at gå mindre på klub. Jeg elsker dem højt men nøj, min dag er kort, når de er så tidligt hjemme. Alenetid er så vigtigt for mig også. Og jeg vil helst selv bestemme, hvornår nok er nok ;-)

      Svar
  10. Jeg kan så godt kende det! Min kæreste og jeg er igang med det vildeste renoveringsprojekt af et hus. Indtil da har jeg kun boet 2 steder i mit liv. I mit barndomshjem og i en lejlighed i København. Lejligheden er solgt, og jeg har sådan en rodløshed i mig og er meget sentimental i øjeblikket. Vi har ledt så længe efter et hus og været så mentalt klar, men nu er jeg helt modsat. Det er så fjollet! For jeg ved jo godt, det er det rigtige.

    Svar
    • Ja, det lyder fuldstændig som mig.

      Jeg føler mig 100% klar til at skulle forlade det her sted og jeg føler jeg/vi er vokset ud af lejligheden. Men samtidig kommer alle de gamle ting også op og en hel masse følelser om det nye sted. Jeg er ikke så visuelt anlagt og kan ikke se noget, før det er der. Så på den måde har jeg ikke set vores nye hus. Jeg har selvfølgelig set noget af det men det er underligt det der med ikke at kunne sætte billeder på ordentligt. Og det giver nemlig sådan en underlig rodløs følelse :)

      Svar
  11. Jeg plejer at have god erfaring med at lægge noget tungt på brystkassen mens jeg ligger på sofaen.
    Jeg har syet et viskestykke hvor jeg har grødris indeni og syet godt til, den giver jeg 1 min i micro og lægger på brystkassen.
    Det giver ro “at bliver holdt nede” og ligger med lukkede øjne og hviler mindst 30 min og allerbedst giver det pote hvis jeg formår at gøre det 5 gange daglig..
    2 gange om formiddagen, 1 gang til middag. Eftermiddag og lige efter aftensmaden
    Evt lytte til meditation/beroligende musik, hvis tankerne flyver for meget rundt

    Svar
    • Ej sikke et dejligt praktisk tip! Jeg havde engang sådan en varmepude med kirsebærsten i, som skulle varmes op i mikroovnen. Men så kasserede vi mikroovnen og så røg varmepuden samme sted hen. I vores nye køkken får vi en kombiovn, der også har mikro, og det første, jeg gør er at købe en ny varmepude. Jeg kan virkelig forestille mig at det kan hjælpe med sådan en lun, tyngde på brystet.

      Tak <3

      Svar
      • Ja! Jeg kan nogengange flyve, gå på vandet, have 100 bolde i luften, kører i den vildeste energi, velvidende det er på lånt tid, men det kører bare! OGSÅ rammer jeg muren. Det føles som alt falder til jorden med et kæmpe brag og tiden efter det er sådan en underlig gråzone med lad energi, uro, bankende hjerte og manglende overskud. En ond cirkel. Nogen gange har jeg ikke energiudladningen først. Og det er så frustrerende! Når der egentlig ikke er nogen forklaring.

        Med tiden har opdaget, at jeg nok holder mig selv travlt for at undgå at have tid til at føle uro. For det er da bare vanvittigt irriterende hva!

        Jeg har ikke noget mindblowing tips. Jeg arbejder stadigvæk med at acceptere at alle kroppens aspekter er lige velkomne, og jeg skal kunne rumme alle tanker, også de negative. Og lære at skærme af fra andres meninger og følelser og i en periode passe bedre på Mig.

        Jeg har også været syg med stress og er mange psykologpenge og energi fattigere på den konto. Det slipper ligesom aldrig taget i mig fuldstændigt igen.

        Jeg lytter til meditation, går ture i naturen (ved vandet, i skoven, aldrig i byen), og slukker for skærme. Hvilket er min største udfordring. Også spiser jeg massevis af mørk chokolade ???

        Jeg finder i øvrigt stor glæde i både dine personlige indlæg, meningerne (som er så fine, fordi de er skrevet så pænt! Ingen pådutninger eller opblæstes teorier her!) og opskrifter.

        Tak for dig!

        Svar
        • Endelig var der en, der nævnte mørk chokolade! Haha! Det er virkelig også min go-to men i virkeligheden giver det mig næsten mere sitren indeni. Bare ikke lige i øjeblikket. Lige der føles det rart og dulmende.

          Og tak for dine søde ord. Det gør mig rigtig glad at læse :)

          Svar
  12. Hej. Har meldt mig til dit forløb her i september-nåede lige de første dage-så skete ulykken jeg røg på hovedet uden hjelm på cykel-er i absolut bedring med stadig gør min krop mig opmærksom på at der er noget rundt omkring der gør ondt ( kan også ses) kan jeg bare starte op igen-er der noget jeg kan gøre og være ekstra opmærksom på når kroppen er i gang med at “helbrede”? (Har også skrevet på messenger)mvh Else

    Svar
    • Hej Else

      Er du ikke sød at skrive til support på support[snabel-a]madbanditten.dk Så kan vi lige finde en løsning til dig.

      Svar