Dette stenalderbrød med grøntsager er en lækker og sund Low Carb erstatning for rugbrød. Og så er det meganemt at lave.
Ingredienser
- 500 g blandede kerner og nødder
- 10 g loppefrøskaller
- 100 g squash eller 100 g gulerod, groft revet
- 5 æg
- 0,5 dl olivenolie
- 2 tsk salt
- 1 spsk birkes til drys
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 170 grader.
- Hæld kerner og nødder i en skål sammen med resten af ingredienserne og rør godt sammen med en ske.
- For en bageform med bagepapir og hæld dejen heri. Glat med en dejskraber og drys med birkes. Eller bag det uden drys.
- Bag i ca. 60 minutter.
- Tag brødet ud af ovnen, tag det ud af formen og lad det afkøle på en bagerist.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Nemt at bage stenalderbrød
Det er virkelig dejligt, at der er kommet flere nødde-kerne-poser på markedet, som gør det mega-nemt at få bagt et dejligt brød. Jeg spiser ikke nødde- og kernebrød så tit, så jeg skærer det i tynde skiver og fryser det ned med madpakkepapir imellem. På den måde kan jeg lige tage en skive eller to op, hvis jeg har lyst til det.
Normalt laver jeg kernebrødet med ost, som jeg synes smager dejligt. Det er dog også lidt tungt i det, så ind imellem veksler jeg mellem at lave et almindeligt stenalderbrød, og denne gang blev det så et stenalderbrød med grøntsager.
Det giver det en lidt lettere konsistens, synes jeg.
Og sådan gik det til, at jeg kunne spise denne dejlige og meget klassiske frokostplatte bestående af to lune skiver brød med hhv. lun leverpostej og tyktskåret rullepølse til. Hvordan det gik til, kan vi tage i morgen 😉
Kulhydrat i stenalderbrød
Stenalderbrød indeholder langt færre kulhydrater end tradtionelt rugbrød. Det skyldes naturligvis at der blandt andet ikke bruges almindelige hvedemel og rugmel. Dette Low Carb brød indeholder under 5 gram kulhydrat pr. skive.
Hvis du er medlem af MadbandittenPLUS kan du se energiberegningerne på alle mine opskrifter. Hvis du er nyt medlem, kan du prøve 7 dage helt gratis. Læs mere om fordelene her: MadbandittenPLUS
Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik
Hvor stor en form bruger du her??
Åh jeg kan desværre ikke huske, hvilken jeg bagte i her, men jeg har lyst til at kalde det en mellemstor rugbrødsform. Men det kommer sig ikke så nøje. Det har bare betydning for om du får små flade skiver eller højere skiver, så bare brug den form, du har.
Hvor stor en brødformen??
Når jeg bager et stenalderbrød- så kommer der en bræmme på ca 1 cm af bagt æggehvide oppe i toppen af brødet/I kanten af formen, ca halvdelen rundt.
Jeg har ganget opskriften op, så den passer til min form på 1,7 liter. 160g nødder/kerner, 1,25 dl olie, 7 æg
Hvorfor sker det?
Det ved jeg ikke. Er det ikke normalt? Og forsvinder det ikke ved afkøling?
Og er det ikke dig, der har spurgt om det samme for en måned siden længere nede på siden?
Du bruger forhåbentlig mere end 160gram kerner.
Hej Jane
Hvorfor får mit stenalderbrød en bræmme af æggehvide rundt i kanten – foroven – når det bliver bagt? Jeg pisker æggene godt- så massen er ensartet- inden jeg blander det m frø/nødder.
Det ved jeg desværre ikke…
Hej Jane .
vil man mon kunne bruge broccoli eller blomkåls stokke i stedet for squash ? skal i dag have din dejlige ret fra din keto bog med torsk rejer og bla, broccoli ,og vil gerne bruge stokken til nogrt.?
Ja det tror jeg da helt sikkert godt ??
Hej Jane,
Må man gerne blende kernerne/nødderne så de bliver lidt mindre grove?
Det ved jeg faktisk ikke. Det, jeg er i tvivl om er om fedtsyrerne, der blottes, når kernerne blendes, tager skade af opvarmningen. Jeg ved det ærligt talt ikke men det er det, der fraholder mig fra at gøre det (alt for meget).
Hej Jane
Vil man kunne spise det her i madpakken – altså 2-3 skiver med et eller andet på?
Min søn på 15 er helt med på lchf og det kører rimeligt godt, men han savner virkelig sin madpakke med rugbrød og leverpostej ?
Det kan man godt men generelt anbefaler jeg, at man holder brøderstatninger på et minimum. Der er ikke noget nævneværdigt hentet ved at bytte rugbrød til stenalderbrød.
hvis man nu bor i udlandet og ingen Urtekram har – hvad skal man saa erstate broedmixet med ?
Det er bare kerner og hakkede nødder. Tag evt. udgangspunkt i denne opskrift i stedet: https://www.madbanditten.dk/kernebrod-og-knaekbrod/
Bare lige et tip: hvis man nu har tøet alt for mange skiver af det her brød op, så smider man det i minihakkeren og på en bageplade. Rist til det tager lidt farve og køl af, og man har den lækreste musli/ymerdrys:) Det er min yndlings yndlings yndlingsdrys til græsk yoghurt eller kokosgrød:)
Superidé! Tak :)
Nu har jeg fulgt striks LCHF i næsten 14 dage og jeg er meget glad og tilfreds. Ville gerne have dette brød til weekenden og ville lede efter verdens bedste chokoladekage som jeg tidligere har set. MEN lige meget hvor jeg går ind så kan jeg ikke se noget felt mere hvor jeg kan søge???
De andre dage har der ikke været problemer, kun igår og idag. Er det felt hvor vi kan søge på en opskrift blevet fjernet??
Er MEGET glad for din blog her og bruger den flere gange dagligt. Men kan se jeg også skal have fat i dine bøger. Nogle der ved om de er på tilbud nogle steder??
Nej søgefeltet burde sørme da være der stadig. Men det ligger helt oppe i toppen af siden. Ovenover navigationsbaren…
Hvor ser det godt ud! Skønt med nogle sundere alternativer til brød. Også virkeligt god måde at få camoufleret noget squash eller gulerød. :-)
Jeg har puttet 2-300 g surkål i basisopskrift – den med 5 æg, kålen og nødderne blev hakket sammen i minihakkeren. Kålen skal vrides godt op, men da den alligevel væsker lidt, puttede jeg en skefuld bagehusk i også.
Det giver et syrligt brød – for en sønderjyde som mig, skal rigtigt rugbrød være sådan.
Gud, hvor smart at bruge surkål til at skabe den syrlige smag! Genialt!!
Jeg laver også stenalder brød engang imellem
Tilsætter dog et ekstra æg og 5 fem spsk husk så bliver den nemmere at skære
Knus
Hvor ser det lækkert ud. Kunne måske være godt som brød til årets julefrokoster