Stegt råkost med kylling og ramsløg


Stegt råkost med kylling er simpelthen den lækreste frokost, jeg har spist længe. Som de fleste af mine frokoster opstod den ud af rester. Jeg sørger næsten altid for at have noget snittet grønt i køleskabet, for det der med at skulle stå og snitte og gøre ved midt på dagen, hvor jeg i forvejen føler mig afbrudt i mit arbejde, det er jeg altså bare ikke verdensmester i. Så jeg har tit fx forskellige slags kål og gulerødder, som jeg har snittet i store portioner i foodprocessoren, og som jeg opbevarer i lufttætte beholdere i køleskabet. Så er det nemlig nemt at få lavet sådan en frokost her.

Stegt råkost med kylling og ramsløg --> Madbanditten.dk

Stegt råkost med kylling og ramsløg

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
10 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Opvarm kokosolie på en stor pande.
  • Tilsæt revet hvidkål og gulerod og rør godt igennem. Tilsæt æbletern, valnødder, salt og cayennepeber og steg det hele sammen på panden i ca. 10 minutter, eller til hvidkålen begynder at tage farve i enderne.
  • Skær kyllingen i tern og tilsæt den.
  • Vend det rundt på panden, til kyllingen er gennem varm og vend til sidst hakket ramsløg rundt i også. Hæld hele molevitten i en skål og server gerne med lidt hot sauce til.
  • Saftsuseme en dejlig frokost!

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Inspirationen stammede lidt fra den utroligt lækre karameliserede hvidkål, jeg lavede for noget tid siden. Denne var bare noget hurtigere lavet!

Og inden vi går videre til opskriften, vil jeg lige hurtigt nævne, at der i dag skal flyttes rundt heromme i bloggens baglokale. Jeg ved ikke, om det kommer til at betyde noget uregelmæssighed for siden, men hvis det gør, så bær over med mig!

Stegt råkost med kylling og ramsløg --> Madbanditten.dk

Saftsuseme en dejlig frokost!

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

13 kommentarer til “Stegt råkost med kylling og ramsløg”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane.
    Har lagt mærke til, at du har gulerødder i en del af dine opskrifter. Da jeg gerne vil tabe mig, kører jeg striks LCHF. Synes det er utroligt svært at bedømme både hvor meget fedt jeg må få, og om jeg kommer til at indtage for mange KH’er. Hvis jeg forstår biologien bag korrekt, så skifter mit stofskifte jo over til “normal forbrænding” hvis jeg indtager for mange KH’er og så ryger alt fedet på sidebenene i stedet. Så har du et godt råd til hvordan / hvornår jeg kan vide, om det er okay (ift. ketosen) at putte lidt gulerødder i mon mad?
    Tak for en god blog – har vist snart læst mig gennem det meste ☺.
    Mvh Elena

    Svar
    • Hej Elena
      Min umiddelbare holdning er, at det er at gå et skridt for langt at bekymre sig om en smule gulerod i en salat, og du skal spise virkelig mange gulerødder for at ryge ud af ketose. Skulle du ryge kortvarigt ud af ketose, betyder det heller ikke, at fedtet nu lagrer sig. Sådan er det heller ikke. Det er alt for forsimplet med sådan en enten-eller. Læs (og lyt) til dette indlæg: ketose og cheat days
      Min anbefaling til dig er enten at lægge tankerne om ketose lidt i baggrunden. Det er ikke vigtigt, heller ikke for dit vægttab. Synes du, at ketose er vigtigt og forestiller du dig, at det er sådan, du vil leve som livsstil de næste mange år frem, vil jeg anbefale dig at anskaffe dig en blodmåler, dvs. et apparat, der kan måle ketonstoffer i dit blod. Det vil kunne give dig værdifuld indsigt i, hvad DIN krop kan tåle.

      Jeg har fx spist raw kager med dadler og stadig blevet i ketose, hvilket jo ellers kan få hardcore LCHF’ere til at se rødt. Men virkeligheden er langt mere nuanceret.

      Der er også store individuelle forskelle, og jeg tænker, at jo længere tid, man har været i ketose (eller bare spist LCHF), jo mere skal der til at vælte en af pinden. 1-2 strikse uger er for de fleste nok til at komme i ketose og herefter bliver der mere spillerum. Men hvilke regler, der gælder for dig, ved du altså kun med sikkerhed, hvis du måler.

      Du kan sagtens gå ned i vægt uden at være i ketose og min allervarmeste anbefaling til dig er derfor at finde en livsstil, du kan leve med på den lange bane. Det er dér, magien indfinder sig.

      Svar
  2. Super dejlig opskrift :-)
    Den er jeg nødt til at prøve.
    Har du et godt råd til, hvordan jeg nemmest får revet grønt?
    Jeg har gigt i fingrene, og er derfor ikke alt for gode venner med et rivejern.
    Jeg har en foodprocessor, kan den gøre det?
    Connie

    Svar
    • Ja du kan sagtens rive grøntsager på foodprocessoren. Jeg river nogle gange en hulens masse i weekenden og opbevarer dem i beholdere med tætsluttende låg i køleskabet. Det er så dejligt nemt :)

      Svar
      • Tak for det :-)
        Jeg vil prøve mig frem :-)
        Min stakkels foodprocessor kommer nok på overarbejde ;-)
        Connie

        Svar
  3. Hej Jane.

    Ser lækkert ud – skal laves i dag, bare med en rest af frikadeller :)

    Hvor får jeg fingre i den lækre sauce henne?

    Kh Sascha

    Svar
    • Åh den har jeg købt hos min lokale etniske grønthandler og den er helt fri fra “mærkelig ingredienser”. Jeg ved ikke, hvor man ellers kan finde den…

      Svar
  4. Det er godt nok meget tæt på een af mine favoritter: snittet hvidkål, revne gulerødder ristes med karry og til sidst lige en slat fløde eller en skefuld cremefraiche.. Mums!

    Svar
  5. Super….har lige kogt en kylling her til formiddag, der skal omformes til noget aftensmad de næste dage. Glæder mig <3

    Svar