Steaksalat med urtedressing og syltede rødløg


Steaksalat er en genial måde at trylle aftensmadsrester om til en dejlig frokost. Og hvis du kiggede med på min Instagram i går, ved du, at vi havde en mundvandsfremkaldende côte de boeuf på grillen.

Steaksalat - lækker LCHF/keto salat med genial brug af rester

Steaksalat med urtedressing og syltede rødløg

Føj til favoritter Print Pin
1
|
15 minutter

Ingredienser

Dressing

Sådan gør du

  • Lun evt. kødet i ovn eller ved at lynstege det på panden. Du kan også godt bruge det koldt.
  • Skær kødet i tynde skiver.
  • Blend alle ingredienser til dressingen til en homogen masse i blender.
  • Anret salaten på en tallerken med salat, kød, avocado, cherrytomater og syltede rødløg og server med dressingen. Jeg har estimeret med at du bruger en god spsk dressing på din salat og gemmer resten.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Steaksalat – lækker, sund og mættende frokost

Denne steaksalat smager så englene synger og så er den tilmed sund og mættende. Er det ikke bare skønt, når de to går hånd i hånd?

Kødets kvalitet spiller selvfølgelig ind her, men det gør også den lækre urtedressing og de syltede rødløg, som jo vitterligt får alting til at smage bedre.

Prøv opskriften på steaksalat her:

Steaksalat - lækker LCHF/keto salat med genial brug af rester

Der var to grunde til, at vi spiste så fin en søndagsmiddag.

1. Manus afleveret!

Den ene var, at vi skulle have spist den om lørdagen for at fejre, at jeg havde afleveret manus til min nye bog. Yes, endelig!

Mand, hvor havde jeg glemt, hvor stort et arbejde det er at skrive en bog. Lidt som jeg forestiller mig, at man glemmer, hvor hårdt arbejde det er at føde og have baby i det øjeblik, man beslutter, at man gerne vil have et barn til.

I princippet startede jeg med at skrive den, da jeg var i Paris sidste år. Eller det var i hvert fald meningen med min tur, men sandheden er, at jeg vist kun fik oprettet selve dokumentet.

Men nu er bogen sendt videre til en tur gennem fru redaktørs skrappe blik. Det føles virkelig rart. Og jeg håber, I glæder jer!

Men fordi jeg havde knoklet sådan med det manus, glemte vi côte de boeuf’en. Ja, altså ikke glemte-glemte, men så lækkert et stykke kød fortjener ordentlig tilberedning. Her mener jeg langsom og nænsom tilberedning i ovn ved lav temperatur og herefter en tur på grillen.

Og klokken var 18, før vi opdagede, at vi havde glemt at putte den i ovnen. I stedet røg der derfor kylling og hakkebøffer på grillen.

2. Projekt: lejlighedssalg

I går knoklede vi med at gøre vores lejlighed fin hele dagen. Vi skal have taget billeder til salgsopstillingen i denne uge, så vi har ryddet ud og ryddet op og ordnet have og gjort ved. Vi synes derfor, det var velfortjent at slutte sådan en arbejdsweekend af med en virkelig god middag.

Og resterne af det lækre kød kan jeg få lov at bruge i en steaksalat til frokost, og det er bestemt ikke noget, jeg klager over. Faktisk er steaksalat måske en af de bedste ting, du kan servere for mig, og især her i det varme halvår, kan vi spise det til aften ligeså vel som til frokost.

Vil du gerne spise flere grøntsager?🥦🥕🥒

… men stadig gerne rimelig Low Carb? Så overvej min Low Carb-kostplan. Den er lavet, så du får mindst 600 g grønt om dagen, godt med protein og moderat med sundt fedt. Det er sund og lækker og let mad – perfekt til foråret🌱

Find den her: Low Carb kostplan

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Steaksalat med urtedressing og syltede rødløg”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?