Sådan en stærk grøntsagssuppe skal næsten på madplanen hver uge. Både fordi det er sundt og en nem måde at spise flere grøntsager men også fordi det er en god måde at få ryddet ud i køleskabet.
Suppen er toppet med de lækreste krebsehaler i ‘persillade’, som egentlig blot er en blanding af persille, hvidløg og chili.
Denne ret har masser af bid fra chili og er et dejligt varmerende bekendtskab på kolde dage. Skru lidt ned for chilien, hvis der sidder børn med rundt om bordet. Server evt. suppen med groft madbrød med havsalt og urter.
Ingredienser
- 2 løg
- 4 fed hvidløg
- 400 g gulerod
- 300 g rød peberfrugt
- 1 tsk sød paprika
- 1 tsk cayennepeber
- 0,75 liter grøntsagsbouillon
- 0,5 dl koncentreret tomatpuré
- 2 dl fløde
- 150 g mascarpone eller blot ekstra fløde
- smagsneutral kokosolie til stegning
- salt og friskkværnet peber
Krebsehaler i persillade
- 600 g krebsehaler
- 6 fed hvidløg
- 2 chili både rød og grøn
- 1 håndfuld bredbladet persille fintsnittet
- olivenolie
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Grøntsagsssuppe
- Skær løg, gulerødder og peberfrugter i små stykker.
- Halver chilierne, skrab kernerne ud og snit chilikødet fint.
- Opvarm kokosolien i bunden af en suppegryde og sauter hvidløg, chili og løg heri, indtil løgene er klare.
- Kom resten af grøntsagerne i gryden og sauter yderligere i nogle minutter.
- Tilsæt krydderierne, bouillon, tomatpuré, fløde og mascarpone og lad det koge i ca. 15 minutter.
- Blend suppen med en stavblender og hold den varm.
Krebsehaler i persillade
- Hak hvidløgene, chilierne og persillen fint.
- Opvarm olivenolien let på en pande. Sauter hvidløg og chili heri.
- Tilsæt krebsehalerne og persillen, rør det godt rundt på panden og krydr med salt og peber.
- Krebsehalerne må ikke få for længe på panden. Så bliver de seje og kedelige.
- Anret krebsehalerne i små serveringsskåle og fyld op med den varme suppe.
- Server suppen med det gode madbrød.

Hele dagen i dag har jeg haft lyst til stærk mad, så da det nærmede sig aftensmad, faldt valget på en grøntsagssuppe med masser af chili. Det var en god suppe, altså, det var det virkelig. God sødme og tilpas, stærk chilismag. Bestemt ikke sidste gang, jeg har lavet denne variant.
Foto af Columbus Leth, fra bogen Mæt & Slank med LCHF
Jeg reagere ikke så godt på chili(uanset styrke),så kan man bruge noget andet end,det stærke krydderi?
Tæller paprika som chili egentlig? Måske lidt røget paprika kunne give en skøn smag.
Kan man erstatte noget af fløden med lidt mælk? :)
Det har jeg ikke erfaring med men mit gæt er at du godt kan :)
Fantastisk suppe. Lavede den første gang for at hjælpe på vedvarende hoste, hvor et måltid fjernede 95 % af hosten. Så her i huset er det blevet en klassiker som bruges ofte.
Nej hvor vildt! Dejligt at høre! :)
Jeg har lavet suppen i dag – dog ud fra opskriften i bogen – og den var VIRKELIG god! Jeg undlod dog chilien, da jeg ikke er til så stærk mad, og jeg syntes, der var fint spark i den uden.
Der er ikke mascarpone i denne opskrift, som i din bog :-) er det en fejl, eller er det med vilje ?
Det ved jeg ikke. Nogle gange justerer vi bare lidt i dem.
Bruger du krebsehaler i lage? I stedet for krebsehaler, så tænker jeg at bruge tigerrejer.
Det var et hit med tigerejer. Derudover tilsatte jeg også lidt porrer og 3/4 ds kokosmælk. Lidt en tøm-køleskabet-suppe:)
Wow, den var god – tusind tak for mad :D
Hej.
Jeg har det problem, at ud over total korn intolerance, har jeg også intolerance overfor natskyggefamilien. Findes der noget fokus på det, som jeg kan se på. Det er meget ofte, der er masser af specielt tomater, men også peberfrugt, som jeg elsker begge dele, men specielt tomater slet ikke kan tåle. Chili er total allergisk reaktion med vejrtrækningsproblemer selv om det er så lidt, at jeg ikke kan smage det i maden.
Kan den fryses?
Det er en fantastisk suppe men som single og altid på farten ku det være guld at man ku lave en go portion og gemme i fryseren :)
VIRKELIG LÆKKER suppe :-) Og marinaden til kylling var også himmelsk, har aldrig aktivt brugt soya :-)
En skøn grønsagsuppe, der napper lidt, på en behagelig måde… du kan toppe med bacon eller med Tofu, hvis du er vegetar… Jeg havde ingen tomatpure, men suppen blev meget lækker alligevel.
MUMS! Så den her opskrift forleden og måtte bare prøve! Den er ikke bare lækker, den er virkelig lækker – og vanedannende :D det er klart en opskrift der skal gemmes..
Det er en virkelig lækker suppe, mums.. Tak for opskriften :)
Tak! Det er længe siden jeg har lavet den, men det er jo netop vejr til det nu. Den skal snart på menuen igen :-)
Lyder som en rigtig lækker grøntsagssuppe :)