Denne opskrift på squashboller giver dig lækre morgenboller med skjulte grøntsager nemlig i form af squash. Squashen giver bollerne en lækker saftig “krumme” og de er gode til dig, der savner at starte lørdag morgen med en bolle med ost og en god kop kaffe.
Ingredienser
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 190 grader.
- Blend hytteost med æg, salt og smeltet smør til dejen er homogen.
- Pres væske ud af den revede squash.
- Bland revet squash og pofiber i og lad dejen hvile et øjeblik.
- Form dejen til boller på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Drys evt. med solsikkekerner, birkes eller sesamfrø.
- Bag bollerne i 12-15 minutter til de er gyldne på toppen.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Squashboller – glutenfri & Low Carb
Opskriften på disse boller med squash er lavet ud af de meget populære fiberboller. Det er nok en af de mest populære brødopskrifter, jeg har lavet. De er en god overgangsbolle for dem, som synes, det er svært at komme væk fra brød i kosten.
Samtidig er de ret så Low Carb og indeholder faktisk også et lille skud protein, så alt i alt ikke et dårligt valg, hvis der skal brød på bordet.
Selv spiser jeg dem ikke – haha. Det kan jeg godt se virker lidt usportsligt, men det interesserer mig ikke med de brøderstatninger, og jeg savner det vitterligt aldrig. Men jeg forstår, at det kan være anderledes, hvis man er ved at tage de første skridt ud i en Low Carb-kost og jeg bagte også MEGET i starten. Det gjorde jeg virkelig.
Hvad er Pofiber og kan det erstattes?
Pofiber er tørrede kartoffelfibre – ikke at forveksle med kartoffelmel. På trods af ophavet er det en meget kulhydratfattig type mel til bagning, måske også særligt fordi det stort set ingenting vejer. 1 dl Pofiber vejer måske 15-18 g og derved bliver andelen af kulhydrater som Pofiber bidrager med i det færdige bagværk utroligt lille.
Pofiber fås i supermarkeder, hvor det står på glutenfrihylden. Rød pakke fra Semper, der koster en flad 20’er.
Det kan ikke erstattes af hverken loppefrøskaller eller fiberhusk. Det bliver simpelthen for klamt. Kokosfibermel eller det fedtreducerede mandelmel er bedste bud på en erstatning (ca. 1:1), men da de begge smager sødligt, og jeg helst vil undgå den sødlige smag i squashboller som disse, synes jeg ikke, de er lige velegnede.
Hej
Tåler ikke potfiber og bryder mig ikke om den sødme mandelmel og kokosfibermel giver. Er det muligt at erstatte det med Husk og evt bagepulver ? Eller noget andet😊
Tak for skønne opskrifter.
Vh
Nej desværre, du kan ikke bage med husk på den måde. Det bliver superklamt🤢
Er det måske nemmere bare at lade være med at bage? Eller måske lave noget helt andet bagværk som fx grøntsagsbrødene? à la disse: https://www.madbanditten.dk/groentsagsfladbroed-med-blomkaal-og-broccoli/
Hvor mange g kulhydrat er der i 1 bolle?
Det står nederst i opskriften (i alle mine opskrifter faktisk). Du skal bare logge ind, så er energiberegningen synlig.
Synes ikke jeg kan logge på – siden siger at min mail adresse ikke findes? Kan du give mig linket til log in – bare så jeg er sikker på, at jeg prøver at logge på det korrekte sted…tak.
Ah sorry, jeg troede, du var PLUS-medlem. Det ser det ud til at du ikke er. Du kan læse om alle PLUS-fordelene og prøve det gratis i 7 dage her: MadbandittenPLUS
Jeg går i gang nu – men lige en helt generel kommentar 😉
Pofiber er opgivet i dl og ikke i gram – det er meget lettere at gå til en opskrift med vægt, hvis man vil følge den nøjagtigt.
1 dl kan veje forskelligt, alt efter om man lige får presset indholdet lidt sammen, eller om man hælder det i sit mål, og det kan give mindre gode resultater 🙄
Ja det er lidt en konstant konflikt, vi har med mængder. De fleste brugere synes at dl fungerer bedst i praksis, fordi ikke alle står med køkkenvægten, men dl fungerer dårligt i de autogerenerede indkøbslister, hvor gram ville være mere velegnet.
Super super nemme at lave, men ved ikke om jeg har givet dem for kort tid i ovnen. Syntes de virker lidt klæge indeni.
Men de smager godt.
Får lyst til at eksperimentere med forskellige krydderier i dem. Alt efter hvad de skal spises til 😊
Det kan sagtens være de skal bages længere i din ovn. Der er jo generelt meget stor forskel fra ovn til ovn. Men det lyder måske også som om du skal vænne dig til at Low Carb bagværk generelt smager dårligt og er meget anderledes end almindeligt brød.
Husk at de er til sjældne lejligheder – for bedst resultat.
Du har jo lavet en ny version i den gode bog Fix min fordøjelse
– den lavede jeg først eller rettere sagt jeg lavede en kombi af den her og den
– da jeg ikke er tosset med loppefrø som optræder i fix min fordøjelse og erstattede med pofibre sammen med mandelmelen. Og den var faktisk endnu mere velsmagende end ren pofibre.som i denne – til genæld er der jo mindre squash i fix din … opskriften.
så jeg ender nok med at fortsætte med at lave en kombi. Jeg er ellers ikke tosset med erstatnings bagværk – men den her bolle holder godt på køl og er rigtig god med skinke og ost når man køre alt for tidligt på job.Jeg bager dem i store silikoneforme og får 5 en enkelt mætte fremragende når der er godt med skinke og ost i.
Ej så dejligt – og enig, de er anstændige😅❤️
De her boller redder ofte min hverdag ! De giver god mæthed i lang tid! Jeg har et job, hvor jeg ikke altid kan sidde ned og spise hverken morgenmad eller frokost (arbejder på socialområdet) Derfor er det ofte svært at have noget med i en bøtte der skal spises med gaffel og tygges grundigt, så her fungerer disse boller helt fantastisk! Jeg smider lidt ost og noget kød eller æg i dem og så vupti spise med den ene hånd og arbejde med den anden.
Hej Jane.
Kan man lave en stor portion af Squashboller og fryse ned?
mvh.
Lone
Ja sagtens, de fungerer fint fra frost👍🏼
Hej Jane
Er disse boller okay at spise sammen med lidt smør, æg og tomater i forhold til regler i “sommerklar”? 😊
Mvh
Jane
Hej igen
Du skal ikke spise boller. Du skal spise som protokollen skriver. Bollerne her kan du spise i dit ugentlige valgfrie måltid.
Tænkte bare at de jo består af æg (proteinkilde) og fedtstoffer og squash. Ved godt hytteosten ikke er god i denne forbindelse, men du skriver at en smule i forbindelse med et måltid er okay, så længe det ikke er den primære proteinkilde.
Så hvis man ikke kan spise kød om morgenen, så er det kun æg man skal spise hver morgen? 🥴
Det er langt fra det, der er tænkt med protokollen og du vil få mange kalorier, hvis du skulle op på dine 30 g protein her.
Protokollen er som den er og den er meget effektiv. I hvilken grad, du vil lave dine egne tilføjelser bestemmer du helt selv og jeg har det helt ok med at du tager det, du kan bruge og lader resten være. Det er dit liv, det skal passe ind i. Og uanset så er det, der giver de bedste resultater det, du kan holde og leve med på den lange bane.
Og ja, animalske proteinkilder vil sige kød, fisk, fjerkræ, æg osv (som beskrevet i afsnittet om protein) til hvert måltid.
Jeg har forsøgt mig med at lave dem med kokosfibermel og det fede fra kokosmælken. De får en klistret konsistens i midten og bliver relativt smuldrende.
Jeg lavede dem lidt søde i det da jeg gerne vil bruge dem som fødselsdagboller til en der ikke så godt taler hvede/mælkeprodukter og de smager egentligt godt
Hej Jane.
Hvordan kan det være der ikke skal bagepulver i squashbollerne – det har du i i fiberbollerne?
Åh ikke så meget andet end at jeg bare tit glemmer at putte det i, fordi jeg dybest set ikke synes, det gør en forskel for det endelige resultat. Hvis du synes, det har positiv effekt, putter du det bare i.
Mine er blevet til fladbrød hvad gør jeg galt
Det ved jeg ikke. Du giver mig ikke meget at arbejde med her😅
Dejen var meget lind fulgte opskriften til punkt og prikke putte faktisk en ekstra spk loppefrøskaller i da jeg syntes dejen var tynd
Jeg ved ikke, hvad der skulle gøre dejen tynd. Der er jo stort set ingen væske i den og 2,5 dl Pofiber er jo vildt mange fibre. Min dej er fast og har en lidt underlig fluffy konsistens.
I’m sorry, jeg har ingen idé🤷🏻♀️
Har du blendet squash og pofiber i resten af dejen? – Det giver nemlig en noget tynd oplevelse, har jeg selv erfaret :)
Mon ikke du har glemt hævemiddel i denne opskrift????? Kan fiberbollerne indeholder bagepulver….
Mvh inger pedersen
Jeg glemmer det tit for jeg synes ikke, det gør nogen forskel. Du er velkommen til at tilføje det, hvis du synes, det hjælper.
Hej, kan man lave disse boller uden at have en blender til at blende tingene sammen ?
Jeg tror, du sagtens kan røre dem sammen. Jeg blender primært for at slippe for klumpere i hytteosten.
Har du forslag til at bruge andre grøntsager end squash? desværre ikke lige sæson for squash🙂
Spinat, broccoli, gulerødder… Hvad du end har💚
Hej 🙂 jeg bor i Polen og her har vi en masse glutenfri produkter, men har du forslag til en erstatning for Pofiber?
Det ser lækkert ud med de boller og genialt at det er en nem opskrift og med squash i. Det føles rart at få det med.
Mvh. Boon Ja 🙂
Hej Boon Ja
Mit bedste bud er kokosfibermel. Det smager dog sødligt, så det er ikke helt det samme..
hvor mange spiser du af gangen?
Som jeg skriver i introteksten, så spiser jeg dem slet ikke men har lavet dem som forslag til dem, der har svært ved at slippe brødvanen. Jeg tror jeg ville spise en enkelt og så et kogt æg eller to ved siden af. Noget i den retning.
Skal bages i dag – er de fryseegnede?
Yes, det er de! Det kan være, jeg lige skal føre det ind i opskriften :)
Når du skriver at Pofiber evt kan erstattes med kokosfibermel eller fedtreduceret Mandelmel i forholdet 1:1, mener du så 1:1 i gram eller dl? 1 dl Pofiber vejer jo meget mindre end 1 dl kokosfibermel eller fedtred. Mandelmel. Der skel vel ikke kun bruges 15-18 g kokosfiber- / ?
God pointe👍🏼 Jeg mener 1:1 i dl. Det er cirka hvad jeg har erfaring med fungerer nogenlunde.
Super👍🏻 Så glæder jeg mig til at prøve opskriften.
Hvor mange skal nan spise til et måltid?
Ser super lækre ud, men har du et forslag til at udskifte hytteost med, når man ikke tåler mælkeprotein?
Hilsen Pernille
Åh mit bedste bud vil måske være cremen fra en dåse kokosmælk (altså det tykke, minus vandet). Det tror jeg umiddelbart godt kan fungere..
Oh yes, det er et godt bud. Tak for det 😊.