At have en spiseforstyrrelse er et sårbart og kompleks emne, som jeg ikke gør mig nogen illusion om at forstå til fulde. Igennem årene har jeg fået henvendelser fra og mødt flere tidligere spiseforstyrrede, som alle har fortalt mig en temmelig enslydende historie: Nemlig at LCHF hjalp dem til at komme ud af deres spiseforstyrrelse.
De beskriver det ofte som at det at spise fedt, hvor grænseoverskridende det end er, hjalp dem til at få en ny ro i i kroppen, som gjorde dem bedre i stand til at tage hånd om de bagvedliggende mekanismer, der lå til grund for sygdommen.
I dag vil jeg overlade ordet til en modig ung kvinde, som har lyst til at dele sin historie med Madbandittens læsere. Hun vil gerne være anonym, så jeg har kaldt hende Ida, hvilket ikke er hendes rigtige navn. Billedet øverst i indlægget er heller ikke hende. Bare lige så vi har det på det rene.
Læs Idas historie her:
Jeg har lidt af en spiseforstyrrelse fra ca 8-årsalderen og slås stadigvæk med den, dog kun på tankeplan. Det vil sige, at jeg stadig kan få forstyrrede tanker, men at disse ikke længere har magt over mig. Den del af sygdommen forsvinder sandsynligvis aldrig.
Jeg har været overspiser, senere har jeg haft perioder med anorektiske anfald, der sidenhen har udviklet sig til bulimi.
I mine behandlingsforløb i det offentlige går de op i kost og kostdagbøger. Vi har diætister med ind over, og de tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger. Jeg forstår og respekterer, at en gruppebehandling for spiseforstyrrelser er nødt til at være generel og ikke individuel.
KULHYDRATER VAR MINE “TRIGGERE”
Nå ja, men altså: Brød, pasta, ris, slik (sukker), chips osv osv osv har altid været mine triggere og mine forbudte ting, og når jeg indtog almindelige måltider med ris, pasta, kartofler, brød etc. oplevede jeg, at det startede den her enormt udmattende kamp for ikke at fortsætte med at spise.
Der skete bare noget, når jeg spiste de ting. Selvom jeg egentlig var mæt og havde spist gode måltider i løbet af dagen, var det, som om de gav mig lyst til at spise mere og mere.
På stedet, hvor jeg modtog behandling, kom de med forklaringer om, at det måtte skyldes, at jeg havde spist for lidt i løbet af dagen, eller at jeg spiste på følelserne, når jeg fik det sådan, men jeg havde selv en følelse af, at der lå noget andet bag.
LCHF GAV MIG RO I HOVEDET OG KROPPEN
En dag valgte jeg at gå over på LCHF. Det var KÆMPE grænseoverskridende at skulle spise så meget fedt og så anderledes, men for første gang nogensinde oplevede jeg at gennemføre måltider, hvor jeg ikke skulle kæmpe for at stoppe – og hvor ordet *MAD MAD MAD MAD* ikke fløj rundt i mit hoved, fra jeg vågnede til jeg gik i seng.
Jeg oplevede at blive mæt – at nyde at spise og at blive mæt – uden at gå i panik, og jeg oplevede, at trangen ’til alt det andet’ fortog sig så meget, at jeg gik fra daglige overspisninger til praktisk taget ingen, og til at mad-angsten nærmest forsvandt helt.
Retfærdigvis skal det siges at jeg bestemt har ting i min historie, der har været årsagen til spiseforstyrrelsen, og at spiseforstyrrelsen ikke bare er udsprunget af at have spist en (for mig) forkert kost. Men alligevel havde jeg brug for at komme til en slags kostmæssig erkendelse:
Nemlig at jeg ikke kan fungere, som jeg skal, på kulhydratrig kost – tværtimod!
Og det har betydet en verden til forskel at begynde på LCHF!
LCHF – ET SPISEFORSTYRRET VALG?
Mit daværende behandlingssted holdt ellers fast i, at mit valg om at spise LCHF også var et spiseforstyrret valg og dermed forkert, fordi den eneste ikke-spiseforstyrrede kost var en kulhydratrig én af slagsen.
Det har i mange år gjort mig så forvirret, at jeg blev og af nogle stadigvæk bliver mistænkt for at være under kontrol af min daværende spiseforstyrrelse, fordi jeg vælger LCHF.
JEG KAN SPISE MED MIN SØN – UDEN ANGST!
Men det er de til- og fravalg, der har gjort, at jeg i dag kan SPISE MAD med min dreng på 2,5 år, som jeg er alene med, uden at være bange og uden at være vred på mig selv.
Og min søn elsker i øvrigt maden fra din bog MADGLAD!
SPISEFORSTYRRELSER ER SOM MISBRUG
Gennem mange års terapi har jeg erfaret, at der er forskellige tilgange til at forstå spiseforstyrrelser, men langt de fleste er kognitive og psykologiske, så lidt groft sagt er spiseforstyrrelser (om det er binge, anoreksi eller bulimi) et misbrug på lige fod med andre misbrug eller afhængigheder. De deler mange af de samme mekanismer, årsager og mønstre. Men det er selvfølgelig komplekst og der kan være store forskelle i hvordan sygdommen kommer til udtryk.
For god ordens skyld, vil jeg gerne afslutte med et par ord
Idas historie og denne blog er udelukkende til inspiration og kan ikke erstatte rådgivning eller samtale med en læge eller sundhedsprofessionel. Føler du, at du har brug for professionel hjælp, bør du absolut søge den, fx ved at kontakte Landsforeningen for Spiseforstyrrede og Pårørende
Deltag i snakken!
Giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet herunder. Men husk: BE NICE! Det er ægte mennesker, der ærligt deler deres sårbare historie her. Grove kommentarer bliver slettet.
Jeg synes det er rigtigt flot at dele sin historie for det er bestemt ikke nemt at dele noget så intimt som spiseforstyrrelser med andre. Jeg selv gik på lchf for 2 år siden og tabte 16 kg. Men til et bryllup tænkte jeg, nej nu har jeg jo kun lige 4kg igen så kan jeg da godt spise normalt bare denne gang. De 3 bidder af chokolade kagen blev til nu et års kamp mod det jeg først nu har identificeret som sukker addiction og har næsten taget det hele på igen.
Jeg har haft perioder med binging og voldsom overspisning før men tænkte at det nok bare var mangel på rygrad at jeg ikke kunne komme af med vægten.
Jeg har først nu forstået at jeg er rigtig sukker afhængig og kulhydrater bare åbner en dør mod trang til at spise hvad som helst.
Jeg er startet på lchf en gang til Men denne gang gør jeg som andre afhængige jeg tager den en dag af gangen uden sukker og efter en uge nu med lchf uden at være faldet i føler jeg at roen er ved at falde til i min krop igen.
Tusind tak til “Ida” for at have delt din historie, det giver mod til at andre der stadig kæmper og får os til at føle os mindre alene.
Puh, Pernille, jeg føler med dig. En dag af gangen lyder som en fornuftig approach!
Hvor er det sejt at Ida stiller frem med sin historie! Men hold da op, det kunne næsten være mig der havde skrevet det der!
Jeg har selv været i behandling mod spiseforstyrrelse. På mange måder et rigtig godt tilbud, som bestemt hjalp mig med mange ting. Men ærgerligt at de er så firkantede i deres indstilling til hvordan en kostplan skal være skruet sammen.
Havde utallige diskussioner med min behandler, omkring den meget kulhydrat-rige-kostplan som jeg skulle følge. Da mine “triggere” også var/er kulhydrater såsom pasta, ris, brød m.v. Ifølge min behandler fastholdte jeg mig selv i et spiseforstyrret mønster. Eftersom jeg ikke ville/kunne følge kostplanen, måtte min behandling blive stoppet med ordene “ikke motiveret”. OG JO, jeg var motiveret, men passede desværre ikke ind i deres rammer. Jeg synes det er så ærgerligt, at der ikke findes et tilbud, hvor en kostplan kan tilpasses på en anden måde. For selve tilbuddet, med gruppeterapi og øvelser til at komme ned i kroppen er rigtig godt.
Hej Ida. Der findes heldigvis ernæringsterapeuter, der tænker i alt fra ketogen kost til GAPS diæt. Jeg håber, at det er i orden med Jane Faerber, at jeg deler min positive erfaring med ernæringsterapeut Eva Lydeking, som stiftede Optinut for over 20 år siden. Det skal siges, at de ikke er anerkendte behandlere, fordi de ikke nødvendigvis følger Sundhedsstyrelsens Råd, men sammensætter diæter på basis af individuelle behov – f.eks. for mit vedkommende især med henblik på intolerance og vitamin- og mineralmangler.
Hilsen Bibi.
Utrolig flot, at du turde stå op for dine egne valg og at du stod fast på det, der føles rigtigt for dig. Hvor skønt at læse at du nu kan have det godt sammen med din lille søn. Tillykke med det hele “Ida” Jeg elsker selv LCHF og det har reddet mig, endelig at kunne spise mig mæt i RIGTIG mad og tilmed få et bedre helbred!
Tillykke til dig Ida med at du fandt LCHF og har oplevet, at det hjælper dig så meget ? Og hvor er godt, at du fortæller din historie, dermed er du med til at redde andre, der er i den samme situation, hvor du befandt dig. LCHF ?
Hendes ord er så rammende. Det kunne være mig. Min læge og jeg sad for 3-4 år siden og kiggede på hinanden.. behandling eller ej? Han sagde “nej, du kan selv… sammen med mig”… så sammen med en vægtcoach (for at arbejde med hovedet) og mine månedlige besøg hos ham lykkes det mig at komme igang. Vovses stadig engang om måneden og jeg har været på kostplaner, træningsplaner osv i mellemtiden.
Men først nu, efter 2,5 måned på LCHF siger han “tror du har fundet hylden”…. og han har ret…!
Præcis som hun skriver her. Jeg er fri for tanker om mad konstant. Det så befriende.
Thumbs uo til din fordomsfri læge! Og til dig for at kæmpe kampen! ??
Hvor er det fint med opbakning fra lægen.
Jeg kender ikke indgående til spiseforstyrrelser og deres mekanismer men at være fri for madtanker og at kunne spise uden angst lyder i mine ører som en god ting :)
Hvor er det flot at du deler ud af dine virkelige hendelser, og det at du har fået det bedre og at du nu kan nyde mad med din søn gør mig virkelig glad.
jeg vil bare lige give dig et par ??? med på vejen det fortjener du.?